5.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 164/4

1.1.1

støtter Kommissionens forslag, som tager hensyn til de behov og udfordringer, som et udvidet EU med 27 medlemsstater, herunder Bulgarien og Rumænien, står over for, i overensstemmelse med de supplerende mål, der indgår i Lissabon- og Göteborg-strategierne for bæredygtig vækst og bæredygtig miljøudvikling, som medlemsstaternes regeringer har vedtaget som svar på det indre markeds nuværende og fremtidige krav;

1.1.2

påpeger, at EU er sakket bagud i forhold til sine vigtigste økonomiske konkurrenter siden 1995 (5);

1.1.3

noterer, at EU siden udvidelsen den 1. maj 2004 har været verdens største økonomi og handelsblok og huser mange af verdens mest produktive og innovative byer og regioner, men at EU samtidig hermed er et økonomisk område med en vækstrate, der ligger betydeligt under verdensgennemsnittet;

1.1.4

fremhæver, at medmindre alle aspekter i den europæiske økonomi tilpasses de strukturændringer, som globaliseringen afføder, vil den europæiske økonomi opleve en yderligere tilbagegang i perioden 2007-2013, hvilket vil sætte de europæiske byers og regioners velstand, stabilitet og sikkerhed på spil;

1.1.5

erkender, at man står over for den udfordring at forsvare og bevare den europæiske sociale model, som bygger på vækst, konkurrenceevne og solidaritet, samtidig med at der er voksende tvivl i befolkningen om dens effektivitet og global ustabilitet, hvilket kræver en samordnet indsats inden for samtlige forvaltningsniveauers ansvarsområder;

1.1.6

påpeger endvidere, at Europas genforening i form af udvidelsen fortsat bør føre til fornyet solidaritet og en mangfoldighed, der øger EU's potentiale. Udvidelsen har ikke desto mindre samtidig hermed ført til nye og større økonomiske og sociale forskelle i byerne og regionerne. Hvis disse ikke afhjælpes, vil de true samhørigheden, det indre markeds succes og de fælles traktatmål. Konsolidering og styrkelse af den europæiske solidaritetsånd er derfor en nødvendig forudsætning for, at samhørighedspolitikken kan lykkes, og den europæiske sociale model udvikles yderligere;

1.1.7

er enig med Kommissionen i, at en intensivering af den finansielle indsats er en forudsætning for at kunne rette op på udvidelsens asymmetriske indvirkning på Fællesskabets budget, idet der slås bro over kløften mellem de politiske ambitioner og rådes bod på de nuværende mangler med henblik på at nå målene;

1.1.8

støtter Kommissionens forslag til et finansielt overslag, der kan tilpasses moderne forvaltningsskik, og som inddrager de lokale og regionale myndigheder;

1.1.9

mener, at dette forudsætter en anerkendelse af behovet for deltagelse på flere niveauer samt en samordnet fælles indsats og ansvarlighed på tværs af medlemsstaterne for derved at optimere effektiviteten, sikre at borgerne får øjnene op for den merværdi, som EU tilfører, og fordoble det potentielle afkast af hver anvendt euro fra offentlige midler;

1.2.1

bifalder Kommissionens forslag om at tage hensyn til eksisterende politiske forpligtelser og afstemme de begrænsede finansielle midler efter en realistisk vurdering af, hvad der er behov for og råd til med henblik på at nå EU's målsætninger;

1.2.2

fremhæver, at Fællesskabets BNP er steget med 5 % i forbindelse med udvidelsen, mens befolkningstallet er steget med 20 %;

1.2.3

bemærker, at det gennemsnitlige BNP pr. indbygger i EU-25 er faldet med 12,5 %, hvilket afspejler det forhold, at indkomstforskellene er blevet fordoblet og fattigdommen betydeligt forværret med udvidelsen;

1.2.4

noterer, at forpligtelsesbevillingerne — på trods af Kommissionen forslag om at øge betalingsbevillingerne til et gennemsnit på 1,14 % af BNI — gennemsnitligt vil ligge på 1,22 % i denne periode. Loftet over EU's egne indtægter vil blive holdt uændret på 1,24 % af BNI for det finansielle overslag for 2007-2013, altså svarende til niveauet for perioden 2000-2006 (6);

1.2.5

bemærker endvidere, at dette står i kontrast til forhøjelsen af loftet over EU's egne indtægter i de to første finansielle overslag, men ikke for det nuværende:

1.2.6

understreger, at udvidelsen har dikteret en politisk reaktion fra Kommissionens side, som (sammen med andre eksterne påvirkninger) kommer til udtryk i forpligtelsesbevillingerne. F.eks. øges forpligtelsesbevillingerne til samhørighed og konkurrenceevne (bæredygtig vækst), forpligtelsesbevillingerne til bedrifterne reduceres (bæredygtigt landbrug), og forpligtelsesbevillingerne til aktiviteter uden for bedrifterne (udvikling af landdistrikterne) sættes i vejret;

