This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C2007/170/57
Case T-171/07: Action brought on 14 May 2007 — Avaya v OHMI — ZyXEL Communications (VANTAGE CNM)
Sag T-171/07: Sag anlagt den 14. maj 2007 — Avaya mod KHIM — ZyXEL Communications (VANTAGE CNM)
Sag T-171/07: Sag anlagt den 14. maj 2007 — Avaya mod KHIM — ZyXEL Communications (VANTAGE CNM)
EUT C 170 af 21.7.2007, p. 29–29
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
21.7.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 170/29 |
Sag anlagt den 14. maj 2007 — Avaya mod KHIM — ZyXEL Communications (VANTAGE CNM)
(Sag T-171/07)
(2007/C 170/57)
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Avaya Inc. (Basking Ridge, De Forenede Stater) (ved lawyers A. Beschorner, B. Glaser og C. Thomas)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: ZyXEL Communications Corp. (Hsin-Chu, Taiwan)
Sagsøgerens påstande
|
— |
Afgørelse truffet den 14. marts 2007 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 156/2006-2) vedrørende varemærkeansøgning nr. 3 291 457 »VANTAGE CNM« annulleres. |
|
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med sagen for Retten, og intervenienten tilpligtes at betale omkostningerne ved den administrative sag for appelkammeret. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: ZyXEL Communications Corp.
Det omhandlede EF-varemærke: EF-figurmærket »VANTAGE« for varer og tjenesteydelser i klasse 9 og 42 — ansøgning nr. 3 291 457
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Avaya Inc.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-ordmærket »MULTIVANTAGE« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 38 og 42 — ansøgning nr. 2 409 589
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet i sin helhed.
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen.
Søgsmålsgrunde: Sagsøgeren har fremført to forskellige søgsmålsgrunde til støtte for sin ansøgning, nemlig for det første en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og fast praksis, og for det andet en tilsidesættelse af artikel 8, stk.1, litra b), i forordning nr. 40/94 og almindelige principper i varemærkeretten.
Sagsøgeren har på grundlag af sin første søgsmålsgrund anført, at appelkammeret har lagt afstand til en tidligere afgørelse, der er truffet i en tilsvarende sag, som behandlede et næsten identisk problem, uden at angive nogen grunde til dets pludselige praksisændring.
Sagsøgeren har endvidere på grundlag af sin anden søgsmålsgrund anført, at appelkammeret ikke i tilstrækkeligt omfang har taget hensyn til, at de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af de omtvistede varemærker, er af samme art, og den store lighed mellem selve varemærkerne.