24.1.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 18/15

---

Meddelelse i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks)

Medlemsstaternes mulighed for i lovgivningen at indføre en forpligtelse til at være i besiddelse af eller medbringe papirer og dokumenter, jf. artikel 21, litra c)

(2008/C 18/03)

BELGIEN

En sådan forpligtelse er fastsat i § 38 i kgl. dekret af 8. oktober 1981 om udlændinges indrejse, ophold, etablering og udvisning:

BULGARIEN

Forpligtelsen til at være i besiddelse af eller medføre bestemte dokumenter er fastsat i lov om bulgarske identitetsdokumenter og lov om EU-statsborgeres og disses familiemedlemmers indrejse og ophold i samt udrejse fra Republikken Bulgarien:

1.   Lov om bulgarske identitetsdokumenter

§ 6: »Borgerne skal fremvise bevis for deres identitet, når de anmodes herom af behørigt bemyndigede myndighedsrepræsentanter.«

§ 29, stk. 1: »Enhver bulgarsk statsborger med bopæl i Bulgarien skal ansøge om identitetskort senest 30 dage efter det fyldte 14. år.«

§ 55, stk. 1: »Enhver udlænding over 14 år med opholdstilladelse i Republikken Bulgarien for en periode på tre måneder eller derover skal have udstedt et bulgarsk identitetsdokument for udlændinge«.

§ 57, stk. 1: »Bulgarske identitetsdokumenter for udlændinge er gyldige på Republikken Bulgariens område sammen med den pågældende udlændings internationale rejsedokument.«

§ 57, stk. 2: »Statsløse og udenlandske statsborgere, der ansøger om eller har fået indrømmet beskyttelse efter asyl- og flygtningeloven, kan kun bevise deres identitet ved fremvisning af et bulgarsk identitetsdokument.«

§ 58: »Udenlandske statsborgere, der opholder sig i Republikken Bulgarien i tre måneder eller derunder, kan bevise deres identitet ved fremvisning af det internationale rejsedokument, som de fremviste ved deres indrejse, medmindre de er i besiddelse af en midlertidig flygtningeattest.«

2.   Lov om EU-statsborgeres og deres familiemedlemmers indrejse og ophold i samt udrejse fra Republikken Bulgarien

§ 4, stk. 1: »EU-statsborgere skal ved indrejse i og udrejse fra Republikken Bulgarien fremvise identitetskort eller pas.«

TJEKKIET

Kravet om, at udlændinge på politiets begæring skal fremvise et rejsedokument (identitetsdokument), er fastsat i § 103, litra c), i lov nr. 326/1999 Sml. om udlændinges ophold i Den Tjekkiske Republik. Alle udlændinge skal på politiets begæring fremvise et rejsedokument.

DANMARK

Efter udlændingelovens § 39, stk. 1, skal en udlænding ved indrejse, under ophold i og ved udrejse fra Danmark være i besiddelse af pas eller rejselegitimation, og efter § 39, stk. 3, skal passet eller rejselegitimationen under ophold i landet på begæring fremvises for offentlige myndigheder.

Efter udlændingelovens § 39, stk. 4, 1. pkt., er nordiske statsborgere fritaget for disse pligter, og efter bestemmelsens 2. pkt. kan integrationsministeren fritage andre udlændinge fra pligten til bl.a. at medføre deres pas eller anden rejselegitimation, jf. herved udlændingebekendtgørelsens § 5, stk. 2. Bestemmelser truffet efter udlændingebekendtgørelsens § 5, stk. 2, offentliggøres én gang årligt i Statstidende.

TYSKLAND

Aufenthaltsgesetz § 3, stk. 1, § 13, stk. 1, andet punktum, § 48 og § 82

§ 3 — Paspligt

1)   Udlændinge må kun rejse ind i eller opholde sig i forbundsrepublikken, hvis de er i besiddelse af et anerkendt og gyldigt pas eller erstatningspas, medmindre de ved særlige bestemmelser er fritaget for paspligten.

2)   Forbundsministeriet for indre anliggender eller en af dette udpeget myndighed kan i begrundede enkelttilfælde inden en udlændings indrejse indrømme fritagelse for paspligten ved indrejsen og under et derpå følgende ophold på indtil seks måneder.

§ 13 — Ind- og udrejse

1)   Indrejse til og udrejse fra forbundsrepublikkens område er kun tilladt ved de godkendte grænseovergangssteder inden for de fastsatte åbningstider, medmindre der ifølge andre særlige bestemmelser eller aftaler med andre stater kan tillades undtagelser. Udlændinge har ved ind- og udrejse pligt til at medbringe et anerkendt og gyldigt pas eller erstatningspas jf. § 3, stk. 1, og til at underkaste sig politiets kontrol ved grænsen.

2)   En udlændings indrejse ved et godkendt grænseovergangssted har først fundet sted, når vedkommende har passeret grænsen og grænseovergangsstedet. Hvis de myndigheder, der varetager politikontrollen ved grænsen, giver en udlænding valget mellem enten at blive afvist (§ 15 i nærværende lov, § § 18 og 18a i Asylverfahrensgesetz) eller under forberedelsen, sikringen eller gennemførelsen af kontrollen med et bestemt midlertidigt formål at passere grænseovergangsstedet, så er der ikke tale om en indrejse i den i første punktum omhandlede forstand, så længe de har mulighed for at kontrollere udlændingens ophold. Ellers er en udlænding indrejst, når vedkommende har passeret grænsen.

