This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C2006/249/33
Case T-220/06: Action brought on 16 August 2006 — JAKO-O v OHIM — P.I. Fashion (JAKO-O)
Sag T-220/06: Sag anlagt den 16. august 2006 — JAKO-O mod KHIM — P.I. Fashion (JAKO-O)
Sag T-220/06: Sag anlagt den 16. august 2006 — JAKO-O mod KHIM — P.I. Fashion (JAKO-O)
EUT C 249 af 14.10.2006, p. 14–14
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
14.10.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 249/14 |
Sag anlagt den 16. august 2006 — JAKO-O mod KHIM — P.I. Fashion (JAKO-O)
(Sag T-220/06)
(2006/C 249/33)
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: JAKO-O Moebel und Spielmittel für die junge Familie GmbH (Bad Rodach, Tyskland) (ved lawyer E. Bertram)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: P.I. Fashion BV (Amsterdam, Nederlandene)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 14. juni 2006 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1178/2005-2) annulleres. |
— |
Indsigelse nr. B 553695 mod EF-varemærkeansøgning nr. 2395564 forkastes. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: JAKO-O
Det omhandlede EF-varemærke: EF-ordmærket »JAKO-O« for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 8, 9, 11, 12, 14, 15, 16, 18, 20, 21, 24, 25, 28, 39 og 41 (sæbe; parfumerivarer, æteriske olier; kosmetiske præparater) — ansøgning nr. 2395564.
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: P.I. Fashion BV
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det nationale figurmærke »LAGERFELD JAKO« for varer og tjenesteydelser i klasse 3.
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Medhold i indsigelsen for de omtvistede varer.
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94.
Sagsøgeren har anført, at der hverken fonetisk, visuelt eller begrebsmæssigt er lighed mellem den ældre rettighed og det ansøgte EF-varemærke, og at der derfor ikke er nogen risiko for forveksling i ovennævnte bestemmelses forstand. Risikoen for forveksling begrænses ifølge sagsøgeren yderligere af det ry, gennemsnitsforbrugeren tillægger bestanddelen LAGERFELD, der må anses for varemærkets dominerende bestanddel.