1.2.7

påpeger imidlertid, at de uundgåelige omkostninger ved udvidelsen dermed må tackles ved at reducere marginen mellem betalingsbevillingerne og loftet over EU's egne indtægter, som i tidligere finansielle overslag har været afsat til uforudsete udgifter;

1.2.8

noterer, at 1,14 % af BNI-betalingsbevillingerne for det finansielle overslag for 2007-2013 omfatter Den Europæiske Udviklingsfond og Den Europæiske Solidaritetsfond. 1,14 % af BNI-betalingsbevillingerne svarer således til omtrent 1,10 % af BNI-betalingsbevillingerne for perioden 2000-2006;

1.2.9

er bevidst om, at Kommissionens forslag skaber uenighed, og at en række nettobidragsydere har slået til lyd for et strammere udgiftsniveau, der ikke overstiger forpligtelsesbevillinger på 1 % af BNI (inklusive forudgående kvantificerede bevillinger såsom landbrugsudgifter) (7);

1.2.10

frygter, at denne tilgang vil medføre betalinger på 0,9 % af BNI, og at det gennemsnitlige årlige tal for 2007-13 derfor vil være væsentligt lavere end de fastsatte betalinger for 2006, som er på 1,09 % af BNI;

1.2.11

gør opmærksom på, at dette ville udgøre en restriktiv budgetramme, som kunne ramme politikker med særlig traktatstatus og politikker med en betydelig multiplikatoreffekt og med indvirkning på de nye medlemsstaters forventninger;

1.2.12

mener, at Kommissionens forslag er en logisk reaktion på sådanne budgetmæssige overvejelser i medlemsstaterne, hvis egne indtægter på nuværende tidspunkt mindskes af lave økonomiske vækstrater i hele Europa, og Regionsudvalget er derfor enig med Den Europæiske Investeringsbank i, at der må afsættes flere midler til fremtidens udfordringer;

1.2.13

bemærker, at EU-budgettet med et loft på 1,24 % af BNI kun tegner sig for ca. 2,5 % af de samlede offentlige udgifter i EU;

1.2.14

er enig med Kommissionen i, at det er urealistisk at forvente mere Europa for færre penge, og at nye politikområder på EU-niveau indebærer nye finansielle krav;

1.2.15

noterer, at eftersom finansielle overslag forudsætter en aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet, idet den nuværende traktat ikke pålægger nogen pligt til udarbejdelse af et finansielt overslag, men kun indeholder bestemmelser om årlige budgetter, er det nødvendigt, at der findes en hurtig løsning på uoverensstemmelserne mellem medlemsstaterne om de finansielle overslag. Det ville være uklogt at gentage de forsinkelser, der opstod under vedtagelsen af Agenda 2000. Lange forhandlinger vil føre til forstyrrelser i de fremtidige strukturfondsprogrammer;

1.2.16

mener med hensyn til tidsrammen for det finansielle overslag for 2007-2013, at en syvårig fase er logisk set i lyset af de hermed forbundne store strukturelle udfordringer. Endvidere giver det mulighed for at etablere brugbare mekanismer og instrumenter til yderligere faser. Sammenlignet med en kortsigtet finansiering, som ofte kendetegner 4-5-årige nationale mandater, giver en garanteret europæisk finansiering for syv år byerne og regionerne den nødvendige tidsramme til at udforme en strategisk tilgang til en bæredygtig økonomisk og social udvikling;

1.2.17

gør opmærksom på, at forslag om fremtidige femårige faser vil falde sammen med Kommissionens og Europa-Parlamentets mandatperiode, hvilket de finansielle overslag større demokratisk legitimitet;

1.3.1

er enig i de tre hovedprioriteter i Kommissionens meddelelse om det finansielle overslag for 2007-2013, nemlig:

1.3.2

mener, at det finansielle overslag for 2007-2013 bør anerkende behovet for at udvide den EU-omspændende konsensus om de fælles politiske udfordringer, som det udpeger, ved klart at redegøre for disse spørgsmåls europæiske dimension, samtidig med at merværdien af EU's indsats understreges, men også — i tråd med nærhedsprincippet — hvert enkelt forvaltningsniveaus (lokalt, regionalt og nationalt) særskilte bidrag;

1.3.3

påskønner, at Kommissionen — som det fremgår af dens seneste meddelelse — er opmærksom på merværdien af en indsats på EU-niveau og spørgsmålet om god forvaltningsskik i gennemførelsen af EU's politik på tværs af budgetposterne i det finansielle overslag for 2007-2013;

1.3.4

er enig med Kommissionen i, at man i denne henseende ikke bør overveje overførsler af midler til EU-niveauet i det finansielle overslag for 2007-2013 som et mål i sig selv;

1.3.5

støtter Kommissionens synspunkt om, at udgifterne i de kommende finansielle overslag bør sikre, at indsatsen på EU-niveau er:

