EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C2006/131/64
Case C-167/06 P: Appeal brought on 29 March 2006 by Ermioni Komninou, Grigorios Dokos, Donatos Pappas, Vasilios Pappas, Aristidis Pappas, Eleftheria Pappa, Lamprini Pappa, Irini Pappa, Alexandra Dokou, Fotios Dimitriou, Zoi Dimitriou, Petros Bolosis, Despina Bolosi, Konstantinos Bolosis and Thomas Bolosis against the order made by the Court of First Instance (Fifth Chamber) on 13 January 2006 in Case T-42/04 Komninou and Others v Commission
Sag C-167/06 P: Appel iværksat den 29. marts 2006 af Ermioni Komninou, Grigorios Ntokos, Donatos Pappas, Vassilios Pappas, Aristidis Pappas, Eleftheria Pappa, Lamprini Pappa, Eirini Pappa, Alexandra Ntokou, Fotios Dimitriou, Zoi Dimitriou, Petros Bolosis, Despina Bolosi, Konstantinos Bolosis og Thomas Bolosis til prøvelse af kendelse afsagt den 13. januar 2006 af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) i sag T-42/04 — Komninou m.fl. mod Kommissionen
Sag C-167/06 P: Appel iværksat den 29. marts 2006 af Ermioni Komninou, Grigorios Ntokos, Donatos Pappas, Vassilios Pappas, Aristidis Pappas, Eleftheria Pappa, Lamprini Pappa, Eirini Pappa, Alexandra Ntokou, Fotios Dimitriou, Zoi Dimitriou, Petros Bolosis, Despina Bolosi, Konstantinos Bolosis og Thomas Bolosis til prøvelse af kendelse afsagt den 13. januar 2006 af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) i sag T-42/04 — Komninou m.fl. mod Kommissionen
EUT C 131 af 3.6.2006, p. 34–35
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
|
3.6.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 131/34 |
Appel iværksat den 29. marts 2006 af Ermioni Komninou, Grigorios Ntokos, Donatos Pappas, Vassilios Pappas, Aristidis Pappas, Eleftheria Pappa, Lamprini Pappa, Eirini Pappa, Alexandra Ntokou, Fotios Dimitriou, Zoi Dimitriou, Petros Bolosis, Despina Bolosi, Konstantinos Bolosis og Thomas Bolosis til prøvelse af kendelse afsagt den 13. januar 2006 af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) i sag T-42/04 — Komninou m.fl. mod Kommissionen
(Sag C-167/06 P)
(2006/C 131/64)
Processprog: græsk
Parter
Appellanter: Ermioni Komninou, Grigorios Ntokos, Donatos Pappas, Vassilios Pappas, Aristidis Pappas, Eleftheria Pappa, Lamprini Pappa, Eirini Pappa, Alexandra Ntokou, Fotios Dimitriou, Zoi Dimitriou, Petros Bolosis, Despina Bolosi, Konstantinos Bolosis og Thomas Bolosis (ved dikigoros G. Dellis)
Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Appellanten/Appellanterne har nedlagt følgende påstande
|
— |
Sagen antages til realitetsbehandling. |
|
— |
Den appellerede kendelse afsagt den 13. januar 2006 af Retten i Første Instans i sag T-42/04 ophæves. |
|
— |
Domstolen træffer afgørelse i den af appellanter anlagte sag af 10. februar 2004, som fremmes til realitetsbehandling, og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale hver sagsøger tohundredetusinde euros (200 000 EUR) med tillæg af lovbestemte renter på 8 % fra Domstolens dom indtil betaling. |
|
— |
Modparten tilpligtes at betale appellanternes omkostninger for førsteinstansen og appelinstansen, og subsidiært, såfremt appellen afvises, at betale sagens omkostninger eller, under alle omstændigheder, at hver part bærer sine egne omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
De 15 appellanter fra Pargas (Preveza nomos, Grækenland) har iværksat appel, sag C-167/06, til prøvelse af kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 13. januar 2006 i sag T-42/04. Ved denne kendelse blev det af appellanterne anlagte erstatningssøgsmål af 10. februar 2004 mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber afvist.
Med stævning af 10. februar 2004 anlagde appellanterne sag ved Retten mod Kommissionen med påstand om erstatning for den ikke-økonomiske skade, de havde lidt på grund af Kommissionens adfærd ved behandlingen af deres klage af 7. juli 1995 vedrørende de hellenske myndigheders tilsidesættelse af EF-miljøretten, navnlig artikel 3 og 5 i direktiv 85/337/EØF i forbindelse med planlægningen og opførelsen af et biologisk rensningsanlæg ved »Varka«.