§ 48 — Pligter vedrørende identitetspapirer

1)   En udlænding har på forlangende af de myndigheder, der er ansvarlige for anvendelsen af denne lov, pligt til at forelægge, udlevere eller midlertidigt overlade disse sit pas eller erstatningspas eller sit id-kort og sin opholdstilladelse eller en afgørelse om suspension af udvisning, for så vidt dette er nødvendigt for gennemførelse eller sikring af de i loven omhandlede foranstaltninger.

2)   For en udlænding, der ikke har noget pas og ikke med rimelighed kan pålægges at fremskaffe et pas, er det for at opfylde denne pligt tilstrækkeligt at forelægge en opholdstilladelse eller en afgørelse om suspension af udvisning, forudsat at det pågældende dokument indeholder oplysninger om den pågældende person og et fotografi og er betegnet som identitetsdokument.

3)   Har udlændingen ikke noget gyldigt pas eller erstatningspas, har vedkommende pligt til at medvirke til fremskaffelse af identitetspapiret og til på forlangende at forelægge, udlevere eller overlade de myndigheder, der er ansvarlige for anvendelsen af denne lov, alle dokumenter og andre papirer, som vedkommende er i besiddelse af, og som er af betydning for at kunne fastslå vedkommendes identitet og statsborgerskab og for at kunne fastslå og udnytte en eventuel mulighed for udsendelse til en anden stat. Hvis en udlænding ikke opfylder sin pligt i henhold til første punktum, og faktiske forhold giver anledning til formodning om, at udlændingen er i besiddelse af sådanne papirer, kan der foretages ransagning af den pågældende og af de ting, vedkommende medbringer. Udlændingen har pligt til at acceptere dette.

§ 82 — Udlændingens medvirken

1)   Udlændingen har pligt til umiddelbart at give oplysninger om sin situation og om de forhold, der kan tale for en indrejse, for så vidt sådanne oplysninger ikke er indlysende eller bekendte, og til i den forbindelse at anføre omstændigheder, der kan verificeres, samt til straks at forelægge den nødvendige dokumentation for sine personlige forhold, andre fornødne attester og tilladelser og andre påkrævede beviser, i det omfang vedkommende er i stand hertil. Fremmedpolitiet kan indrømme udlændingen en passende frist hertil.

Der kan ses bort fra omstændigheder og beviser, der gøres gældende eller forelægges efter udløbet af en sådan frist.

2)   Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved en eventuel indsigelsesprocedure.

3)   Udlændingen skal gøres opmærksom på sin pligt i henhold til stk. 1 samt på sine væsentligste rettigheder og forpligtelser i henhold til nærværende lov, navnlig de i § 44a, §§ 48 og 49 og § 81 omhandlede forpligtelser og muligheden for at indgive ansøgning i medfør af § 11, stk. 1, tredje punktum. Hvis der fastsættes en frist, skal vedkommende gøres opmærksom på følgerne af en eventuel fristoverskridelse.

4)   I det omfang, det er nødvendigt af hensyn til forberedelsen eller gennemførelsen af foranstaltninger i henhold til nærværende lov eller bestemmelser vedrørende udlændinge i andre love, kan det kræves, at en udlænding personligt møder op ved den kompetente myndighed eller ved repræsentationen for den stat, hvis statsborgerskab vedkommende formodentlig har, samt at udlændingen gennemgår en lægeundersøgelse med henblik på at konstatere, om vedkommende er i stand til at rejse. Hvis udlændingen ikke efterkommer et krav som omhandlet i første punktum, kan vedkommende tvangsfremstilles. Bundespolizeigesetz § 40, stk. 1 og 2, § 41 og § 42, stk. 1, første og tredje punktum, finder tilsvarende anvendelse.

ESTLAND

Bestemmelserne om identitetsdokumenter, dokumenters gyldighed og kontrol hermed er fastsat i lov om identitetsdokumenter (bekendtgjort i den estiske statstidende, Riigi Teataja, I 1999, 25, 365; 2006, 29, 221), §§ 5-8 og §§ 17-18, stk. 1.

Kravene om identitetsdokumenter ved grænsepassage er fastsat i lov om statsgrænserne (bekendtgjort i Riigi Teataja, I 1994, 54, 902; 2006, 26, 191), § 11, stk. 1 og 2.

Kravene angående udlændinge er fastsat i udlændingeloven (bekendtgjort i Riigi Teataja, I 1993, 44, 637; 2007, 9, 44), § 15, stk. 1.

GRÆKENLAND

Kravet om, at tredjelandsstatsborgere skal være i besiddelse af og medføre papirer og dokumenter, er fastsat i §§ 6 og 8 i lov nr. 3386/2005 om udlændinges indrejse og ophold i Grækenland. Efter § 6, stk. 1 og 2, skal tredjelandsstatsborgere ved indrejse i Grækenland være i besiddelse af pas samt et visum, hvis dette kræves i henhold til gældende internationale konventioner, fællesskabsretten og nationale forskrifter. Desuden nægtes tredjelandsstatsborgere efter § 8, stk. 2, i lov nr. 3386/2005 indrejse i Grækenland, hvis de ikke er i besiddelse af et pas eller andet rejsedokument, der sikrer dem ret til hjemrejse til deres hjemland eller transitland, samt dokumentation for rejsens formål.

