EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2006/131/05

Sag C-232/03: Domstolens dom (Første Afdeling) af 23. februar 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Finland (Traktatbrud — arbejdstagere — fri bevægelighed — brug af køretøjer indregistreret i udlandet og stillet til rådighed for arbejdstageren af arbejdsgiveren, der er bosiddende i udlandet)

EUT C 131 af 3.6.2006, p. 3–4 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

3.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 131/3


Domstolens dom (Første Afdeling) af 23. februar 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Finland

(Sag C-232/03) (1)

(Traktatbrud - arbejdstagere - fri bevægelighed - brug af køretøjer indregistreret i udlandet og stillet til rådighed for arbejdstageren af arbejdsgiveren, der er bosiddende i udlandet)

(2006/C 131/05)

Processprog: finsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved D. Martin og I. Koskinen, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Finland (ved Alice Guimaraes-Purokoski og T. Pynnä, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved K. Manji, som befuldmægtiget og barrister P. Whipple)

Sagens genstand

Traktatbrud — artikel 10 EF og 39 EF — betingelser, hvorunder arbejdstagere, som er bosiddende i Finland og beskæftiget i udlandet, kan anvende motorkøretøjer, som er indregistreret i udlandet, og som deres arbejdsgivere stiller til rådighed for dem

Konklusion

1)

Republikken Finland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 39 EF

idet den forhindrer, at grænsearbejdere, som er bosiddende i Finland og beskæftiget i en anden medlemsstat, anvender firmabiler, som er stillet til rådighed for dem af deres arbejdsgivere, der er etableret i en anden medlemsstat, og som er indregistreret i denne anden medlemsstat, alene med den begrundelse, at de pågældende grænsearbejdere er bosiddende i Finland, hvortil de biler, som deres arbejdsgivere ejer, er indført

og

idet den forhindrer, at de pågældende grænsearbejdere anvender firmabiler — som er stillet til rådighed for dem af deres arbejdsgivere, der er etableret i en anden medlemsstat, og som er indregistreret i denne anden medlemsstat — til erhvervsmæssige og private formål, selv om disse biler hverken er bestemt til fortrinsvis varig anvendelse i Finland eller faktisk anvendes på denne måde, alene med den begrundelse, at disse arbejdstagere er bosiddende i Finland, hvortil de biler, som deres arbejdsgivere ejer, er indført.

2)

I øvrigt frifindes Republikken Finland.

3)

Hver part bærer sine egne omkostninger.

4)

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 184 af 2.8.2003.


Top