Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2006/237/38

    Sag F-93/06: Sag anlagt den 16. august 2006 — Dethomas mod Kommissionen

    EUT C 237 af 30.9.2006, p. 22–22 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    30.9.2006   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 237/22


    Sag anlagt den 16. august 2006 — Dethomas mod Kommissionen

    (Sag F-93/06)

    (2006/C 237/38)

    Processprog: fransk

    Parter

    Sagsøger: Bruno Dethomas (Rabat, Marokko) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)

    Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

    Sagsøgerens påstande

    Annullation af kommissionens afgørelse af 11. januar 2006 om udnævnelse af sagsøgeren til prøveansat tjenestemand ved De Europæiske Fællesskaber som chef for Kommissionens faste delegation i Marokko i Generaldirektoratet »Eksterne Forbindelser«, for så vidt som sagsøgerens indplacering herved fastsættes til lønklasse A*14, løntrin 2.

    Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Sagsøgeren indgav under sin ansættelse som midlertidig ansat med indplacering i lønklasse A*14, løntrin 8, ansøgning til stillingen i stillingsopslag KOM/229/04 med henblik på besættelsen af stillingen som chef for Kommissionens faste delegation i Marokko (1). Hans ansøgning blev imødekommet og han blev udnævnt til prøveansat tjenestemand og indplaceret i lønklasse A*14, løntrin 2.

    Sagsøgeren har i stævningen anført, at Kommissionen, for så vidt han blev udnævnt til tjenestemand i samme lønklasse umiddelbart efter sin tjenesteperiode som midlertidig ansat, burde have indplaceret ham i lønklasse A*14, løntrin 8, i henhold til vedtægtens artikel 32, stk. 3. Kommissionen har ved ikke at have anvendt nævnte bestemmelse på ham begået en åbenbar retlig fejl.


    (1)  EUT C 246 A af 5.10.2004, s. 1.


    Top