EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62008TN0046
Case T-46/08 P: Appeal brought on 28 January 2008 by Luigi Marcuccio against the judgment of the Civil Service Tribunal delivered on 6 December 2007 in Case F-40/06, Marcuccio v Commission
Sag T-46/08 P: Appel iværksat den 28. januar 2008 af Luigi Marcuccio til prøvelse af kendelse afsagt den 6. december 2007 af Retten for EU-personalesager i sag F-40/06, Marcuccio mod Kommissionen
Sag T-46/08 P: Appel iværksat den 28. januar 2008 af Luigi Marcuccio til prøvelse af kendelse afsagt den 6. december 2007 af Retten for EU-personalesager i sag F-40/06, Marcuccio mod Kommissionen
EUT C 79 af 29.3.2008, p. 32–33
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
29.3.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 79/32 |
Appel iværksat den 28. januar 2008 af Luigi Marcuccio til prøvelse af kendelse afsagt den 6. december 2007 af Retten for EU-personalesager i sag F-40/06, Marcuccio mod Kommissionen
(Sag T-46/08 P)
(2008/C 79/63)
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved avvocato G. Cipressa)
Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Appellantens påstande
|
— |
Kendelse afsagt af EU-Personaleretten (Første Afdeling) den 6. december 2007 i sag F-40/06, Marcuccio mod Kommissionen, annulleres for så vidt som: (a) det søgsmål, appellanten anlagde ved førsteinstansen blev afvist af en hvilken som helst anden grund end den, at sagsøgeren savnede søgsmålsinteresse; (b) sagsøgerens påstand om erstatning (herefter »erstatningspåstanden«) for den skade (herefter »skaden«), appellanten har lidt under denne sag blev afvist; og (c) sagsøgeren tilpligtedes at betale sagsøgtes sagsomkostninger. |
|
— |
Det fastslås, at søgsmålet for førsteinstansen kunne fremmes til realitetsbehandling, og navnlig at appellanten på tidspunktet for sagsanlægget havde søgsmålsinteresse. |
|
— |
Principalt, der gives appellanten medhold i erstatningspåstanden, og indstævnte tilpligtes at betale appellantens sagsomkostninger for førsteinstansen og under appelsagen. |
|
— |
Subsidiært, sagen hjemvises til Personaleretten til fornyet behandling for så vidt angår (a) de dele af den foreliggende sag, som Personaleretten ikke tog stilling til, eller som bliver annulleret ved Rettens afgørelse i denne appelsag; (b) spørgsmålet om fordeling af sagsomkostningerne i førsteinstansen og i appelinstansen. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Det gøres gældende, at der foreligger en total mangel på begrundelse, at kendelsen åbenbart ulogisk, at den er usammenhængende og forvirrende, at sagen ikke har været tilstrækkeligt oplyst, at der ikke er truffet afgørelse vedrørende en afgørende faktisk omstændighed i sagen, og at der er tale om en tilsidesættelse af forpligtelsen til en klar fremstilling, om en forvanskning og fordrejelse af fakta (navnlig i den appellerede kendelses præmis 10, 12, 26-38 og 42-46).
Der foreligger en fejlagtig og forkert fortolkning og anvendelse af de generelle retsprincipper, af retsforskrifterne samt af fællesskabernes retsinstansers retspraksis med hensyn til skadeserstatning (navnlig den appellerede kendelses præmis 42-46).
Personalerettens afgørelse er åbenbart ulogisk med hensyn til fordeling af sagsomkostningerne, bl.a. som følge af urimelighed, total mangel på begrundelse, inkonsekvens, forvanskning og fordrejelse af de faktiske forhold og vilkårlighed (navnlig i den appellerede kendelses præmis 49 og 50).
Der er tale om en total mangel på begrundelse for Personalerettens kendelse i den foreliggende sag (navnlig den appellerede kendelses præmis 26-38).
Der foreligger forvanskning og fordrejelse af de faktiske omstændigheder samt deraf følgende processuelle fejl af en sådan grovhed, at Personaleretten uopretteligt lader hånt om appellantens ret til forsvar og tilsidesætter grundlæggende retsforskrifter på en sådan måde, at den appellerede kendelse uopretteligt er svækket (navnlig den appellerede kendelses præmis 24).
Der foreligger en tilsidesættelse af forskrifterne vedrørende en retfærdig rettergang navnlig for så vidt angår bestemmelserne i den europæiske menneskerettighedskonvention (denne appelstævnings præmis 24 og præmis 26-38).