EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument C2005/322/14

Indkaldelse af forslag til indirekte FTU-aktioner under særprogrammet for forskning, teknologisk udvikling og demonstration: Strukturering af det europæiske forskningsrum — Videnskab og samfund: René Descartes-priser — Indkaldelsens reference: FP6-2005-Science and Society -18

EUT C 322 af 17.12.2005, s. 22–25 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

17.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 322/22


Indkaldelse af forslag til indirekte FTU-aktioner under særprogrammet for forskning, teknologisk udvikling og demonstration: »Strukturering af det europæiske forskningsrum«

Videnskab og samfund: René Descartes-priser

Indkaldelsens reference: FP6-2005-Science and Society -18

(2005/C 322/14)

1.

Rådet vedtog den 30. september 2002 særprogrammet for forskning, teknologisk udvikling og demonstration om »Strukturering af det europæiske forskningsrum« (2002-2006) (1) (»særprogrammet«). Det skete på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1513/2002/EF af 27. juni 2002 om Det Europæiske Fællesskabs sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum og til innovation (2002-2006) (2).

På grundlag af særprogrammets artikel 5, stk. 1, vedtog Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (»Kommissionen«) den 9. september 2002 et arbejdsprogram (3) (herefter benævnt »arbejdsprogrammet«), som redegør detaljeret for særprogrammets målsætninger og videnskabelige og teknologiske prioriteter og opstiller en tidsplan for gennemførelsen.

Forslag til indirekte FTU-aktioner skal indgives på grundlag af betingelser, der fastsættes i forslagsindkaldelser. Det fremgår af artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 16. december 2002 om deltagelsesregler for virksomheder, forskningscentre og universiteter og regler for formidling af forskningsresultater gældende under gennemførelsen af De Europæiske Fællesskabers sjette rammeprogram (2002-2006) (4) (»deltagelsesreglerne«).

2.

Den her foreliggende indkaldelse af forslag til indirekte FTU-aktioner (»indkaldelsen«) består dels af denne generelle del, dels af de specifikke betingelser, der er beskrevet i bilaget. Bilaget indeholder bl.a. fristen for indsendelse af forslag til indirekte FTU-aktioner, en dato for, hvornår evalueringen af forslagene forventes afsluttet, det vejledende budget, de berørte instrumenter og forskningsområder, kriterierne for evaluering af forslag til indirekte FTU-aktioner, det mindste antal deltagere og eventuelle begrænsninger.

3.

Fysiske og juridiske personer, der opfylder betingelserne i deltagelsesreglerne, (»forslagsstillere«) opfordres til på deltagelsesreglernes og indkaldelsens betingelser at indsende forslag til indirekte FTU-aktioner til Kommissionen. Forslagsstillere må ikke være omfattet af en af udelukkelsesgrundene i deltagelsesreglerne eller i artikel 114, stk. 2, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5).

Under forhandlingerne om den indirekte FTU-aktion vil det blive kontrolleret, om forslagsstillerne opfylder deltagelsesbetingelserne. Inden da skal forslagsstillerne imidlertid underskrive en erklæring om, at de ikke befinder sig i en af de situationer, der nævnes i finansforordningens artikel 93, stk. 1. De skal også have forelagt Kommissionen de oplysninger, der er anført i artikel 173, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (6).

Det Europæiske Fællesskab fører ligestillingspolitik og opfordrer derfor især kvinder til enten selv at indsende forslag eller deltage i indsendelse af forslag til indirekte FTU-aktioner.

4.

I forbindelse med indkaldelsen stiller Kommissionen en vejledning for forslagsstillere til rådighed. Den indeholder oplysninger om, hvordan et forslag til indirekte FTU-aktion udarbejdes og indsendes. Kommissionen stiller ligeledes et sæt retningslinjer for forslagsevaluering og udvælgelsesprocedurer til rådighed (7). Vejledningen og retningslinjerne samt arbejdsprogrammet og andre oplysninger vedrørende indkaldelsen kan fås ved henvendelse til Kommissionen på følgende adresser:

Europa-Kommissionen

FP6 Information Desk

Generaldirektoratet for Forskning (RTD)

B-1049 Bruxelles

E-post: rtd-descartes@cec.eu.int

Internetadresse: http://europa.eu.int/comm/research/descartes/index_en.htm

5.

Forslagsstillerne opfordres til kun at indsende en elektronisk udgave af deres forslag til indirekte FTU-aktioner på område 4.3.4.2 (a) (i): Descartes-priser (forskning) og til at gøre det via systemet til elektronisk indsendelse af forslag (EPSS) (8). Kommissionen kan dog under særlige omstændigheder give en koordinator tilladelse til at indsende en papirudgave i god tid før indsendelsesfristen. Ansøgning herom skal være skriftlig og sendes til: rtd-descartes@cec.eu.int. Ansøgningen skal begrundes. Forslagsstillere, som ønsker at indsende papirudgaver, bærer ansvaret for at sikre, at sådanne ansøgninger om undtagelse og de tilknyttede procedurer afsluttes i så god tid, at de kan overholde indsendelsesfristen.