1.3.6

mener, at EU-modellen er en balance mellem individet og samfundet, staten og den decentraliserede myndighed, markedsfremgang, regler og bestemmelser. Kommissionens prioritering af politikområder i forbindelse med det finansielle overslag giver mulighed for en fremtidig bæredygtig vækst for den model, der har skabt stabilitet og vækst i Europa gennem de sidste 50 år;

1.3.7

er af den opfattelse, at Kommissionen har vedtaget en afbalanceret strategi for samhørighedspolitikken på tværs af budgetposterne og lagt særlig vægt på de nye medlemsstaters behov ved at skabe en velafvejet balance mellem de økonomiske, sociale og territoriale forskelle i hele EU;

1.3.8

mener, at der på disse politikområder er vigtige eksempler på den merværdi, som EU-modellen skaber. EU-investeringer inden for forskning og udvikling, udveksling på tværs af grænserne og infrastrukturprojekter sammenkobler Lissabon- og Göteborg-målene med en partnerskabstilgang, som kan skabe vækst, konvergens, konkurrenceevne og en langsigtet bæredygtighed. Partnerskabstilgangen i EU's forsknings- og udviklingsindsats rummer også en geografisk spredt uddannelses- og forskningsinfrastruktur, som muliggør, at man fuldt ud kan udnytte den europæiske befolknings høje uddannelsesniveau og vækstpotentiale. Markedsbaserede løsninger kan ikke alene skabe den bæredygtige fremtid, som Europa søger;

1.3.9

erkender, at økonomisk overkommelighed og budgetdisciplin ligger til grund for forhandlingsprocessen, hvor der findes to tilgange til metoderne til udarbejdelse af et finansielt overslag:

1.3.10

anerkender, at Kommissionen har foreslået den første tilgang ud fra et bundstyret perspektiv, der bygger på en evaluering af bundstyrede behov;

1.3.11

afviser det argument, at den anden tilgang vil kunne levere et bæredygtigt svar på de økonomiske, sociale og demokratiske udfordringer, som EU står overfor;

—

(1a)

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

—

(1b)

Samhørighed for vækst og beskæftigelse

—

(2)

Bæredygtig forvaltning og beskyttelse af naturlige ressourcer

—

(3)

Borgerskab, frihed, retfærdighed og sikkerhed samt

—

(4)

EU som global partner;

—

erkender den økonomiske sammenhæng og den politiske logik ved at anvende bæredygtig udvikling som budgetmæssig løftestang for de tre indbyrdes supplerende søjler: konvergens, konkurrenceevne og beskæftigelse samt territorialt samarbejde;

—

bifalder forslaget om, at struktur- og samhørighedspolitikken skal udstyres med et budget på 336,2 mia. EUR for perioden 2007-2013, hvor den for perioden 2000-2006 fik tildelt 213 mia. EUR. Det bemærker, at 78 % (262,3 mia. EUR) afsættes til konvergensmålet for tilbagestående regioner, 18 % (68,5 mia. EUR) til regional konkurrenceevne og beskæftigelse og 4 % (13,5 mia. EUR) til målet om territorialt samarbejde til fremme af grænseoverskridende og tværregional udvikling (8);

—

bemærker, at en enkelt budgetpost på 262,3 mia. EUR er afsat til konvergensmålet for regioner med en BNI pr. indbygger på mindre end 75 % af gennemsnittet i EU-25. 22 mia. EUR er til rådighed for de samhørighedslande i EU-15, som på nuværende tidspunkt er støtteberettigede, men som af rent statistiske årsager ikke længere vil kunne opfylde betingelserne (udfasningsregioner). Dette svarer til 66 % af det beløb, som de ville have modtaget i perioden 2007-2013 som rene konvergensområder;

—

bemærker, at den ene budgetpost på 336,2 mia. EUR svarer til 0,41 % af BNI (eller 344,9 mia. EUR, 0,46 % af BNI, inklusive administrative omkostninger til solidaritetsfonden og andre tiltag);

—

fremhæver, at opbygningen af en sund makroøkonomi med vægt på bæredygtig vækst forudsætter, at programmerne under de tre søjler styres eksplicit i retning af opnåelse af Lissabon- og Göteborg-målene;

—

bemærker, at Lissabon-strategien havde til formål at fremme bæredygtig økonomisk vækst og styrke den sociale samhørighed, og at den havde følgende mål:

—

noterer, at det i den supplerende meddelelse fra Kommissionen anerkendes, at man er langt fra at opfylde de målsætninger om vækst og nedbringelse af forskellene, som understøtter Lissabon- og Göteborg-strategierne. Dette skyldes delvis presset for at håndtere den globale konkurrence, spørgsmålene om produktivitet, den aldrende befolkning og de øgede forventninger til sundhedsplejen, samtidig med at der er et tilsvarende pres på de offentlige midler;