SPANIEN

Efter spansk ret skal såvel spanske som udenlandske statsborgere være i besiddelse af og kunne fremvise identitetsdokumenter. Disse to krav er fastsat i følgende lovtekster:

a)   for spanske statsborgere

Efter § 2 i kgl. dekret 1553/2005 af 23. december 2005 om udstedelse af spanske identitetskort og elektronisk signatur gælder følgende:

1.	»Efter det fyldte 14. år skal alle spanske statsborgere være i besiddelse af spansk identitetskort«.

2.	»Enhver, der har pligt til at være i besiddelse af et spansk identitetskort, har også pligt til på begæring at fremvise det for offentlige myndigheder«.

Efter § 9 i Ley Orgánica (LO) nr. 1/1992 af 21. februar 1992 om beskyttelse af borgernes sikkerhed har alle spanske statsborgere såvel ret som pligt til at få udstedt spansk identitetskort fra det fyldte 14. år.

Lovens § 20 giver repræsentanter for sikkerhedsstyrkerne og sikkerhedsinstitutionerne ret til at forlange identitetsbevis fremvist af personer på gaden med det formål at forebygge og efterforske kriminelle handlinger. Såfremt den pågældende modsætter sig eller nægter dette, finder straffelovens og strafferetsplejelovens bestemmelser anvendelse.

b)   for udenlandske statsborgere

Efter § 4, stk. 1, i LO nr. 14/2003 af 20. november 2003 om ændring af LO nr. 4/2000 af 11. januar 2000 om udlændinges rettigheder i Spanien og deres integration i samfundet, som ændret ved LO nr. 8/2000 af 22. december 2000, skal alle udlændinge under ophold i Spanien være i besiddelse af legitimation og dokumentation for deres ophold i Spanien.

§ 100, stk. 2, i kgl. dekret nr. 2393/2004 af 30. december 2004 om gennemførelsesbestemmelser til LO nr. 4/2000 af 11. januar 2000 om udlændinges rettigheder i Spanien og deres integration i samfundet fastsætter følgende:

Efter § 11 i LO nr. 1/1992 af 21. februar 1992 om beskyttelse af borgernes sikkerhed skal udlændinge, der opholder sig i Spanien, være i besiddelse af legitimation og dokumentation for deres ophold i Spanien.

FRANKRIG

Efter § L.611-1 i lov om udlændinges indrejse og ophold og om asylret (CESEDA) skal udlændinge på begæring fremvise papirer eller dokumenter, som giver dem ret til indrejse eller ophold i Frankrig, for kriminalpolitiet.

ITALIEN

§ 3 i lov nr. 773 om offentlig sikkerhed af 18. juni 1931 (T.U.L.P.S.) hjemler mulighed for at få udstedt identitetsdokument. I denne bestemmelse hedder det, at »i overensstemmelse med den af indenrigsministeren udfærdigede model skal borgmesteren efter ansøgning udstede identitetskort til personer, der er fyldt 15 år og har bopæl i kommunen«.

Hvad angår pligten til at være i besiddelse af et identitetsdokument, fastsættes det i lovens § 4, at politimyndigheden inden for sin jurisdiktion kan pålægge en farlig eller mistænkt person pligt til at være i besiddelse af et identitetskort og på begæring fremvise det for politiet.

Af disse bestemmelser kan udledes, at pligten til at være i besiddelse af identitetsdokument alene gælder farlige eller mistænkte personer — alle andre (der ikke er farlige eller mistænkte) har efter straffelovens § 651 kun pligt til på begæring at give myndighedsrepræsentanter oplysning om deres identitet, tilstand eller personlige forhold.

Udlændinge med lovligt ophold i landet har ret til at blive optaget i folkeregisteret i deres bopælskommune og til at få udstedt et identitetskort, der ikke er gyldigt til udrejse.

CYPERN

Efter lov om registrering af udlændinge (L.13 (I)/2006) kan enhver polititjenestemand i funktion, enhver repræsentant for registreringsmyndigheden og enhver anden person med skriftlig fuldmagt fra departementschefen for migration og folkeregistre forlange identitetskort fremvist af enhver. Enhver, som ikke på begæring fremviser identitetskort, overtræder dermed loven og kan idømmes fængsel på højst et år eller bøde på højst 1 000 pund eller begge dele. Efter politiloven (L.73(I)/2004), § 28) kan enhver polititjenestemand standse, anholde og kropsvisitere enhver person, som de ser eller mistænker for at udøve en ulovlig handling eller være i besiddelse af noget, hvortil der kræves en tilladelse i henhold til enhver gældende lov, og forlange en sådan tilladelse fremvist.

LETLAND

Ifølge regler vedtaget af Letlands ministerkabinet den 4. november 2002 (nr. 499), »Regler for Republikken Letlands grænseområder« gælder, at enhver person efter det fyldte 15. år skal være i besiddelse af legitimation under ophold i grænseområdet (som kun er 2 km bredt, regnet fra statsgrænsen) langs Letlands landegrænse. Den lettiske lovgivning indeholder ingen andre bestemmelser, der indeholder en forpligtelse til altid at medføre legitimation.

LITAUEN

Der er ikke efter litauisk lov nogen pligt for hverken litauiske statsborgere eller EU-borgere til at medføre identitetspapirer og -dokumenter.

Efter § 17, stk. 5, i lov om statsgrænsen og beskyttelse af grænsen skal alle borgere i grænseområdet bære id-dokumenter.

Alle litauiske statsborgere, der er fyldt 16 år, skal være i besiddelse af et litauisk id-kort eller pas. Efter udlændingeloven skal alle EU-borgere være i besiddelse af id-dokumenter, og alle tredjelandsstatsborgere skal være i besiddelse af og medføre id-dokumenter.