Forslag til indirekte FTU-aktioner på område 4.3.4.2 (a) (i): Descartes-priser (forskning) kan udarbejdes enten offline eller online og indsendes online. Del B af forslag til indirekte FTU-aktioner må kun indsendes i PDF (»portable document format«, kompatibelt med Adobe Version 3 eller senere med indlejret skrifttype). Komprimerede filer (»zip-filer«) kommer ikke i betragtning.

EPSS-systemet, som kan anvendes offline eller online, er der adgang til fra Cordis-webstedet på adressen www.cordis.lu.

Forslag til indirekte FTU-aktioner på område 4.3.4.2 (a) (i): Descartes-priser (forskning), der indsendes online, og som er ufuldstændige, ulæselige eller indeholder virus, kommer ikke i betragtning.

Udgaver af forslag til indirekte FTU-aktioner på område 4.3.4.2 (a) (i): Descartes-priser (forskning), der indsendes på et løst datalagringsmedie (f.eks. cd-rom, diskette), som e-post eller fax, kommer ikke i betragtning.

Forslag til indirekte FTU-aktioner på område 4.3.4.2 (a) (i): Descartes-priser (forskning), der må indsendes som papirudgave, men som er ufuldstændige, kommer ikke i betragtning.

Forslag til indirekte FTU-aktioner på område 4.3.4.2 (a) (ii): Descartes-priser (kommunikation) må derimod kun indsendes i papirudgave.

Forslag til indirekte FTU-aktioner på område 4.3.4.2 (a) (ii): Descartes-priser (kommunikation) skal udarbejdes og indsendes ved hjælp af formularerne i vejledningen for forslagsstillere.

6.

Forslag til indirekte FTU-aktioner på område 4.3.4.2 (a) (ii): Descartes-priser (kommunikation), der indgives på papir, mærkes som anført nedenfor og sendes til Kommissionen på følgende adresse:

»FP6 — Research Proposal«

FP6-2005-Science and Society 18

Europa-Kommissionen

B-1049 Bruxelles

Forslag, der afleveres personligt eller via en befuldmægtiget person (herunder også private kurertjenester (9)) skal afleveres til Kommissionen på følgende adresse og mærkes på følgende måde:

»FP6 — Research Proposal«

FP6-2005-Science and Society 18

Europa-Kommissionen

Rue de Genève 1

B-1140 Bruxelles

Alle forslag til indirekte FTU-aktioner skal indeholde to dele: formularerne (del A) og beskrivelsen (del B).

Nærmere oplysninger om de forskellige procedurer for indgivelse af forslag findes i bilag J til retningslinjerne for forslagsevaluering og udvælgelsesprocedurer.

7.

Forslag til indirekte FTU-aktioner skal være Kommissionen i hænde senest på den dato og det klokkeslæt, der er fastsat som frist i den relevante indkaldelse. Forslag til indirekte FTU-aktioner, som modtages efter dette tidspunkt, kommer ikke i betragtning.

Forslag til indirekte FTU-aktioner, som ikke opfylder betingelserne til det mindste antal deltagere, der er anført i den relevante indkaldelse, kommer ikke i betragtning.

Det samme gælder med hensyn til eventuelle supplerende kriterier for at komme i betragtning, der er anført i arbejdsprogrammet.

8.

Indsendes samme forslag til indirekte FTU-aktion flere gange, behandler Kommissionen den seneste version, der er modtaget før den dato og det klokkeslæt, der er anført som frist i indkaldelsen.

9.

Hvis den relevante indkaldelse indeholder en bestemmelse derom, vil forslag til indirekte FTU-aktioner kunne behandles i en senere evalueringsrunde.

10.

Forslagsstillerne bedes anføre indkaldelsens reference i al korrespondance vedrørende indkaldelsen (f.eks. anmodning om oplysninger eller indsendelse af et forslag til indirekte FTU-aktioner).


(1)  EFT L 294 af 29.10.2002, s. 44.

(2)  EFT L 232 af 29.8.2002, s. 1.

(3)  Kommissionens afgørelse C(2002)4791 senere ændret ved Kommissionens afgørelser C(2003)635, C(2003)998, C(2003)1951, C(2003)2708, C(2003)4571, C(2004)48, C(2004)3330, C(2004)4726, C(2005)969, C(2005)1447, C(2005)3190 og C(2005)4206, ingen af dem offentliggjort.

(4)  EFT L 355 af 30.12.2002, s. 23.

(5)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(6)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1.

(7)  C(2003) 883 af 27.3.2003, senest ændret ved C(2004) 3337 af 1.9.2004.

(8)  EPSS - Electronic Proposal Submisison System - er et værktøj, der kan bistå forslagsstillere med at udarbejde og forelægge deres forslag elektronisk.

