Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2006/121/13

    Sag C-150/06 P: Appel iværksat den 17. marts 2006 af Arizona Chemical BV, Eastman Belgium BVBA, Cray Valley Iberica, SA til prøvelse af dom afsagt den 14. december 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Tredje Afdeling), i sag T-369/03: Arizona Chemical B.V, Eastman Belgium BVBA, Resinall Europe BVBA, Cray Valley Iberica S.A. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, støttet af Finland

    EUT C 121 af 20.5.2006, p. 7–8 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    20.5.2006   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 121/7


    Appel iværksat den 17. marts 2006 af Arizona Chemical BV, Eastman Belgium BVBA, Cray Valley Iberica, SA til prøvelse af dom afsagt den 14. december 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Tredje Afdeling), i sag T-369/03: Arizona Chemical B.V, Eastman Belgium BVBA, Resinall Europe BVBA, Cray Valley Iberica S.A. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, støttet af Finland

    (Sag C-150/06 P)

    (2006/C 121/13)

    Processprog: engelsk

    Parter

    Appellanter: Arizona Chemical BV, Eastman Belgium BVBA, Cray Valley Iberica, SA (ved avocats K. Van Maldegem og C. Mereu)

    De andre parter i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Finland og Resinall Europa BVBA

    Appellanterne har nedlagt følgende påstande:

    Det fastslås, at appellen skal fremmes til realitetsbehandling, og at den er begrundet.

    Kendelsen afsagt den 14. december 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans i sag T-369/03 ophæves.

    Appellanternes påstande i sag T-369/03 fremmes til realitetsbehandling.

    Der tages stilling til sagens faktiske omstændigheder, subsidiært hjemvises sagen til Retten i Første Instans til stillingtagen til de faktiske omstændigheder.

    Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale alle sagsomkostningerne.

    Anbringender og væsentligste argumenter

    Appellanterne har gjort gældende, at dommen afsagt af Retten i Første Instans skal ophæves af følgende årsager:

    1.

    Argumentationen er usammenhængende, og de juridiske kriterier for antagelse til realitetsbehandling, der finder anvendelse for adressaten til en bindende retsakt med retsvirkninger, er urigtigt anvendt.

    Appellanterne har gjort gældende, at Retten i Første Instans (herefter »Retten«) har gjort sig skyldig i en urigtig retsanvendelse, idet den ikke ved sin bedømmelse lagde til grund, at den anfægtede beslutning er en bindende retsakt med retsvirkninger, der ændrer appellanternes retsstilling væsentligt.

    2.

    Fortolkningen af rammebestemmelserne, der finder anvendelse ved vurderingen af appellanternes oplysninger i henhold til direktiv 67/548/EØF er urigtig.

    Ifølge appellanterne gjorde Retten sig skyldig i en urigtig retsanvendelse, idet den fastslog, at vurderingen af appellanternes oplysninger og Kommissionens endelige beslutning vedrørende disse oplysningers relevans, som grundlag for nedklassificering, ikke er en administrativ procedure, der kan indbringes for domstolen.

    3.

    Fortolkningen af rammebestemmelserne og af appellanternes tilsvarende rettigheder i henhold til direktiv 67/548/EØF er urigtig.

    Ifølge appellanterne gjorde Retten sig skyldig i en urigtig retsanvendelse, idet den fastslog, at appellanterne ikke kunne anlægge sag, da de ønskede at anfægte en generel retsakt.

    4.

    Tilsidesættelse af appellanternes ret til en effektiv domstolsbeskyttelse.

    Ifølge appellanterne gjorde Retten sig skyldig sig skyldig i en urigtig retsanvendelse, idet den fastslog, at appellanterne kan indbringe den anfægtede beslutning for de nationale retsinstanser.

    5.

    Retten har gjort sig skyldig i en urigtig retsanvendelse, idet den fastslog, at appellanternes søgsmål er forældet.

    Appellanterne har gjort gældende, at erstatningssøgsmålet ikke er forældet, da skaden tidligst indtrådte på tidspunktet for Kommissionens beslutning om at nedklassificere i 1999, og senest på tidspunktet for den anfægtede beslutning.


    Top