LUXEMBOURG

Udenlandske statsborgere skal til enhver tid bære deres opholdstilladelse på sig.

UNGARN

Efter § 61, stk. 3, i lov XXXIX fra 2001 om udlændinges indrejse og ophold i Ungarn skal alle udlændinge på begæring fremvise rejsedokumenter, opholdstilladelse eller legitimation for myndighederne.

MALTA

Udlændingeloven (kapitel 217) indeholder et krav om fremvisning af pas eller anden relevant dokumentation ved indrejse. Men der er ingen regel om, at der er pligt til altid at bære sådanne dokumenter på sig.

I praksis kan de maltesiske myndigheder dog anmode tredjelandsstatsborgere om at fremvise sådanne dokumenter, når de skønner det nødvendigt. De forventes derfor altid at bære sådanne dokumenter på sig under ophold i Malta.

NEDERLANDENE

I Nederlandene skal enhver person efter det fyldte 14. år i henhold til lov om identificeringspligt (Wet op de identificatieplicht) kunne legitimere sig på begæring (identificeringspligt). Det samme gælder for udlændinge.

§ 4, stk. 21, i udlændingebekendtgørelsen (Vreemdelingenbesluit, eller »Vb«) fastsætter, hvilke dokumenter der kan bruges til at legitimere sig i Nederlandene efter udlændingelovens § 50, stk. 1. Der sondres mellem følgende personkategorier:

—	udlændinge med lovligt ophold i kraft af en opholdstilladelse på begrænset eller ubegrænset tid

—	udlændinge med lovligt ophold i egenskab af EU-borgere

—	personer, der har indgivet ansøgning om den tidsbegrænsede opholdstilladelse, der udstedes til asylansøgere

—	andre udlændinge end de ovenfor nævnte.

Der er helt konkret tale om følgende kategorier:

a.	Udlændinge med lovligt ophold i landet i kraft af en midlertidig eller permanent opholdstilladelse (udlændingelovens § 8, litra a)-d)) kan legitimere sig ved hjælp af den særlige opholdstilladelse, de har fået udstedt efter udlændingeforordningens tillæg 7a-7d.

b.

EU-borgere, EØS-borgere og schweiziske statsborgere med lovligt ophold i landet efter udlændingelovens § 8, litra e), kan legitimere sig med gyldigt nationalt pas eller identitetskort. Udlændinge med lovligt ophold i landet efter udlændingelovens § 8, litra e), som er familiemedlemmer til en EU-borger, EØS-borger eller schweizisk statsborger, men ikke har samme nationalitet som denne, kan legitimere sig ved hjælp af — gyldigt nationalt pas med det krævede indrejsevisum, hvis der er forløbet mere end tre måneder siden indrejsen — gyldigt nationalt pas med indrejsestempel, hvis der ikke er visumpligt, og hvis der er forløbet mindre end tre måneder siden indrejsen — gyldigt nationalt pas indeholdende de kompetente myndigheders attestering af, at der er ansøgt om opholdstilladelse, hvis der er forløbet mindre end seks måneder siden attestens udstedelse — opholdstilladelse efter reglerne i udlændingeforordningens tillæg 7e.

c.	Udlændinge, der har ansøgt om tidsbegrænset opholdstilladelse som asylansøgere, får efter udlændingeforordningens tillæg 7f på modtagelsescentret udstedt et identitetsdokument.

d.

Udlændinge, der lovligt opholder sig i landet efter udlændingelovens § 8, litra j), fordi de efter udlændingelovens § 64 ikke kan tilbagesendes, eller fordi deres tilbagesendelse er blevet udsat, vil som identitetsbevis få udstedt et opholdsdokument efter udlændingeforordningens tillæg 7f2 (et W2-dokument), såfremt de ikke allerede er i besiddelse af et dokument, der er gyldigt til grænsepassage.

e.	(formodede) Ofre for menneskehandel med lovligt ophold i landet efter udlændingelovens § 8, litra k), får udstedt et opholdsdokument efter udlændingeforordningens tillæg 7f2 (et W2-dokument), såfremt de ikke allerede er i besiddelse af et dokument, der er gyldigt til grænsepassage.

f.

Uledsagede mindreårige udlændinge, der afventer afgørelse om en ansøgning om forlængelse eller ændring af en tidligere udstedt opholdstilladelse, vil få udstedt et opholdsdokument efter udlændingeforordningens tillæg 7f2 (et W2-dokument), såfremt de ikke allerede er i besiddelse af et dokument, der er gyldigt til grænsepassage.

g.	Andre udlændinge.

For andre udlændinge gælder, at den krævede legitimation kan bestå i et dokument, der i henhold til udlændingebekendtgørelsen er gyldigt til indrejse i Nederlandene, eller et dokument, der er gyldigt til grænsepassage, herunder et gyldigt visum. Hvilke dokumenter der er gyldige til indrejse i Nederlandene, afgøres efter udlændingebekendtgørelsens § 2, stk. 3. Disse bestemmelser gælder ikke alene for udlændinge med ret til ophold i landet i det tilladte tidsrum, men også for udlændinge med ulovligt ophold i landet. W2-dokumenter må kun udstedes under ganske særlige omstændigheder, bl.a. i betragtning af, at den pågældende allerede har fået dispensation fra kravet om besiddelse af et pas.

