22.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 49/34

(1)

Den 12. februar 2008 gennemgik Rådet Frankrigs opdaterede stabilitetsprogram for perioden 2007-2012, dvs. en periode, der af hensyn til sammenfaldet med regeringens program er ét år længere end den påkrævede referenceperiode.

(2)

Mellem 2001 og 2005 voksede det reale BNP med i gennemsnit lidt over 1,5 % om året. Dette svarede til den gennemsnitlige vækst i euroområdet, mens inflationen lå en anelse under gennemsnittet i euroområdet. Siden 2006 er BNP-væksten i Frankrig faldet til under gennemsnittet i euroområdet, og der er tydeligere tegn på strukturelle problemer og en hermed forbundet forværring af konkurrenceevnen. Selv om ledigheden er faldet siden 2005, ligger den fortsat et godt stykke over gennemsnittet i euroområdet, og beskæftigelsesgraden og antallet af arbejdstimer ligger stadig på et lavt niveau.

I denne sammenhæng vil de foranstaltninger, som regeringen allerede har truffet, og de vidtgående reformer, som regeringen agter at gennemføre på arbejdsmarkedet og produktmarkedet over de kommende fem år, medføre en stigning i den potentielle vækst og en forbedring af både konkurrenceevnen og den langsigtede holdbarhed i de offentlige finanser, hvis de gennemføres fuldt ud. Den offentlige underskudskvote og den offentlige gældskvote er faldende, men fortsat høje. Skønt der for nylig er blevet taget positive skridt til at begrænse udgifterne, navnlig på socialsikringsområdet, har Frankrig det højeste udgiftstryk i euroområdet, og landets underskud ligger fortsat temmelig tæt på tærsklen på 3 % af BNP. Frankrigs planer om at gennemføre reformer, der kan bidrage til at forøge den potentielle vækst, forbedre den franske økonomis konkurrenceevne og fastholde budgetkonsolideringsprocessen, alt imens der gøres en resolut indsats for at begrænse udgifterne og øge effektiviteten på alle niveauer af den offentlige forvaltning, vil bidrage til at klare hovedudfordringerne i de kommende år.

(3)

I programmet præsenteres der to forskellige scenarier for de makroøkonomiske fremskrivninger og budgetfremskrivningerne, nemlig et lavvækstscenario og et højvækstscenario. Lavvækstscenariet udgør referencescenariet for vurderingen af fremskrivninger af de offentlige finanser. Ifølge dette scenario forventes væksten i det reale BNP af accelerere fra 2 % i 2007 til 2-2,5 % i 2008 og 2,5 % i resten af programperioden, hvilket er højere end de lidt over 2 %, som Kommissionens tjenestegrene har beregnet den potentielle vækst til. De bebudede vækstforstærkende reformer af arbejdsmarkedet og produktmarkedet vil gradvis bidrage til et højere vækstpotentiale, hvis omfang og timing er behæftet med usikkerhed. Vurderet på baggrund af de disponible oplysninger (2) forekommer selv dette scenario at være baseret på gunstige vækstantagelser, særlig i 2009. En mindre kraftig vækst på mellemlang sigt end den, der opereres med i programmet, er derfor en risiko, også på grund af de noget gunstige forventninger til den internationale udvikling.

(4)

I Kommissionens prognoser fra efteråret 2007 er underskuddet på de offentlige finanser i 2007 beregnet til 2,6 % af BNP, hvilket skal sammenholdes med målet på 2,5 % af BNP i den forrige opdatering af stabilitetsprogrammet. I henhold til den nye opdatering forventes underskuddet at blive på 2,4 % af BNP. Ekstraindtægter som følge af bl.a. en positiv basiseffekt i kølvandet på højere indtægter end forventet i 2006 kompenserer stort set for udgifterne til den pakke af finanspolitiske foranstaltninger (især skattenedsættelser), der blev vedtaget i løbet af sommeren for at sætte skub i den økonomiske vækst, og navnlig for udgiftsstigningen på især sundhedsområdet, der blev større end budgetteret, til trods for de korrigerende foranstaltninger, der er truffet for at mindske overskridelsen af målet for udgifterne til den nationale sygeforsikringsordning (ONDAM) efter »varslingskomitéens« konstatering af overskridelser i juni 2007. Selv om budgetmålet i den forrige opdatering muligvis vil blive nået, kan budgetgennemførelsen i 2007 således kun betragtes som værende delvis i overensstemmelse med Rådets udtalelse af 27. februar 2007 om den forrige opdatering af stabilitetsprogrammet (3), hvori Rådet opfordrede Frankrig til »at udnytte de robuste vækstudsigter og den positive virkning af, at resultatet i 2006 blev bedre end tidligere forventet, til at fremskynde tilpasningen hen imod den mellemfristede målsætning … med henblik på at realisere den senest i 2010 som planlagt og til navnlig at gennemføre budgettet for 2007 på effektiv vis i sin helhed og udnytte enhver mulighed for at øge den strukturelle tilpasning«. Rådet noterer sig også, at budgetgennemførelsen ikke synes at være i overensstemmelse med alle Eurogruppens budgetpolitiske retningslinjer fra april 2007, eftersom de uforudsete ekstraindtægter til dels er gået til skattenedsættelser og større udgifter end budgetteret.

