This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C2007/129/03
Case C-100/07 P: Appeal brought on 21 February 2007 by É. R. and Others against the judgment delivered by the Court of First Instance (First Chamber) on 13 December 2006 in Case T-138/03 É.R. and Others v Council and Commission
Sag C-100/07 P: Appel iværksat den 21. februar 2007 af É.R. m.fl. til prøvelse af dom afsagt den 13. december 2006 af Retten i Første Instans (Første Afdeling) i sag T-138/03, É.R. m.fl. mod Rådet og Kommissionen
Sag C-100/07 P: Appel iværksat den 21. februar 2007 af É.R. m.fl. til prøvelse af dom afsagt den 13. december 2006 af Retten i Første Instans (Første Afdeling) i sag T-138/03, É.R. m.fl. mod Rådet og Kommissionen
EUT C 129 af 9.6.2007, p. 2–3
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
9.6.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 129/2 |
Appel iværksat den 21. februar 2007 af É.R. m.fl. til prøvelse af dom afsagt den 13. december 2006 af Retten i Første Instans (Første Afdeling) i sag T-138/03, É.R. m.fl. mod Rådet og Kommissionen
(Sag C-100/07 P)
(2007/C 129/03)
Processprog: fransk
Parter
Appellanter: É.R., J.R., A.R., B.R., O.O., T.D., V.D., J.M.D., D.D., D.F., E.E., C.F., H.R., M.R., I.R., B.R., M.R., C.S. (ved avocat F. Honnorat)
De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Appellanterne har nedlagt følgende påstande
|
— |
Appellen antages til realitetsbehandling. |
|
— |
Appellanternes påstande tages til følge. |
|
— |
Annullation af dom afsagt den 13. december 2006 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Første Afdeling) i sag T-138/03. |
|
— |
Sagen hjemvises til Retten med henblik på, at den træffer afgørelse angående appellanternes påstande. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanterne har med appelskriftet nedlagt påstand om annullation af den appellerede dom, for så vidt som sagen ved dommen blev delvist afvist, og de sagsøgte i øvrigt blev frifundet.
Hvad for det første angår spørgsmålet om, hvorvidt sagen skal antages til realitetsbehandling, har appellanterne gjort gældende, at Rettens begrundelse er selvmodsigende, og at den har tilsidesat både artikel 34 i Domstolens statut og artikel 6, stk. 1, i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder ved at fastslå, at et erstatningssøgsmål på grundlag af, at H.E.R. blev inficeret og senere afgik ved døden, skulle have været anlagt inden udløbet af forældelsesfristen på fem år. Appellanterne har i denne henseende gjort gældende, at Retten ikke kunne fastslå, at sagen var anlagt for sent, eftersom Retten på tidspunktet for behandlingen af appellanternes påstande ikke rådede over epidemiologiske data, som kunne gøre det muligt med nøjagtighed at angive det tidspunkt, hvor deres nærtstående var blevet inficeret.
Hvad for det andet angår realitetsbehandlingen af sagen, har appellanterne gjort gældende, at Retten ligeledes har anført en selvmodsigende begrundelse og tilsidesat artikel 6, stk. 1, i ovennævnte konvention dels ved at basere sin afgørelse på gamle rapporter og ved ikke at tage hensyn til de nyeste epidemiologiske data, dels ved at fastslå, at der ikke bestod en årsagsforbindelse mellem den hævdede skade og den ulovlige adfærd, som fællesskabsinstitutionerne hævdes at have udvist.