—

mener, at det er nødvendigt at identificere og kvantificere kritiske succesfaktorer for at kunne overvåge og virkeliggøre Lissabon- og Göteborg-målene samt indkredse måder, hvorpå man kan mobilisere civilsamfundet, de lokale og regionale myndigheder, dvs. alle, der har interesse i, at Lissabon-strategien bliver en succes, med henblik på at gennemføre Lissabon- og Göteborg-strategierne for alle;

—

erkender, at man vil miste de programmer, som relaterer til underoverskriften »støtte til fremme af regional konkurrenceevne og beskæftigelse uden for mindre gunstigt stillede regioner, under 1b »Samhørighed for vækst og beskæftigelse««, hvis udgiftsniveauet i de finansielle overslag begrænses til under betalingsbevillingerne på 1,14 % af BNI sådan som foreslået af Kommissionen. Dette vil blot øge de regionale uligheder. Alle regioner vil følgelig ikke kun deltage på lige fod med andre for at forbedre konkurrenceevnen, væksten og beskæftigelsen i hele EU;

—

har konsekvent støttet, at der anvendes foranstaltninger til fremme af konkurrenceevnen og beskæftigelsen med henblik på at sikre, at hele EU's regionale territorium fuldt ud kan leve op til målsætningerne i Lissabon- og Göteborg-strategierne, men er i tvivl om, i hvilken udstrækning programmerne inden for søjlerne vil kunne opfylde Lissabon- og Göteborg-målsætningerne fuldt ud, når manglen på regional velstand er den eneste indikator for finansiering;

—

mener i overensstemmelse med den tredje samhørighedsrapport, at der er ulemper ved at anvende BNP som den vigtigste indikator, og at det gentagne gange er blevet påvist, at forskelle inden for regioner, som f.eks. tydeligt kan ses i store og mellemstore byer (9), ofte er mere alvorlige end forskelle mellem regioner;

—

beklager derfor, at den budgetramme, der er afsat til det nye »mål 2«, er reduceret sammenlignet med tidligere programmeringsperioder, hvilket kun gør problemet inden for og mellem regioner endnu større. Budgetrammen i 2007-2013 er på 18 % sammenlignet med 23,8 % i 2000-2006 (10);

—

er tilfreds med den øgede anerkendelse af større byområders potentiale som drivkraft for økonomisk vækst, men mener dog, at forordningsforslagene for hver enkelt national ramme bør indeholde en udtrykkelig henvisning til bæredygtig byudvikling med henblik på at afspejle byområdernes rolle som økonomisk drivkraft for den europæiske økonomi;

—

beklager, at der samtidig med anerkendelsen i Lissabon-strategien af virkningerne af en aldrende befolkning i form af reducerede vækstrater og lavere BNP — og foranstaltningerne til bekæmpelse heraf — ikke er nogen tilsvarende anerkendelse af unges potentiale for at skabe konkurrenceevne og en dagsorden for vækst;

—

erkender, at der bør pustes nyt liv i industripolitikken i EU ved at skabe et erhvervsvenligt miljø;

—

insisterer på, at det er nødvendigt at udnytte og fremme potentialet for udvikling af SMV-sektoren som byggeklodser for vækst i det indre marked i erkendelse af, at SMV'er måske udgør det største uudnyttede potentiale i det indre marked;

—

bemærker, at hvis man anvender det indre markeds regler på samhørighedspolitikken, opnår man en betydelig merværdi takket være væksten i handlen mellem de mindre udviklede EU-regioner og resten af EU. Årsagen hertil er, at ca. en fjerdedel af udgifterne under den konkurrencedrevne samhørighedspolitik vender tilbage til det øvrige EU i form af øget eksport;

—

mener, at der som led i reformen af statsstøttereglerne er behov for horisontale fritagelsesforordninger til støtte for forskning og teknologiudvikling og SMV'er;

—

mener, at indførelsen af konsekvensanalyser med henblik på en mere målrettet statsstøtte — som kan give de nationale, regionale og lokale myndigheder større fleksibilitet til at træffe foranstaltninger, der har begrænset indvirkning på konkurrencen og handelen på EU-plan, men som håndterer virkelige markedssvigt — bidrager til udviklingen af områder med udviklingsefterslæb og fremmer iværksætterånd;

—

mener, at EU kan blive en dynamisk videnbaseret økonomi, hvis der indføres en række foranstaltninger og ordninger for finansiel støtte, herunder navnlig oprettelsen af ekspertisecentre fra Europas vidtrækkende uddannelses- og forskningsinfrastruktur, der kan sætte skub i de bredere regionale økonomier, udbrede ekspertise og forbedre konkurrenceevnen i hele EU;

—

er enig med Kommissionen i, at styrkelse af EU's indsats inden for forskning og teknologiudvikling er et af de vigtigste målsætninger i et udvidet EU, men at der bør være en passende balance mellem offentlig og privat finansiering (11);