(5)

Den budgetstrategi, der er redegjort for i det opdaterede stabilitetsprogram, tjener først og fremmest til i betydelig grad at bremse stigningen i de offentlige udgifter i en kontekst, hvor der forventes kraftigere vækst takket være de allerede vedtagne og de bebudede strukturreformer, for derved at kunne realisere den mellemfristede målsætning om en strukturel saldo (dvs. den konjunkturkorrigerede saldo renset for engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger) i balance senest i 2012.

I henhold til referencescenariet skulle det samlede underskud falde marginalt i 2008, nemlig fra 2,4 % af BNP i 2007 til 2,3 % af BNP, og derefter i et hurtigere tempo med 0,6 procentpoint om året, indtil der vil være opnået balance på de offentlige finanser i 2012. Samtidig forventes det primære overskud at vokse fra 0,2 % af BNP i 2007 til 2,5 % af BNP i 2012. Til trods for mere favorable makroøkonomiske vækstantagelser og en bedre initial budgetstilling er justeringen af den tilpasningskurs, der blev beskrevet i den forrige opdatering, der opererede med 2010 som det år, hvor den mellemfristede målsætning ville blive realiseret, blevet udsat i programmet. Den strukturelle tilpasning er meget begrænset i programperiodens første år og er spredt over en længere årrække. Indsnævringen af underskuddet vil efter planen udelukkende stamme fra en mindskelse af udgifterne. Udgiftstrykket vil efter planen falde med næsten 3 procentpoint af BNP. Indtægtskvoten forventes også at falde en del i 2008 og 2009, men vil derefter stabilisere sig. Den offentlige bruttogæld, der i opdateringen er beregnet til 64,2 % af BNP i 2007 og således ligger over traktatens referenceværdi på 60 % af BNP, forventes at falde med over 4 procentpoint af BNP i løbet af programperioden og overholde referenceværdien i 2012.

(6)

Budgetresultatet kan blive dårligere end forventet i programmet. Det makroøkonomiske scenario, der tager udgangspunkt i en gunstig international udvikling, forekommer gunstigt over hele programperioden. Det hænger til en vis grad sammen med, at det bygger på en forventning om, at der vil blive gennemført strukturreformer, herunder den allerede aftalte reform af de særlige pensionsordninger og revurderingen af de forskellige ansættelseskontrakter, hvortil kommer reformer, der endnu ikke er truffet beslutning om. For at strukturreformerne kan indvirke fuldt ud på den potentielle vækst, bør de gennemføres med beslutsomhed. På udgiftssiden er der på kort sigt planer om visse konkrete foranstaltninger, der skal bidrage til begrænsningen, f.eks. indførelse af en form for brugerbetaling for bestemte sundhedsydelser og begrænsning af nyansættelser i forbindelse med fratrædelser inden for den offentlige forvaltning.

På mellemlang sigt, hvor konsolideringen forventes at blive mere omfattende, skulle der blive en positiv effekt hovedsagelig som følge af »den generelle revision af de offentlige politikker«, der skulle føre til strukturreformer på alle offentlige udgiftsområder, som der skal træffes afgørelse om i foråret 2008, og som skal dække perioden 2009-2011, men der foreligger endnu ikke nærmere oplysninger om de præcise foranstaltninger, hvorfor der hersker usikkerhed omkring deres indvirkning på de offentlige finanser. Udvidelsen af den for staten gældende udgiftsregel til også at omfatte overførsler til kommunerne kunne bidrage til at begrænse udgifterne. Udgifterne til kommunerne og socialsikringen udgør fortsat en risiko for de samlede offentlige udgifter. I betragtning af de risici, der knytter sig til opfyldelsen af budgetmålene, kan gældskvoten også blive højere end forventet i programmet.