Udlændingebekendtgørelsens § 2, stk. 4 indeholder en særlig regel for transitrejsende. For udlændinge med opholdstilladelse udstedt af et andet Schengen-land gælder, at de kan bevæge sig inden for Schengen-området uden visum i en periode på højst tre måneder. De skal i så fald være i besiddelse af gyldigt rejsedokument.

Udlændingelovens § 50

1.   Grænsekontrol- og udlændingetilsynsmyndighederne har ret til at anholde en person for at fastslå den pågældendes identitet, nationalitet og opholdsret enten på grundlag af forhold og omstændigheder, der objektivt set giver anledning til rimelig mistanke om ulovligt ophold, eller med det formål at bekæmpe ulovlig grænsepassage. Enhver, der hævder at være nederlandsk statsborger, men ikke kan bevise det, kan blive underlagt de under punkt 2 og 5 omhandlede foranstaltninger. Bestemmelserne om, hvilke dokumenter en udlænding skal kunne fremvise som bevis for sin identitet, nationalitet og opholdsret, fastlægges i en anordning.

2.   En anholdt person, hvis identitet ikke umiddelbart fastslås, kan føres til et nærmere bestemt forhørssted. Vedkommende kan holdes der i højst seks timer, forudsat at dette ikke omfatter noget tidsrum mellem midnat og kl. 9.00.

3.   En anholdt person, hvis identitet umiddelbart kan fastslås, men som forekommer ikke at have lovligt ophold i landet eller ikke umiddelbart kan fastslås at have lovligt ophold i landet, kan føres til et nærmere bestemt forhørssted og holdes dér i højst seks timer, forudsat at dette ikke omfatter noget tidsrum mellem midnat og kl. 9.00.

4.   Er der stadig begrundet mistanke om, at den anholdte ikke har lovligt ophold i landet, kan den i punkt 2 og 3 omhandlede frist af den ansvarshavende politiembedsmand forlænges med maksimalt 48 timer, når det skønnes nødvendigt af hensyn til efterforskningen.

5.   Grænsekontrol- og udlændingetilsynsmyndighederne har beføjelse til at kropsvisitere den anholdte og gennemsøge den anholdtes personlige effekter.

6.   Der vil ved anordning blive udstedt mere detaljerede bestemmelser om anvendelsen af ovennævnte regler.

§ 4, stk. 21, i udlændingebekendtgørelsen af 2000

1.   De dokumenter, der er omhandlet i udlændingelovens § 50, stk. 1, sidste punktum, er følgende:

a.	for udlændinge med lovligt ophold i landet jf. lovens § 8, litra a)-d): en attest udstedt af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med en ministerialanordning

b.

for udlændinge med lovligt ophold i landet, jf. lovens § 8, litra e): gyldigt nationalt pas eller identitetskort, hvis de har statsborgerskab i et af de i § 8, stk. 7, nr. 1, nævnte lande, og såfremt dette ikke er tilfældet: 1o. gyldigt nationalt pas med det krævede indrejsevisum, hvis der er forløbet mindre end tre måneder siden indrejsen 2o. gyldigt nationalt pas med indrejsestempel, såfremt der ikke er visumpligt og der er forløbet mindre end tre måneder siden indrejsen 3o. gyldigt nationalt pas med en attest udstedt af de kompetente myndigheder, efter § 8, stk. 13, nr. 4, såfremt der er forløbet mindre end seks måneder siden attestens udstedelse 4o. opholdsdokument udstedt af de kompetente myndigheder jf. § 8, stk. 13, nr. 5, eller § 8, stk. 20, nr. 1

c.	for asylansøgere, der har indgivet ansøgning om midlertidig opholdstilladelse efter lovens § 28: en attest udstedt af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med en ministerialanordning

d.

for andre udlændinge end de under c nævnte, der lovligt opholder sig i landet efter lovens § 8, litra f), s), h), j) eller k), men ikke er i besiddelse af et gyldigt grænsepassagedokument som foreskrevet i loven: en attest udstedt af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med ministerialanordningen med et tillæg angående den pågældendes opholdsret, jf. § 4, stk. 29, nr. 3

e.	for andre udlændinge: et gyldigt indrejsedokument som foreskrevet af loven eller et dokument, der er gyldigt til grænsepassage, hvori det krævede visum er registreret eller indeholdende en påtegning om den pågældendes opholdsretlige status.

2.   Til børn under 12 år udstedes kun de under 1 a og 1 b nævnte dokumenter, medmindre ministeren finder, at de har rimelig interesse i at få udstedt et andet dokument.

3.   Det under punkt 1 a-d nævnte dokument indeholder en anmærkning om, hvorvidt den pågældende udlænding har ret til at arbejde i landet, og hvorvidt der ifølge udlændingearbejdsloven kræves arbejdstilladelse.

4.   Såfremt ophold i Nederlandene for de under punkt 1 a eller b omhandlede udlændinge er underlagt nogen begrænsning efter lovens § 3, stk. 4, nr. 4, vil der i dokumentet blive indføjet en anmærkning om, at »behov for tilskud fra det offentlige kan have konsekvenser for opholdsretten«.

ØSTRIG

§ 2 i lov om pasreglement for østrigske borgere (pasloven af 1992), bekendtgjort i den østrigske statstidende (BGBl.) 1992/839, som ændret ved bekendtgørelse i BGBl. nr. I 2006/44

Indrejse og udrejse

1)   Medmindre andet gælder i henhold til mellemstatslige aftaler eller international praksis, skal østrigske statsborgere være i besiddelse af gyldigt rejsedokument (pas eller dermed sidestillet dokument) ved indrejse i og udrejse af østrigsk område. Uanset vedkommendes forpligtelser efter lovens § 24, stk. 1, kan en østrigsk statsborger, som ikke er i besiddelse af et gyldigt rejsedokument, men som kan godtgøre sit statsborgerskab og sin identitet, ikke nægtes indrejse.