—

støtter derfor den beslutning, som blev truffet af Det Europæiske Råd i Barcelona, om at øge udgifterne til forskning og udvikling til 3 % af BNP inden 2010;

—

bakker op om Kommissionens forslag om at øge omfanget af de finansielle midler, der bevilges til udvikling af transeuropæiske net, idet der lægges særlig vægt på grænseoverskridende projekter, som fremmer intermodalitet og anvendelsen af bæredygtige transportformer, navnlig begrebet motorveje til søs, forudsat at disse passer ind i en global ordning for bæredygtig transport;

—

betoner, at de transeuropæiske transportnet, navnlig motorvejene til søs, når det specifikt gælder ø-områderne, kan gøre det muligt for regioner med naturbestemte og demografiske handicap at overvinde de problemer, der forhindrer dem i få adgang til det indre marked under lige konkurrencevilkår;

—

erkender, at medlemsstaterne har begrænset kapacitet til at rejse de nødvendige midler til finansiering af disse net i en tid, hvor medlemsstaterne søger at reducere de offentlige udgifter med henblik på at overholde stabilitets- og vækstpagten;

—

understreger, at de lokale og regionale myndigheder kun i beskedent omfang kan bidrage til finansiering af de transeuropæiske transportnet, da de samtidig er stærkt engageret i at finansiere andre infrastrukturer, der ofte er uundværlige, hvis det transeuropæiske net, den lokale økonomi og de sociale infrastrukturer skal fungere optimalt;

—

bemærker, at en forbedring af konkurrenceevnen fremmer anerkendelsen af det centrale samspil mellem byer og regioner, hvilket igen kan skabe kritiske masser, der kan føre til omfattende vækst på tværs af erhverv, som er svære at tiltrække eller etablere for en by eller region alene. Strategiske europæiske bynet såsom URBACT er gode eksempler herpå og bør fremmes på europæisk plan for derved at sikre udveksling af bedste praksis og ekspertise mellem landdistrikter og de nødvendige investeringer med henblik på at gennemføre Lissabon- og Göteborg-målene;

—

fremhæver, at lokal og regional uddannelse og videreuddannelse af menneskelig kapital er af vital betydning for udviklingen af det indre marked og gennemførelsen af Lissabon-strategien. Foranstaltninger på tværs af EU til støtte for mobilitet vil få reel indvirkning på økonomien. Foranstaltningerne udgør hver især og til sammen yderst gode investeringer. De heraf følgende ekstraudgifter for budgettet bør accepteres som værende en forudsætning for en gnidningsløs funktion og udvikling af et integreret arbejdsmarked og et fælleseuropæisk område for læring;

—

støtter Kommissionen i, at der bør være en passende lovgivningsmæssig ramme for virksomheder og arbejdstagere med henblik på at etablere sociale standarder og grundlæggende rettigheder;

—

anerkender, at der ikke kan skabes EF-merværdi alene gennem finansiering uden fællesskabsmetoden, som udformer de programmer, der skal tage højde for og udarbejde regionale strategier. Kun en europæisk institutionel ramme kan sikre konvergens mellem de sektorpolitikker og finansielle instrumenter, der virkeliggør Fællesskabets mål om økonomisk, social og territorial samhørighed;

—

anerkender, at konvergensmålet skal gives høj prioritet med udvidelsen i solidaritet med de nye medlemsstater og de svagest stillede regioner i de »gamle« medlemsstater for derved at sikre, at der kanaliseres midler til de regioner og byer, der har størst udviklingsefterslæb;

—

påpeger, at Kommissionens forslag om tildeling af finansielle midler til EU's strukturfonde for den næste finansieringsperiode også er et rimeligt kompromis for regionerne i det tidligere EU-15, idet 109,8 mia. EUR afsættes til det nye mål 1 og 56,6 mia. EUR til det nye mål 2 i de såkaldt gamle medlemsstater (i sammenligning med henholdsvis 154 mia. EUR og 46,6 mia. EUR i indeværende finansieringsperiode);

—

advarer mod en underminering af partnerskabs- og solidaritetsprincipperne i forhold til de medlemsstater, som ikke længere er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden på grund af den statistiske effekt af udvidelsen;

—

anerkender begrundelsen for at indføre et absorptionsloft på 4 % af det nationale BNP for alle medlemsstater, når det gælder tildelingen af midler fra EFRU, ESF og Samhørighedsfinden, inklusive de midler, der overføres som led i udviklingen af landdistrikterne og omlægningen af fiskeriet; (12) udjævning af økonomiske og sociale uligheder fortsat bør stå højt på EU's dagsorden, og disse midler skal hjælpe økonomisk og socialt tilbagestående regioner og medlemsstater til at indhente deres efterslæb;

