Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2006/294/111

    Sag T-265/06: Sag anlagt den 20. september 2006 — Lee/DE mod KHIM — Cooperativa Italiana di Ristorazione (PIAZZA del SOLE)

    EUT C 294 af 2.12.2006, p. 54–54 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    2.12.2006   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 294/54


    Sag anlagt den 20. september 2006 — Lee/DE mod KHIM — Cooperativa Italiana di Ristorazione (PIAZZA del SOLE)

    (Sag T-265/06)

    (2006/C 294/111)

    Stævningen er affattet på fransk

    Parter

    Sagsøger: Sara Lee/DE NV (Utrecht, Nederlandene) (ved avocat C. Hollier-Larousse)

    Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

    Den anden part i sagen for appelkammeret: Cooperativa Italiana di Ristorazione Soc. coop. rl

    Sagsøgerens påstande

    Afgørelse truffet af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) annulleres og ændres for så vidt den stadfæster afslaget på sagsøgerens delvise indsigelse over for ansøgning nr. 1 518 901 vedrørende EF-varemærket »PIAZZA del SOLE« efter indsigelse nr. B 337 081.

    Som følge heraf afslås registrering af EF-varemærket »PIAZZA del SOLE« nr. 1 518 901 delvist for så vidt som det omfatter varer i klasse 21, 29, 30 og 42.

    Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Ansøger om EF-varemærket: Cooperativa Italiana di Ristorazione Soc. coop. rl

    Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »PIAZZA del SOLE« for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 21, 25, 29, 30, 35, 36 og 42 — ansøgning nr. 1 518 901

    Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Sara Lee/DE NV

    Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: De nationale og internationale ordmærker »PIAZZA« og »PIAZZA D'ORO« for varer i klasse 21, 29, 30 og 42

    Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastes

    Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

    Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (1), idet appelkammerets anfægtede afgørelse i flere henseender er fejlagtig, da det deri antages, at særpræget ved de omhandlede tegns fælles bestanddel er svagt, da appelkammeret ikke har draget konsekvenserne, der følger af kammerets konstatering om, at bestanddelene »D'ORO« og »DEL SOLE« er almindelige ord, samt da appelkammeret er gået ud fra, at forskellene mellem tegnene vejer tungest, når varemærkerne opfattes.


    (1)  Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).


    Top