2)   I det omfang, den østrigske regering har bemyndigelse til at indgå mellemstatslige aftaler jf. den østrigske forfatnings § 66, stk. 2, kan den med henblik på at lette udlandsrejser indgå internationale aftaler, der giver borgerne mulighed for at rejse til andre stater og indrejse i Østrig med andre dokumenter end de i punkt 1 nævnte. Forudsat at de letter rejser til grænseområder i Østrigs nabolande, kan sådanne aftaler indeholde bestemmelser om, at sådanne lempelser kun gælder for østrigske statsborgere med bopæl eller ophold i Østrigs grænseområder.

Aftaler efter paslovens § 2, stk. 2:

—	Aftale mellem Republikken Østrig og Den Socialistiske Forbundsrepublik Jugoslavien (nu Republikken Slovenien), BGBl. nr. 379/1968 som ændret ved bekendtgørelse i BGBl. nr. 143/1996 — se § 3, 4 og 7 (under revision).

—	Aftale mellem Republikken Østrig og Det Schweiziske Forbund om grænsepassage ved lokal grænsetrafik, BGBl. nr. 164/1974 — se § 2-4 og 7-9.

§ 15 i lov om fremmedpoliti, udstedelse af dokumenter til udlændige og udstedelse af indrejsedokumenter (fremmedpolitiloven af 2005), BGBl. I nr. 100/2005

Betingelse for ret til indrejse i Østrig

1)   Medmindre andet gælder i henhold til østrigsk lov, internationale aftaler eller international praksis, skal udlændinge være i besiddelse af gyldigt rejsedokument ved indrejse i Østrig (paspligt).

Andre rejsedokumenter omfattet af bestemmelsen i fremmedpolitilovens § 15, stk. 1:

—	Udlændingepas (lovens §§ 88-93)

—	Rejsedokumenter i henhold til konvention (§ 94)

—	Identitetskort med foto for personer, der nyder godt af bestemte privilegier og immuniteter (§ 95)

—	Nødpas udstedt til EU-borgere (§ 96)

—	Rejsedokumenter udstedt med henblik på udsendelse af tredjelandsstatsborgere (§ 97)

§ 16 i fremmedpolitiloven af 2005, BGBl. I nr. 100/2005

Almindelige regler om paspligten

1)   Hvis den offentlige interesse, navnlig i relation til pas, udlændinge- og udenrigspolitiske hensyn, tilsiger det, har den østrigske indenrigsminister beføjelse til i samråd med udenrigsministeren at udstede en forordning om, at bestemte typer rejsedokumenter udstedt af tredjelande ikke opfylder paspligten.

2)   Udlændinge påført andre personers rejsedokumenter kan kun indrejse i og udrejse fra landet under ledsagelse af indehaveren af det rejsedokument, de er påført. Dette gælder ikke ved foranstaltninger truffet som led i udsendelse eller udvisning efter lovens kapitel 5-10.

3)   Udlændinge, der rejser på et kollektivt pas, opfylder paspligten, men de kan kun indrejse i og udrejse fra Østrig sammen. Hvert medlem af gruppen skal være i besiddelse af et identitetsdokument. Dette gælder ikke ved foranstaltninger truffet som led i udsendelse eller udvisning efter lovens kapitel 5-10.

§ 17 i udlændingepolitiloven af 2005 (FPG), BGBl. I nr. 100/2005

Lempelse af paspligten

1)   I det omfang, hvor den østrigske regering har bemyndigelse til at indgå mellemstatslige aftaler, jf. den østrigske forfatnings § 66, stk. 2, kan den på gensidighedsbasis indgå aftale om, at udlændinge underlagt paspligt har ret til indrejse og midlertidigt ophold samt udrejse fra Østrig med andre rejsedokumenter end dem, der foreskrives i § 15, stk. 1, og § 16, stk. 3. Sådanne udlændinge anses for at opfylde paspligten.

2)   Aftaler indgået som omhandlet under punkt 1, der tager sigte på at lette rejser til Østrigs grænseområder, kan indeholde bestemmelse om, at udlændinge, der er indrejst i landet med et sådant rejsedokument, har lov til at opholde sig i Østrigs grænseområder. I sådanne tilfælde kan den internationale aftale også fastsætte, at det dokument, der giver ret til indrejse og midlertidigt ophold i samt udrejse af landet, skal være påtegnet af en østrigsk myndighed.

3)   Hvis den offentlige interesse tilsiger det, har den østrigske indenrigsminister beføjelse til i samråd med udenrigsministeren at udstede en forordning om, at visse udlændinge underlagt paspligt har ret til indrejse og midlertidigt ophold i samt udrejse af Østrig på andre dokumenter. Sådanne udlændinge anses for at opfylde paspligten.

4)   EØS-borgere og schweiziske statsborgere kan også opfylde paspligten ved at fremvise identitetskort og har ret til indrejse og midlertidigt ophold samt udrejse af landet på et sådant rejsedokument.