De har gjort gældende, at Kommissionens samlede og fortsatte adfærd i forhold til appellanterne udgør et åbenlyst tilfælde af dårlig forvaltning. Nærmere bestemt har Kommissionen
|
1. |
på et tidligt stadium, for det første, ikke rettidigt givet appellanterne meddelelse om behandlingen af klagen, har hemmeligholdt oplysninger og vildledt dem med hensyn til behandlingen af deres sag, for det andet, afviste deres klage med en begrundelse, som var åbenbart i strid med bestemmelser i EF-miljøretten og Domstolens retspraksis, og for det tredje, ikke iagttaget væsentlige upartiskhedsregler i forbindelse med den behandling, sagen blev givet af Kommissionens tjenestemænd |
|
2. |
efterfølgende, og efter at ovenstående var blevet fastslået ved en afgørelse truffet af den europæiske ombudsmand, undladt at træffe de nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe ovennævnte dårlige forvaltning. Desuden fortsatte Kommissionen med at behandle dem på forhalende og uigennemskuelig vis: Kommissionen nægtede dels at anerkende de fejl, den havde begået til skade for appellanterne, dels (både på tidspunktet for erstatningssøgsmålets anlæg og stadig) at undersøge klagens realitet og at forsvare en ensartet og korrekt fortolkning af fællesskabsretten. |
Appellanterne har navnlig gjort gældende, at Kommissionen, uanset om dens standpunkt med hensyn til anvendelsen af bestemmelserne i direktiv 85/337/EØF er fejlagtigt eller ej, med sin adfærd åbenlyst har tilsidesat grundlæggende forpligtelser over for appellanterne som europæiske borgere og retsundergivne, navnlig principperne om god forvaltning, upartiskhed, retssikkerhed og beskyttelse af den berettigede forventning, hvorved den i realiteten også har tilsidesat de europæiske borgeres ret til at indgive andragender.
Med den appellerede kendelse har Retten uden at undersøge formaliteten anvendt procesreglementets artikel 111 og fastslået, at a) søgsmålet er åbenbart ugrundet, og at b) det ikke er nødvendigt at fortsætte sagens behandling for Retten, navnlig for så vidt angår yderligere udveksling af processkrifter og afholdelse af retsmøder. Derfor afviste Retten sagen i sin helhed og pålagde appellanter at bære ikke kun deres egne omkostninger, men tillige Kommissionens omkostninger. Kendelsen blev meddelt appellanternes advokat ved anbefalet brev af 25. januar 2006.
Til prøvelse af denne kendelse, som anses for retligt forkert i den i artikel 225, stk. 2, i EF-traktaten og i artikel 58 i Domstolens statut forudsatte betydning, er der forskriftsmæssigt, rettidigt og med behørig retlig interesse blevet iværksat den i disse bestemmelser og i statuttens artikel 56 fastsatte appel. I appellen foretages en opregning af de retlige fejl, den anfægtede afgørelse er behæftet med.
Disse fejl vedrører:
|
i) |
den omstændighed, at Retten fuldstændig har undladt at undersøge appellanternes søgsmålsgrunde og argumenter vedrørende tilsidesættelsen af retten til at indgive andragender, der er sikret som en del af unionsborgerskabet, |
|
ii) |
den omstændighed, at Retten under alle omstændigheder har fordrejet indholdet af den europæiske ombudsmands afgørelse af 18. juli 2002, som udgjorde det afgørende bevis påberåbt i søgsmålet, og har under alle omstændigheder foretaget en fejlagtig retlig bedømmelse af dette bevis, |
|
iii) |
den omstændighed, at Retten har fortolket og anvendt principperne om god forvaltning, upartiskhed og den berettigede forventning fejlagtigt, i visse tilfælde har fordrejet bevisernes indhold og under alle omstændigheder har foretaget en fejlagtig retlig bedømmelse af sagens faktiske omstændigheder, som vedrører tilsidesættelsen af ovennævnte principper, |
|
iv) |
den omstændighed, at Retten har undladt at undersøge, eller har foretaget en mangelfuld undersøgelse af erstatningssøgsmålet, i det omfang den har anset Kommissionens omtvistede adfærd som summen af enkeltstående og adskilte elementer og ikke i sin helhed, skønt tilsidesættelsen af de påberåbte fællesskabsbestemmelser og det forvoldte skade hovedsageligt skyldes Kommissionens samlede adfærd i en periode på otte år. |
Generelt finder appellanter, at Retten har undladt at drage de rigtige konklusioner af grundlæggende regler, hvorefter Kommissionen er forpligtet til at sikre en korrekt og lovlig sagsbehandling og i tilfælde af fejl skal bære den økonomiske byrde ved dårlig forvaltning. Desuden kan den manglende overholdelse af grundlæggende regler for god administrativ adfærd forvolde ikke-økonomisk skade, for hvilken en borger kan kræve genoprettelse og erstatning.