Appel iværksat den 17. august 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til prøvelse af dom afsagt den 6. juni 2006 af Retten i Første Instans (Første Afdeling) i sag T-10/02 — Girardot mod Kommissionen

(Sag C-348/06 P)

(2006/C 249/11)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved D. Martin og F. Clotuche-Duvieusart, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Marie-Claude Girardot

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for sin appel alene anført et anbringende, hvorefter der er sket en tilsidesættelse af artikel 236 EF og af betingelserne for, at Kommissionen kan ifalde erstatningsansvar. Appellanten har gjort gældende, at Retten har fordrejet begrebet en mistet »mulighed« for at kunne beklæde en stilling med et begreb, der svarer til en mistet »garanti« for at kunne beklæde en stilling, hvorved Retten således har underkendt den skønsmargin, som Kommissionen traditionelt har i ansættelsesspørgsmål. Endvidere har appellanten gjort gældende, at Retten som følge heraf har anvendt en urigtig metode til beregning af det beløb, som Kommissionen skal betale som kompensation for den mistede ansættelsesmulighed, som denne institutions ulovlige afgørelse har ført til. Det er således kun et reelt og utvivlsomt tab, der kan udløse erstatning. I det foreliggende tilfælde er det kun det tab, der er opstået som følge af, at Kommissionen ikke gennemgik den berørte parts ansøgning, som er et reelt og utvivlsomt tab for den berørte part, hvorimod tabet som følge af en mistet løn er hypotetisk.

Kommissionen har desuden anført, at det løntabskriterium, som Retten har anvendt ved beregningen af det erstatningsberettigede tab, i sig selv er vilkårligt, for hvis den berørte part i den omhandlede periode havde haft en stilling udenfor fællesskabsinstitutionerne, som var bedre aflønnet end den stilling vedkommende kunne have fået i Kommissionen, ville der ikke have været et løntab at give kompensation for. Den metode, som Retten har anvendt, kan således også føre til forskelsbehandling mellem ansøgerne ved den samme ansættelsesrunde, afhængigt af, om de allerede beklæder en stilling, som er bedre aflønnet end den stilling, de havde en mulighed for at blive ansat i.