Aftaler indgået efter fremmedpolitilovens § 17, stk. 1:

Aftale mellem deltagerne i Den Nordatlantiske Traktat om retsstillingen for NATO-styrker, BGBl. III nr. 135/1998, som ændret ved bekendtgørelse i BGBl. III nr. 96/1999, sammenholdt med aftale mellem deltagerne i Den Nordatlantiske Traktat om retsstillingen for styrker tilhørende deltagerne i NATO og Partnerskab for Fred m.v., BGBl. III nr. 136/1998, som ændret ved bekendtgørelse i BGBl. III nr. 178/1998 — se artikel III, stk. 1, i aftalen om retsstillingen for NATO-styrker.

Aftaler efter fremmedpolitilovens § 17, stk. 2: (se aftaler efter paslovens § 2, stk. 2).

§ 18 i fremmedpolitiloven af 2005, BGBl. I nr. 100/2005

Undtagelser fra paspligten

1)   Der er ikke paspligt for udlændinge

1.	for hvilke der er udstedt en overtagelseserklæring (§ 19)

2.	der har fået udstedt en midlertidig opholdstilladelse efter lov om etablering og midlertidigt ophold i Østrig i tilfælde, hvor den pågældende udlænding ikke er i besiddelse af noget rejsedokument, eller

3.	under gennemrejse (§ 48).

2)   Udlændinge, der har fået anerkendt en asylret eller ret til beskyttelse i Østrig, og som ikke er i besiddelse af noget gyldigt rejsedokument, men umiddelbart kan bevise deres identitet, må ikke nægtes indrejse i landet, uanset hvilket ansvar de måtte have efter §§ 120 og 121.

Fremmedpolitilovens § 19 — overtagelseserklæring

1)   En overtagelseserklæring udstedes efter anmodning fra en kompetent myndighed i en anden stat, når en udlænding udvises fra denne stat til Østrig, og Østrig har pligt til at overtage den pågældende efter en international aftale (stk. 4), en EU-overenskomst eller international praksis.

2)   Overtagelseserklæringen skal udtrykkeligt være betegnet sådan og skal angive den pågældende udlændings identitet og nationalitet.

3)   Medmindre andet gælder i henhold til en international aftale eller EU-overenskomst, skal der i overtagelseserklæringen fastsættes en gyldighed, der stemmer overens med den tid, det tager at udsende den pågældende udlænding, og for indrejse i Østrig skal der angives et bestemt grænseovergangssted eller et bestemt sted i den anden stat.

4)   I det omfang, hvor den østrigske regering har bemyndigelse til at indgå mellemstatslige aftaler, jf. den østrigske forfatnings § 66, stk. 2, kan den på gensidighedsbasis indgå aftale om, at personer, der er ulovligt indrejst i en anden stat eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse i eller midlertidigt ophold i denne stat, har lov til at genindrejse i Østrig (tilbagetagelsesoverenskomst).

§ 23 i udlændingepolitiloven af 2005, BGBl. I, nr. 100/2005

Lægeattest

1)   For at forebygge sundhedsrisici har det østrigske sundheds- og kvindeministerium bemyndigelse til at udstede forordninger, hvori det udpeger bestemte stater, hvor der er en væsentligt øget risiko for smitte med

1.	en indberetningspligtig sygdom, der let kan overføres ved almindelig social kontakt (alvorlig sygdom som defineret i den østrigske epidemilov af 1950, BGBl. nr. 186/1950)

2.	enhver anden alvorlig infektionssygdom, der ikke er indberetningspligtig, eller

3.	indberetningspligtig tuberkulose, jf. § 3 i den østrigske tuberkuloselov (BGBl. nr. 127/1968)

og dermed risiko for, at et stort antal personer udsættes for en vedvarende, alvorlig sundhedsfare

2)   Udlændinge, der midlertidigt har haft ophold i en stat udpeget i en sådan forordning i de seks måneder, der går umiddelbart forud for deres indrejse i Østrig, har ret til at få udstedt visum på betingelse af, at de kan fremvise en lægeattest om, at de er fri for de i forordningen nævnte sygdomme.

3)   Forordningen skal fastlægge, hvilke sygdomme der er tale om, samt lægeattestens indhold og gyldighed.

POLEN

Polen har ikke indført nogen særlige forskrifter med krav om, at man skal være i besiddelse af og medføre identitetspapirer og -dokumenter.

PORTUGAL

§ 2, stk. 1, i lov nr. 5/95 af 21. februar 1995 (om legitimationspligt) fastsætter, at alle borgere efter det fyldte 16. år skal bære identitetsdokumenter på sig, når de befinder sig på offentlig vej, offentligt tilgængelige steder eller steder underlagt politiopsyn.

Lovens § 2, stk. 2, fastsætter, at følgende dokumenter anses for at være identitetsdokumenter:

a)	for portugisiske statsborgere: identitetskort eller pas

b)	for EU-statsborgere: opholdstilladelse eller pas

c)	for tredjelandsstatsborgere: opholdstilladelse for udlændinge eller pas.

SLOVENIEN

Udlændinge skal kunne legitimere sig ved hjælp af udenlandsk rejsedokument, personligt identitetskort eller andet dokument foreskrevet i den pågældendes hjemland som bevis for identitet, rejsedokument for udlændinge, personligt identitetskort for udlændinge, grænseoverskridende identitetskort eller andet offentligt dokument udstedt af en statslig myndighed, der indeholder et foto, og på grundlag af hvilket identiteten kan fastslås. Udlændinge skal på begæring af politiet legitimere sig ved hjælp af de ovennævnte dokumenter og fremvise dokumentation for, at de lovligt er indrejst og opholder sig i Republikken Slovenien (§ 75 Ztuj-1-UPB3, Ur. l. RS (Sloveniens statstidende) nr. 107/2006).

