Sag anlagt den 30. august 2006 — Kongeriget Nederlandene mod Kommissionen

(Sag T-231/06)

(2006/C 261/41)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Nederlandene (ved H.G. Sevenster og D.J.M. de Grave, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har for det første påberåbt sig tilsidesættelse af artikel 88, stk. 2, EF og af retten til kontradiktion, ved at Kommissionen i beslutningen i væsentligt omfang har fraveget den beslutning af 3. februar 2004 (1), hvorved den formelt indledte undersøgelsen. Sagsøgeren har anført, at undersøgelsens genstand og beregningsmetoden for bestemmelsen af overkompensationen er ændret.

Sagsøgeren har for det andet påberåbt sig tilsidesættelse af artikel 88, stk. 1, 2 og 3 EF, artikel 1, litra b), i forordning nr. 659/1999 (2) og af artikel 253 EF, ved at Kommissionen har fortolket begreberne ny støtte og eksisterende støtte urigtigt.

Ifølge sagsøgeren har Kommissionen med urette betegnet betalinger fra bestemte fonde og reserver som ny støtte. Kommissionen har herved set bort fra, at disse betalinger, ligesom den almindelige finansiering af de offentlige radio- og fjernsynsselskaber, udgør en del af mediebudgettet og ikke er ekstra offentlige midler. Ifølge sagsøgeren er den eneste forskel, nemlig at de stilles til rådighed til bestemte formål, ikke nogen grund til at gøre forskel mellem disse betalinger og den offentlige finansiering i øvrigt.

Sagsøgeren har desuden anført, at Kommissionen anvender begrebet eksisterende støtte urigtigt ved at anse tilbagebetaling af en del af reserverne fra de enkelte landsdækkende offentlige radio- og fjernsynsselskaber til en koordinerende instans, NOS, for ny støtte til NOS. Ifølge sagsøgeren er de pågældende reserver opstået af den årlige finansiering, der er eksisterende støtte, og som ikke blot ved at blive overført til NOS har mistet sin karakter af bestående støtte.

Subsidiært har sagsøgeren anført, at artikel 86, stk. 2, EF, er tilsidesat, at der foreligger en åbenbart urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder, og at artikel 253 EF er tilsidesat ved den måde, hvorpå Kommissionen har beregnet overkompensationen af de offentlige radio- og fjernsynsselskaber.

Ifølge sagsøgeren er det med urette, at Kommissionen har besluttet, at finansieringen ikke overholder proportionalitetsprincippet. Sagsøgeren har anført, at Kommissionen først har fastslået, at finansieringen ikke har ført til konkurrencefordrejende adfærd på kommercielle markeder. Derfor kan der ifølge sagsøgeren ikke være tale om over kompensation, og det er følgelig ikke nødvendigt at stille krav om tilbagebetaling.

Endvidere har Kommissionen fastsat det beløb, som skal tilbagekræves fra NOS' Fonds Omroepreserve reservefond for offentlige radio- og fjernsynsselskaber). Sagsøgeren har imidlertid anført, at Kommissionen herved lagde til grund, at dette beløb stadig befandt sig hos NOS som reserve, skønt det i virkeligheden allerede for en stor del var udbetalt i overensstemmelse med de herfor gældende betingelser.

Kommissionen her ligeledes fastslået, at det beløb i reserver, som de enkelte offentlige radio- og fjernsynsselskaber har overført til NOS, skal tilbagekræves i deres helhed. Ifølge sagsøgeren har Kommissionen dermed uden begrundelse fraveget sin faste retningslinje, hvorefter der tillades overkompensation indtil 10 %.

(1)  EUT 2004 C 61, s. 8.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93, (EFT L 83, s. 1).