Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62007TN0392

Sag T-392/07: Sag anlagt den 12. oktober 2007 — Strack mod Kommissionen

EUT C 297 af 8.12.2007, p. 46–46 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

8.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 297/46


Sag anlagt den 12. oktober 2007 — Strack mod Kommissionen

(Sag T-392/07)

(2007/C 297/93)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Guido Strack (Köln, Tyskland) (ved Rechtsanwalt H. Tettenborn)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Europa-Kommissionens afgørelser truffet, enten udtrykkeligt eller fordi betingelserne i artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001 var opfyldt, i forbindelse med behandlingen af sagsøgerens begæring om aktindsigt af 20. juni 2007 og dennes genfremsatte begæring af 23. juli 2007, subsidiært de genfremsatte begæringer af 15. august 2007, annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren en erstatning af en passende størrelse, dog mindst en symbolsk erstatning på 1 EUR, for den ikke-økonomiske skade, han har lidt som følge af behandlingen af sin begæring.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren havde dels begæret aktindsigt i visse dokumenter i forbindelse med genfremsatte begæringer om aktindsigt i dokumenter i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 (1), som Kommissionen helt eller delvist havde afslået, dels aktindsigt i dokumenter, der vedrører sag T-110/04. Sagsøgeren fik enten afslag på aktindsigt i disse dokumenter eller fik ikke tilladelse hertil inden for den fastsatte frist.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort gældende, at sagsøgte har tilsidesat artikel 255 EF samt artikel 2, stk. 1, artikel 4 og artikel 6 ff. i forordning nr. 1049/2001. Sagsøgeren har desuden gjort gældende, at der er sket tilsidesættelse af princippet om ordentlig forvaltning samt af artikel 41 og 42 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).


Top