Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2007/268/11

    Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.4853 — PPG/SigmaKalon) EØS-relevant tekst

    EUT C 268 af 10.11.2007, p. 20–20 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    10.11.2007   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 268/20


    Anmeldelse af en planlagt fusion

    (Sag COMP/M.4853 — PPG/SigmaKalon)

    (EØS-relevant tekst)

    (2007/C 268/11)

    1.

    Den 5. november 2007 modtog Kommissionen en anmeldelse i henhold til artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) angående en planlagt fusion, hvorved PPG Industries, Inc. (»PPG«, USA) gennem aktieopkøb erhverver kontrol som omhandlet i rådsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), med hele SigmaKalon (BC) HoldCo B.V. (»SigmaKalon«, Nederlandene).

    2.

    De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

    PPG: verdensomspændende produktion af maling og lak, fugemasse, klæbemidler, produkter til forbehandling af metal samt industri- og specialkemikalier

    SigmaKalon: produktion og distribution af maling og lak til dekorations-, industri- og beskyttelsesformål samt til skibe i Europa og på andre udvalgte internationale markeder.

    3.

    Efter en foreløbig undersøgelse finder Kommissionen, at den anmeldte fusion kan falde ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den forbeholder sig dog sin endelige stilling til dette spørgsmål.

    4.

    Kommissionen opfordrer andre interesserede parter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

    Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Bemærkninger med angivelse af sag COMP/M.4853 — PPG/SigmaKalon kan sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller pr. post til følgende adresse:

    Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

    Generaldirektoratet for Konkurrence

    Registreringskontoret for Fusioner

    J-70

    B-1049 Bruxelles


    (1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.


    Top