(7)

På baggrund af risikovurderingen ovenfor og den omstændighed, at den strukturelle saldo knap nok vil blive forbedret i 2008 og derefter vil blive forbedret med tæt på 0,5 procentpoint af BNP om året i gennemsnit, er budgetstillingen i programmet ikke tilstrækkelig til at realisere den mellemfristede målsætning senest i 2010 som planlagt i det foregående program og kan endda være utilstrækkelig til at realisere den senest i 2012 som forventet i programmet. Desuden noterer Rådet sig, at budgetstillingen ikke er i overensstemmelse med Eurogruppens retningslinjer fra april 2007. I henhold til programmet vil der i 2009 eksistere en tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod en overskridelse af underskudstærsklen på 3 % af BNP under normale makroøkonomiske udsving. I betragtning af de risici, der knytter sig til opfyldelsen af budgetmålene, kunne denne sikkerhedsmargen være på plads senere. Tilpasningen som anført i programmet svarer ikke til det benchmark på mindst 0,5 % af BNP, der er fastsat i stabilitets- og vækstpagten, navnlig som følge af den utilstrækkelige tilpasning i 2008. Rådet noterer sig, at dette ikke er i overensstemmelse med Eurogruppens retningslinjer fra april 2007. I betragtning af de risici, der knytter sig til ovennævnte underskudsfremskrivninger, vil gældskvoten muligvis ikke blive reduceret tilstrækkeligt i retning af referenceværdien i løbet af programperioden.

(8)

Frankrig står over for en mellemstor risiko for så vidt angår holdbarheden i de offentlige finanser. De langsigtede budgetkonsekvenser af befolkningens aldring er en anelse mindre end i EU som gennemsnit, idet pensionsudgifterne udviser en mere begrænset stigning takket være de allerede gennemførte pensionsreformer. Trods forbedringen i forhold til 2006 udgør budgetstillingen i 2007 som beregnet i programmet fortsat en risiko for holdbarheden i de offentlige finanser, selv før der tages hensyn til de langsigtede budgetmæssige konsekvenser af befolkningens aldring. Hertil kommer, at den aktuelle bruttogældskvote ligger over traktatens referenceværdi. En fortsættelse af budgetkonsolideringen vil kunne bidrage til at mindske risikoen for holdbarheden i de offentlige finanser.

(9)

Stabilitetsprogrammet er i overensstemmelse med rapporten fra oktober 2007 om gennemførelsen af det nationale reformprogram. Begge programmer indeholder en gennemgang af regeringens omfattende reformprogram, herunder en arbejdsmarkedsreform, en reorganisering af den offentlige forvaltning og en forbedring af konkurrencevilkårene for virksomhederne. Hidtil har regeringen bl.a. vedtaget en universitetsreform, supplerende incitamenter vedrørende forskningsindsatsen i virksomheder afskaffelse af beskatningen af overtidsbetaling og reformen af detailhandelssektoren (»loi Galland«), og den har besluttet at gennemføre en reform af de særlige pensionsordninger og at sammenlægge ANPE (arbejdsformidlingen) og Unedic (arbejdsløshedunderstøttelsesfonden). Desuden omfatter kommende reformer en lang række andre områder, f.eks. på pensionsområdet og arbejdsmarkedsområdet, herunder en revurdering af ansættelseskontrakter, og det drøftes, hvordan den franske økonomi kan moderniseres på basis af forslagene fra den såkaldte »Attalikommission«. Rapporten om programmets gennemførelse dækker en bred vifte af emner, mens stabilitetsprogrammet indeholder mere information om den seneste udvikling. Ingen af programmerne indeholder systematiske oplysninger om de direkte omkostninger (eller besparelser) forbundet med de vigtigste af de planlagte reformer, der dog skulle understøtte den i stabilitetsprogrammet beskrevne konsolidering af de offentlige finanser.

(10)

Programmets budgetstrategi er delvis i overensstemmelse med de landespecifikke overordnede økonomisk-politiske retningslinjer og de finanspolitiske retningslinjer for medlemsstaterne i euroområdet, der er udstedt inden for rammerne af Lissabonstrategien. Det er især usandsynligt, at Frankrig vil være i stand til at opfylde sin mellemfristede målsætning for de offentlige finanser senest i 2010, og den offentlige gældskvote er fortsat utilfredsstillende høj.

(11)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, er der i programmet visse huller i de obligatoriske og fakultative data (4).

i)

at øge budgetkonsolideringstempoet og gældsreduktionstempoet, bl.a. gennem en streng gennemførelse af 2008-budgettet, for at sikre, at der hurtigere opnås en sikkerhedsmargin mod en overskridelse af underskudstærsklen på 3 % af BNP og — hvis konjunkturbetingelserne tillader det — tage sigte på at nå den mellemfristede målsætning nås senest i 2010 for at yde et afgørende bidrag til forbedringen af den langsigtede holdbarhed i de offentlige finanser

ii)

effektivt at håndhæve de eksisterende udgiftsregler og tage yderligere skridt til at sikre, at alle undersektorer overholder de ambitiøse flerårige udgiftsreduktionsmål for den offentlige sektor, hvilket vil føre til en reduktion af udgiftskvoten i forhold til BNP

iii)

fortsætte og fremskynde strukturreformerne for at øge den potentielle vækst og holde de offentlige udgifter nede.