(9)  Hvis modtagerens telefonnummer skal opgives, benyttes (32-2) 299 11 11 (contact Ms Maxwell or Ms Martina Ritter)


BILAG

1)   Særprogram: Strukturering af det europæiske forskningsrum

2)   Aktivitet: Videnskab og samfund

3)   Indkaldelsens titel: René Descartes-priser 2006

4)   Indkaldelsens referencenummer: FP6-2005-Science-and-society-18

5)   Dato for offentliggørelse:

6)   Indsendelsesfrist: 4. maj 2006, kl. 17.00 (lokal tid i Bruxelles).

7)   Samlet vejledende budget: 1,425 mio. EUR

8)   Område og instrumenter: Der indkaldes forslag inden for følgende emner. Tabellen indeholder kun den korte betegnelse. Ansøgere kan finde en udførlig beskrivelse af emnerne i arbejdsprogrammet om videnskab og samfund.

9)   Mindste antal deltagere (2):

Instrument

Mindste antal deltagere

SSA 4.3.4.2 (a) i: Descartes-prisen (forskning)

To juridiske enheder fra to forskellige MS eller AS og omfattende mindst en MS eller ACC.

SSA 4.3.4.2 (a) ii: Descartes-prisen (formidling)

1 juridisk enhed fra 1 MS eller AS.

10)   Begrænsninger for deltagelse: Forudsat, at nedenstående betingelser er opfyldt, kan enhver juridisk enhed, der er etableret i et tredjeland, som ikke er omfattet af artikel 6, stk. 2, i reglerne for deltagelse (enheder i lande, som har indgået en VITEK-aftale med Fællesskabet, har automatisk ret til at deltage) også deltage i dette udbud, hvis en sådan deltagelse er en fordel eller afgørende for den foreslåede aktivitet, og hvis det krævede antal deltagere fra medlemsstater eller associerede stater allerede forefindes.

For Descartes' forskningspris (4.3.4.2 (a) i)

Forskningsgrupper og nominerende organer kan kun indstille ét projekt per forslag.

For Descartes' formidlingspris (4.3.4.2 (a) ii)

Kandidaten skal have modtaget en pris for videnskabsformidling.

Der skal indsendes en genpart af priscertifikatet sammen med indstillingen.

Kun tidligere prisbelønnet formidlingsarbejde bedømmes, ikke præstationer, der er udført siden da.

Indstillingen skal forelægges fra den organisation, der har tildelt kandidaten denne pris.

Organisationen må kun indstille én kandidat per forslag.

Forslagene vil ikke blive evalueret, medmindre alle disse kriterier er opfyldt.

11)   Konsortieaftale: Der er ikke noget krav om, at deltagere i FTU-aktioner, der gennemføres som følge af denne indkaldelse, skal indgå en konsortieaftale.

12)   Evalueringsprocedure:

Evalueringen gennemføres i en enkelt fase, eventuelt med individuelle evalueringer, der foretages via fjernevaluering.

Forslagene bedømmes ikke anonymt.

13)   Evalueringskriterier: For René Descartes-prisen (forskning) — det nuværende arbejdsprograms emne 4.3.4.2 (a) i — gælder følgende evalueringskriterier:

resultaternes kvalitet og nyhedsværdi

bidrag til løsning af centrale videnskabelige og teknologiske problemer.

I hvor stort omfang resultaterne er betinget af, at forskningen udføres på europæisk eller bredere internationalt niveau.

Samlet antal tærskelpoint efter vægtning: 17 ud af 20 mulige.

For René Descartes-prisen (formidling) — det nuværende arbejdsprograms emne 4.3.4.2 (a) ii — gælder følgende evalueringskriterier:

Hensigtsmæssigheden og nyhedsværdien af de tekniske midler, der er sat ind på formidlingsaktiviteten, samt den kompetence, hvormed de er anvendt

det videnskabelige indholds nøjagtighed, hensigtsmæssighed og soliditet

Formidlingsarbejdets effektivitet med hensyn til at synliggøre videnskab, teknik eller teknologi for målgruppen

i hvor høj grad det er lykkedes ved formidlingsarbejdet at behandle de vigtigste spørgsmål og/eller forventninger i det europæiske samfund.

Formidlingsarbejdets egnethed som eller formidlerens evne til at præsentere en model for indholdets videreformidling til andre kulturer

formidlingsarbejdets egnethed eller formidlerens evne til at lægge op til nye tankebaner og udløse efterfølgende initiativer i en bredere sammenhæng.

Samlet antal tærskelpoint efter vægtning: 16 ud af 20 mulige.

14)   Vejledende frister for evaluering og udvælgelse:

Evalueringsresultater: Forventes at foreligge inden 6 måneder efter indsendelsesfristen.

Indgåelse af bevillingsskrivelser: Priserne forventes uddelt inden udgangen af 2006.


(1)   SSA = specifik støtteaktion.

(2)  MS = EU's medlemsstater; AS (inkl. ACC) = associerede stater; ACC = Associerede kandidatlande.

Enhver juridisk enhed, som er etableret i en medlemsstat eller en associeret stat, og som har det påkrævede antal deltagere, kan være enedeltager i en indirekte aktion.


Op