—

accepterer, at princippet bag Berlin-løsningen — jo mindre udviklet en region er, desto mere støtte bør den have — var velbegrundet og også bør finde anvendelse i fremtiden. Følgelig bør man foretage en nærmere undersøgelse af de anomalier, som opstår i forbindelse med anvendelsen af absorptionsloftet på 4 % af det nationale BNP på medlemsstatsplan;

—

advarer dog om, at alle tilpasninger af de overordnede betalingsbevillinger vil foregå uden for dette loft på 4 %, således at der nok vil blive sikret samhørighedsstøtte inden for de nye medlemsstater, men samtidig vil virkningerne heraf i høj grad underminere princippet om en Lissabon- og Göteborg-dagsorden for alle;

—

anerkender, at det er vigtigt at forbedre kapacitetsopbygningen på det decentrale forvaltningsniveau i medlemsstaterne og de nye nabolande. Der kan gøres betydelige fremskridt med hensyn til grænseoverskridende og tværregionalt samarbejde gennem udveksling af viden og ekspertise mellem eksperter fra lokale og regionale myndigheder;

—

forbedre landbrugssektorens konkurrenceevne via støtte til omstrukturering,

—

forbedre miljøet og landdistrikterne via støtte til arealforvaltning,

—

forbedre livskvaliteten i landdistrikter,

—

fremme diversificeringen af den økonomiske aktivitet;

—

bæredygtig udvikling af kystområder,

—

tilpasning af fiskerflåderne, akvakulturen og forarbejdningsindustrien.

2.1.1

kræver, at partnerskabsprincippet, som forbinder de lokale, regionale, nationale og tværnationale myndighedsområder, skal udgøre et horisontalt element i alle Kommissionens forslag. Princippet skal anerkendes og gennemføres snarest muligt af både Kommissionen og Ministerrådet og konsekvent kommunikeres ud til alle medlemsstaterne og medierne for at påvise EU's merværdi;

2.1.2

opfordrer til, at partnerskabsprincippet anvendes konsekvent i de detaljerede forordninger, som Kommissionen udsteder om de enkelte politikområder, der identificeres i de finansielle overslag for 2007-2013;

2.1.3

anmoder indtrængende om, at partnerskabsprincippet indarbejdes fuldt ud i de nye forordninger om programmerne, især om transeuropæisk samarbejde, og at den viden og ekspertise, som de relevante lokale og regionale myndigheder ligger inde med, udnyttes i de nye forordninger;

2.2.1

understreger endnu engang den afgørende betydning af at styrke sammenhængen mellem samhørighedspolitikken og de konkrete sektorpolitikker, herunder navnlig landbrugs-, forsknings-, konkurrence-, miljø- og transportpolitikkerne, som muliggør en områdebaseret tilgang. Ud over anvendelsen af partnerskabsprincippet må de nye programmer vise Kommissionens og Ministerrådets engagement, hvad angår en koordineret forvaltning på alle styringsniveauer — lokalt, regionalt, nationalt og EU-niveau;

2.3.1

henstiller til, at trepartsaftalernes og -overenskomsternes anvendelsesområde udvides, så styreformer medtages i de finansielle overslag for perioden 2007-2013, og de folkevalgte i de lokale og regionale myndigheder engageres i den foreslåede køreplan navnlig for den territoriale del af rammeprogrammer, som er nødvendige for gennemførelse af samhørighedsmål såvel mellem som i medlemsstaterne;

2.3.2

peger på, at de lokale og regionale myndigheders engagement i køreplanen, med regionale strategier som en del af den nationale strategi, ikke blot vil sikre større samhørighed i en dagsorden for bæredygtig vækst; det vil også sikre, at den europæiske samhørighedspolitik bliver mere synlig, og at ressourcerne i højere grad bliver tildelt de områder, der har mest brug for dem;

2.3.3

understreger, at disse ordninger kan indføres uden at underminere det presserende behov for at forenkle og strømline udformningen og gennemførelsen af konkurrence- og samhørighedsprogrammerne;

2.3.4

anbefaler en interinstitutionel, kritisk konsekvensanalyse, der kan vurdere, hvad der er allerede er blevet gjort, og hvad der virker i de forskellige offentlige politikker i medlemsstaterne. Ét enkelt revisionssystem ville hjælpe til at afgøre, hvorvidt de strategiske mål, som er i overensstemmelse med Lissabon- og Göteborg-strategien, nås, når ressourcerne bliver tildelt de områder, der har mest brug for dem;

2.4.1

fremhæver endnu engang, at en effektiv regionalpolitik i hele EU hænger uløseligt sammen med gennemførelsen af Lissabon- og Göteborg-dagsordenen. Fremtidig vækst og konkurrenceevne i hele EU fremmes i højere grad ved at videreføre EU's samhørighedspolitik end ved igen at gøre den til et nationalt anliggende, hvilket bekræfter den positive betydning til dato af EU's regionalpolitik med hensyn til at styrke den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed i EU;

