Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52006XC1107(03)

    Bekendtgørelse af en begæring i henhold til artikel 30 i direktiv 2004/17/EF

    EUT C 270 af 7.11.2006, p. 10–10 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    7.11.2006   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 270/10


    Bekendtgørelse af en begæring i henhold til artikel 30 i direktiv 2004/17/EF

    (2006/C 270/05)

    Begæring indgivet af en medlemsstat

    Kommissionen har den 24. oktober 2006 modtaget en begæring i henhold til artikel 30, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (1). Den første hverdag efter modtagelse af begæringen var den 25. oktober 2006.

    Begæringen, der er indgivet af Det Forenede Kongerige, vedrører landets el- og gasforsyning, dog ikke i Nordirland (begæringen vedrører således el- og gasforsyningen i England, Skotland og Wales). Direktiv 2004/17/EF finder i henhold til artikel 30 ikke anvendelse, når den pågældende aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår på markeder med ubegrænset adgang. Vurderingen af, om betingelserne er opfyldt, skal udelukkende foretages på grundlag af direktiv 2004/17/EF, uden at dette berører anvendelsen af de gældende konkurrenceregler.

    Kommissionen har en frist på tre måneder at regne fra ovenstående hverdag til at træffe afgørelse om denne begæring. Fristen udløber således den 25. januar 2007.

    Bestemmelserne i ovennævnte stk. 4, tredje afsnit, finder anvendelse. Den frist, som Kommissionen råder over, kan således eventuelt forlænges med en måned. En sådan forlængelse offentliggøres.


    (1)  EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1.


    Top