Sag anlagt den 6. juli 2006 — Irland mod Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet

(Sag C-301/06)

(2006/C 237/09)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Irland (ved D. O'Hagan, som befuldmægtiget, E. Fitzsimons SC og D. Barniville BL)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Irland gør gældende, at valget af artikel 95 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (»TEF«) som det retlige grundlag for direktiv 2006/24/EF (»direktivet«) grundlæggende er forkert. Irland gør desuden gældende, at hverken artikel 95 TEF eller nogen anden bestemmelse i TEF giver et tilstrækkeligt retligt grundlag for direktivet. Det er Irlands primære påstand, at direktivets eneste eller alternativt dets primære eller væsentligste formål er at lette efterforskning, afsløring og retsforfølgning af alvorlig kriminalitet, herunder terrorisme. Under disse omstændigheder er det Irlands opfattelse, at det eneste rigtige retsgrundlag for de foranstaltninger, der er omfattet af direktivet, er afsnit VI i Traktaten om Den Europæiske Union (»TEU«), især artikel 30, artikel 31, stk. 1, litra c), og artikel 34, stk. 2, litra b).

Til støtte for disse anbringender har Irland anført, at en vurdering af betragtningerne til og de grundlæggende bestemmelser i direktivet uden nogen tvivl viser, at det er fuldstændig fejlagtigt og uholdbart at anvende på artikel 95 TEF som retsgrundlag for direktivet. I den henseende har Irland understreget, at direktivet klart og utvetydigt er rettet mod bekæmpelse af alvorlig kriminalitet. I overensstemmelse hermed gør Irland gældende, at dette er direktivets primære eller væsentlige formål og faktisk dets eneste mål.

Det er slået fast, at tyngdepunktet for foranstaltninger i medfør artikel 95 TEF skal være tilnærmelsen af de nationale regler til gavn for det indre markeds funktion. Direktivets bestemmelser vedrører bekæmpelse af alvorlig kriminalitet og er ikke rettet mod at afhjælpe mangler i det indre marked.

Det er blevet hævdet, at der foreligger en mangel, der udspringer af forskelle i de nationale lovgivninger, men dette er ikke slået fast.

Subsidiært gør Irland gældende, at såfremt et af direktivets mål — hvilket bestrides med Irlands grundlæggende anbringende — er at forhindre forvridninger eller hindringer i det indre marked, må dette mål anses for alene at være en ren biomstændighed i forhold til det påviste primære eller væsentligste mål om bekæmpelse af kriminalitet.

(1)  EUT L 105, s. 54.