This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C2006/281/80
Case F-88/06: Action brought on 28 July 2006 — Pantalis v Commission
Sag F-88/06: Sag anlagt den 28. juli 2006 — Pantalis mod Kommissionen
Sag F-88/06: Sag anlagt den 28. juli 2006 — Pantalis mod Kommissionen
EUT C 281 af 18.11.2006, p. 44–45
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
18.11.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 281/44 |
Sag anlagt den 28. juli 2006 — Pantalis mod Kommissionen
(Sag F-88/06)
(2006/C 281/80)
Processprog: græsk
Parter
Sagsøger: Ioannis Pantalis (Bruxelles, Belgien) (ved avocats N. Korogiannakis og N. Keramidas)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
— |
Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 18. april 2006, for så vidt angår: a) ansættelsesmyndighedens stiltiende afslag på i henhold til vedtægten at tilpasse betalingen til sagsøgeren for et barn, han har forsørgelsespligt over for, og som han har fælles forældremyndighed over, b) ansættelsesmyndighedens afslag på at udbetale barnets rejseudgifter til sagsøgerens hjemsted i henhold til vedtægten. |
— |
Det bestemmes, at der skal ske efterbetaling af førnævnte beløb med tillæg af renter. |
— |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren, som er tjenestemand ved Kommissionen og som har fælles forældremyndighed over et barn, hvis mor også er tjenestemand ved De Europæiske Fællesskaber, ansøgte ved sin tilbagevenden til Bruxelles efter i en periode at have været placeret uden for Europa, om at få udbetalt de tillæg og økonomiske ydelser, der vedrører et barn. Den tjenestemand, der behandlede sagen, krævede fremlæggelse af det originale eksemplar af en erklæring om enighed mellem de tidligere ægtefæller vedrørende en regulering af sagsøgerens rettigheder i det foreliggende tilfælde. Denne erklæring blev kun fremlagt pr. e-mail, hvorfor administrationen ikke imødekom sagsøgerens ansøgning.
Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet anført, at der er sket tilsidesættelse af vedtægtens artikel 67 og af artikel 7 og 8 i vedtægtens bilag VII, således som fortolket i retspraksis. Sagsøgeren er navnlig af den opfattelse, at administrationens skøn ikke er ubegrænset, og at administrationen skal overholde principperne om god forvaltningsskik og proportionalitet. Derfor skal den krævede dokumentation være direkte forbundet med den ansøgte udbetaling og skal fremgå af gældende bestemmelser, eller skal være absolut nødvendig ved fastsættelsen af det beløb, der skal udbetales.