Sag anlagt den 13. maj 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig

(Sag C-209/05)

(2005/C 171/18)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 13. maj 2005 anlagt sag mod Republikken Østrig af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Maria Condou og Wolfgang Bogensberger, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Direktiv 64/221/EØF pålægger medlemsstaterne visse forpligtelser, navnlig vedrørende begrundelse af afgørelser og adgang til at påklage en afgørelse for så vidt angår foranstaltninger, der træffes over for personer, der er omfattet af deres personelle kompetenceområde, som er begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed. I medfør af direktivets artikel 6 skal de hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, der er lagt til grund for en beslutning om nægtelse af visum til et familiemedlem til en unionsborger, meddeles den pågældende person. I henhold til direktivets artikel 8 skal den pågældende have samme adgang til at påklage den beslutning, hvorved visum nægtes, som indlændinge har med hensyn til administrative afgørelser.

Kommissionen har gjort gældende, at visse bestemmelser i den østrigske udlændingelov ikke er i overensstemmelse med ovennævnte fællesskabsbestemmelser som er fastsat i direktivet.

I medfør af den østrigske udlændingelovs § 93, stk. 2, skal beslutningen alene affattes skriftligt på den berørte persons anmodning. Det er endvidere tilstrækkeligt at citere de relevante lovbestemmelser i begrundelsen. I medfør af direktivets artikel 6 gælder der imidlertid en automatisk begrundelsespligt for medlemsstaterne. Begrundelsen kan hverken gøres afhængig af de implicerede parters travlhed eller anmodninger. Det er ikke tilstrækkeligt med henblik på opfyldelsen af kravene vedrørende begrundelse blot at gengive de relevante lovbestemmelser. I tilfælde af en beslutning om nægtelse giver en enkel henvisning til de lovbestemmelser, der er lagt til grund, ikke tilstrækkelig oplysning vedrørende grundene til nægtelsen. Det følger ligeledes af Domstolens praksis, at en præcis, tilstrækkeligt detaljeret og fuldstændig begrundelse er nødvendig, for at den pågældende person kan anfægte en beslutning, der er bebyrdende for ham, og således varetage sine rettigheder.

I henhold til den østrigske udlændingelovs § 94, stk. 2, kan et søgsmål til prøvelse af nægtelse eller inddragelse af et visum ikke antages til behandling. Denne bestemmelse er i strid med pligten i direktivets artikel 8. I medfør af denne bestemmelse har den pågældende samme adgang til at påklage administrative beslutninger som indlændinge, uanset om der er tale om rekurs til administrative myndigheder eller domstole. Republikken Østrigs argument, hvorefter nægtelsen af rekursadgang i den foreliggende sammenhæng er begrundet, fordi hverken nægtelsen eller inddragelsen af et visum har virkninger, der går videre end den individuelle foranstaltning, og at fremsættelse af en ny anmodning hurtigere giver resultat end påklage af beslutningen, er ikke korrekt. Fremsættelse af en ny anmodning indebærer en risiko for, at den materielt fejlagtige beslutning helt enkelt gentages.

(1)  EFT 1963-1964, s. 109.