Udlændinge kan idømmes bøde på 20 000 SIT (83,46 EUR), hvis de ikke på politiets begæring fremviser bevis for, at de har ret til indrejse og ophold i landet, eller på politiets begæring legitimerer sig (§ 97, stk. 3 og 4, i Ztuj).

SLOVAKIET

I tilfælde af, at grænsekontrollen ved de indre grænser ophæves, kan medlemsstaterne i henhold til Schengen-grænsekodeksens artikel 21, litra c) og d), i deres lovgivning indføre en forpligtelse til at være i besiddelse af eller medbringe papirer og dokumenter samt meldepligt for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig i en medlemsstat, jf. Schengen-konventionens artikel 22. Efter ophævelse af grænsekontrollen vil tredjelandsstatsborgeres forpligtelse til (ligesom slovakiske statsborgere) at være i besiddelse af gyldigt rejsedokument (samt et visum, hvis det kræves, identitetskort eller opholdstilladelse) ved ophold i Slovakiet sandsynligvis blive opretholdt. Kravet om, at udlændinge skal lade sig registrere, jf. § 49, stk. 2, i lov nr. 48/2002 Sml., vil også blive opretholdt.

FINLAND

Udlændingelovens (lov nr. 301/2004) § 13 — Pas

Ved indrejse og ophold i Finland skal udlændinge være i besiddelse af gyldigt pas udstedt af myndighederne i deres hjemland eller opholdsland, og dette pas skal på begæring fremvises for grænsekontrolmyndighederne eller for politiet.

Der er ikke efter finsk ret nogen pligt til at bære papirer og dokumenter på sig under ophold i landet.

SVERIGE

Udlændingelovens § 9 fastsætter følgende:

§ 9

En udlænding, der opholder sig i Sverige, har pligt til på politiets begæring at fremvise pas eller anden dokumentation for sin ret til ophold i Sverige. Udlændinge har også pligt til at efterkomme indkaldelser fra indvandringsstyrelsen eller politiet og give oplysninger om deres ophold i Sverige. En udlænding, der ikke efterkommer en sådan indkaldelse, kan afhentes af politiet. Hvis det på grundlag af den pågældende udlændings personlige forhold eller andre omstændigheder kan antages, at denne indkaldelse ikke vil blive efterkommet, kan vedkommende afhentes uden forudgående indkaldelse.

I den kontrol, der gennemføres, har kystvagten pligt til at samarbejde med politiet, primært gennem sin egen kontrolvirksomhed i relation til søtrafikken. Foretages kontrollen af kystvagten, er der pligt til at fremvise pas eller andet dokument for kystvagten.

Kontrol foretaget efter bestemmelserne i første og andet afsnit må kun gennemføres, hvis der er rimelig grund til at antage, at den pågældende udlænding ikke har ret til ophold i Sverige, eller hvis der består andre, særlige grunde til at kontrollere vedkommende.

RUMÆNIEN

Udlændingelovens (lov nr. 194/2002) § 104 fastsætter, at

1)	udlændinge legitimerer sig og beviser deres ret til ophold i Rumænien ved hjælp af en opholdstilladelse, der tillige angiver varigheden af opholdet og begrundelsen herfor

2)	opholdstilladelsens indehaver har pligt til altid at bære den på sig, ikke overgive den til andre og på begæring fremvise den for de kompetente myndigheder.

ISLAND

Islandske statsborgere har ingen lovfæstet pligt til at bære identitetspapirer eller dokumenter på sig. Efter politilovens § 15, stk. 5, kan politiet dog anmode en person (islandsk statsborger eller udlænding) om at oplyse sit navn, cpr-nummer og bopæl og legitimere sig med identitetsdokument.

Efter udlændingelovens (lov nr. 96/2002) § 5, stk. 1, skal enhver udlænding ved indrejse i Island, medmindre andet gælder ifølge regler udstedt af justitsministeren, være i besiddelse af pas eller andet identitetsdokument anerkendt som rejsedokument. Efter lovens § 53 skal enhver udlænding på begæring af polititet legitimere sig ved hjælp af identitetsdokument og give oplysninger, hvis det skønnes nødvendigt for at fastslå vedkommendes identitet og ret til ophold i Island.

Justitsministeriet kan bestemme, at andre udlændinge end danske, finske, norske og svenske statsborgere skal bære pas eller andet identitetsdokument på sig under hele deres ophold i Island. Ministeren kan give andre udlændinge dispensation fra denne forpligtelse.

Som nævnt ovenfor, har de islandske myndigheder tilstrækkelige beføjelser til at pålægge en udlænding pligt til at være i besiddelse af eller medføre papirer og dokumenter ved både indrejse og ophold i landet. Ophævelsen af grænsekontrollen ved de indre grænser har ingen virkning for implementeringen af disse bestemmelser.

NORGE

Indvandringslovens (lov nr. 64 af 24. juni 1988 om udenlandske statsborgeres indrejse og ophold i Norge) § 44, stk. 1, fastsætter følgende:

På begæring af politiet skal enhver udlænding legitimere sig og give oplysninger, hvor det er nødvendigt for at fastslå vedkommendes identitet og ret til ophold i Norge.

Udlændinge har som følge heraf pligt til at være i besiddelse af og medføre identitetsdokumenter. Denne pligt gælder ikke for norske statsborgere.

---