2.4.2

insisterer på, at alle de nationale handlingsprogrammer for vækst og beskæftigelse, som medlemsstaterne og Kommissionen har udarbejdet, afspejler høring og inddragelse af de lokale og regionale myndigheder. Strategiske by- og regionalplaner må forme de forpligtelser og mål, der er opstillet i de nationale handlingsprogrammer;

2.4.3

foreslår ligeledes, at der etableres en formidlingsmekanisme med henblik på udarbejdelsen af programmer, hvor to eller flere regioner kan deltage i de aktiviteter, som virkelig bidrager til at øge den lokale konkurrenceevne;

2.4.4

fastholder, at den del af de finansielle overslag for 2007-2013, der angår konkurrenceevne med henblik på vækst og beskæftigelse, ikke kan anvendes som justeringsvariabel i forhandlingerne om betalingsbevillinger i forbindelse med næste rammeprogram. Udvalget anerkender, at konvergensmålet under samhørighedsdelen bør prioriteres højt, men mener, at EU bør støtte målet om øget konkurrenceevne med henblik på at fremskynde og fremme forandringer for at opfylde målsætningerne i den »nye« Lissabon-strategi;

2.4.5

opfordrer kraftigt til, at samhørighedspolitikken finansieres med mindst 0,41 % af EU's BNI for at sikre, at målene for samhørighedspolitikken nås fuldt ud i EU-25;

2.4.6

er enig i nødvendighed af sammenhæng mellem anvendelsen af absorptionsloftet på 4 % af det nationale BNP på medlemsstatsplan og konsekvenserne af Berlin-løsningen for de mindre udviklede regioner;

2.4.7

kræver, at programmer til bæredygtig udvikling af landdistrikterne integreres nøje med programmer på det samhørighedspolitiske område, og at de ikke bliver skjulte landbrugsprogrammer på grund af pres på egne indtægter;

2.4.8

opfordrer indtrængende til, at de regionale tildelingskriterier for konkurrence- og beskæftigelsesområdet baseres på en blanding af indikatorer, som afspejler behov, adgang og muligheder på regionalt og lokalt plan, og at de giver mulighed for at måle forskelle mellem regionerne;

2.4.9

kræver, at de muligheder, som byerne tilbyder med hensyn til social og økonomisk udvikling af hele EU, anerkendes og indregnes i den strategiske planlægning på nationalt niveau;

2.4.10

opfordrer indtrængende til, at Regionsudvalget aktivt høres via deltagelse i Rådets forårstopmødes årlige gennemgang af dagsordenerne for konkurrencedygtighed og samhørighed. Derved vil lokale og regionale myndigheder få mulighed for at fremføre spørgsmål samt eksempler på god praksis, hvilket er nødvendigt for at den åbne koordinationsmetode kan fungere mere effektivt ved gennemførelsen af dagsordenerne fra Lissabon og Göteborg;

2.5.1

opfordrer indtrængende til, at der anlægges en mere konsekvent indfaldsvinkel til indførelsen af makroøkonomiske foranstaltninger, social- og arbejdsmarkedspolitiske interventioner, samt miljø- og forskningsinitiativer som et middel til at genoplive strategien og som retningslinje for medlemsstaternes nationale handlingsprogrammer;

2.5.2

opfordrer til en radikal forbedring i styringen af Lissabon- og Göteborg-strategien med henblik på at gøre den mere effektiv og lettere af forstå;

2.5.3

opfordrer derfor til, at der i midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien indgår en kritisk vurdering af forvaltningen samt en analyse af, hvordan en decentralisering af forvaltningen vil påvirke effektiviteten i gennemførelsen af Lissabon-strategien;

2.5.4

understreger, at selv om Lissabon-strategiens gennemførelse overordnet tegner et dystert og pessimistisk billede, er det lykkedes for nogle medlemsstater at opfylde målsætningerne på mange politikområder. Regionsudvalget mener, at man bør foretage en mere grundig analyse af de faktorer, som ligger bag disse resultater, og tage hensyn til dem ved anvendelsen af den åbne koordinationsmetode;

2.5.5

kræver specifikt, at kritiske succesfaktorer på lokalt og regionalt plan udpeges og afvejes i hele EU og indarbejdes i rammen med fjorten indikatorer og mål, der, som foreslået i Wim Kok-rapporten (14), skal anvendes til at indkredse gode og dårlige resultater på medlemsstatsniveau;

2.5.6

understreger, at økonomisk konkurrenceevne er en forudsætning for at opnå social samhørighed og miljømæssig bæredygtighed;

2.5.7

henstiller, at lokale og regionale myndigheder tillægges en større rolle med henblik på at formidle viden og indføre den innovation og iværksætterånd, som er nødvendig for en vellykket opfyldelse af Lissabon- og Göteborg-målsætningerne. Herved får strategien et bredere politisk ejerskab;

