Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2006/237/36

    Sag F-91/06: Sag anlagt den 11. august 2006 — Nolin mod Kommissionen

    EUT C 237 af 30.9.2006, p. 21–21 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    30.9.2006   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 237/21


    Sag anlagt den 11. august 2006 — Nolin mod Kommissionen

    (Sag F-91/06)

    (2006/C 237/36)

    Processprog: fransk

    Parter

    Sagsøger: Michel Nolin (Bruxelles, Belgien) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)

    Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

    Sagsøgerens påstande

    Annullation af appelbedømmerens afgørelse af 8. april 2006 om udfærdigelse af sagsøgerens karriereudviklingsrapport for bedømmelsesåret 2005.

    Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet anført, at Kommissionen har begået en retlig fejl, for så vidt som visse opgaver og visse væsentlige punkter vedrørende hans arbejdsopgaver ikke er blevet nævnt af bedømmeren og hans karriereudviklingsrapport ikke indeholder nogen kommentarer vedrørende disse opgaver. Denne situation giver anledning til alvorlige uoverensstemmelser og mangler, som kan sidestilles med åbenbare faktiske fejl ved den foretagne hensyntagen til omstændigheder, der er relevante for hans bedømmelse.

    Sagsøgeren er desuden af den opfattelse, at der uanset de to ændringer, som bedømmeren har tilføjet i sine kommentarer i forhold til referenceåret 2003, er sket en opretholdelse af hans karriereudviklingsrapport fra det foregående år, hvilket er i strid med artikel 5 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43, eftersom der er sket væsentlige ændringer i hans arbejdsopgaver og opretholdelsen er foretaget uden hans samtykke.


    Top