2.5.8

henstiller tillige, at der ved midtvejsrevisionen af Lissabon- og Göteborg-målsætningerne udformes en europæisk ungdomspagt med fokus på problemerne omkring ledighed og social og erhvervsmæssig integration som et supplement til tiltagene i Lissabon- og Göteborg-dagsordenen for aldrende befolkninger;

2.5.9

opfordrer kraftigt til, at der udarbejdes årlige rapporter både på nationalt og EU-plan om, hvilke fremskridt der er gjort med opfyldelsen af Lissabon- og Göteborg-målsætningerne, og til at Regionsudvalget konsulteres i forbindelse med rapporterne, som skal skal sætte Det Europæiske Råds forårstopmøder i stand til at fokusere på centrale politiske spørgsmål med henblik på at holde Lissabon- og Göteborg-målene på sporet;

2.5.10

opfordrer til, at det næste store projekt for EU, i kølvandet på udvidelsen og efter den fælles valuta og det indre marked, bør gå ud på at maksimere vækst og beskæftigelse — gennem fornyet fokus på Lissabon- og Göteborg-dagsordenen;

2.6.1

anmoder om, at reglerne for forskning og teknologiudvikling, som er et område, man foreslår at tildele betydeligt flere finansielle ressourcer, kommer til at omfatte en anerkendelse af det territoriale aspekt i rammeprogrammet for forskning;

2.6.2

kræver, at nationale og regionale forskningsprogrammer og –politikker koordineres, således at der skabes et egentligt europæisk forskningsrum, der er i stand til at opretholde konkurrenceevne og vækstmål;

2.6.3

opfordrer til, at platforme for gensidig læring og innovationscentre udvikles for at skabe og opretholde regionale forskningsstrategier og modeller til regional vidensudvikling, som fremmer inddragelsen af universiteter og deres lokale økonomier. Disse platforme og netværk bør udformes med henblik på at fremme hurtig anvendelse af nye idéer og produkter, anspore spin-outs fra grundforskning og anvendt forskning samt afkorte tiden mellem innovation og anvendelse;

2.6.4

opfordrer til, at medlemsstaterne i deres nationale handlingsprogrammer skal beskrive, hvilke skridt der vil blive taget for at opfylde målet om, at 3 % af BNP skal gå til investeringer i forskning og udvikling;

2.7.1

bifalder forslagene om at tredoble antallet af Erasmus-studerende og øge antallet af mobilitetsaktioner for skoleelever og erhvervsfaglige praktikophold;

2.8.1

bifalder forslagene om at styrke partnerskabsaftalerne og indføre enklere beslutningsinstrumenter på og mellem alle forvaltningsniveauer — lokalt, regionalt og nationalt niveau samt EU-niveau — men henstiller, at disse foranstaltninger indføres snarest muligt;

2.8.2

henstiller, at der under opfyldelsen af Lissabon- og Göteborg-målsætningerne foretages en årlig evaluering af de nationale handlingsplaner fra Kommissionens side og med inddragelse af lokale og regionale myndigheder vedrørende de territoriale aspekter af disse evalueringer;

2.8.3

henstiller tillige, at Kommissionen udsender en årlig erklæring om fremskridtene hen imod opfyldelsen af de politiske målsætninger, som er opstillet inden for det finansielle overslag 2007-2013, og om bidraget fra hvert myndighedsniveau — lokalt, regionalt og nationalt — for i givet fald at give impulser til økonomiske reformer og større inddragelse af og ansvarlighed for samtlige instanser på lokalt, regionalt og nationalt plan;

2.9.1

understreger, at der, ud over Kommissionens forslag om at tildele flere ressourcer til tiltag i forbindelse med borgerskab, frihed, retfærdighed og sikkerhed, skal være fuld anerkendelse af, at retlige og indre anliggender ikke blot er et spørgsmål om forhandlinger mellem Bruxelles og medlemsstaterne angående nærhedsprincippet på lokalt og regionalt forvaltningsniveau. Der skal rettes særlig opmærksomhed mod at anerkende lokale og regionale myndigheder fra nye medlemsstater i denne henseende;

2.9.2

anmoder om, at de mekanismer, som blotlægger merværdien i EU-programmerne, gøres mere synlige over for de lokale og regionale myndigheder for at øge offentlighedens kendskab og støtte til EU-politikker, der gennemføres på lokalt plan;

2.10.1

fremhæver igen, at det bifalder loftet over EU's egne indtægter på 1,24 % af BNI for de finansielle overslag for 2007-2013, da dette loft afspejler behovet for budgetdisciplin og EF-merværdi, og idet samhørighed og konkurrenceevne, det indre marked og vores fælles forpligtelser i henhold til traktaterne kun kan sikres med en sådan budgetstørrelse;

2.10.2

advarer om de potentielle risici, der kan opstå, hvis der indgås et kompromis om budgettet;

2.10.3

støtter Europa-Parlamentet, som mener, at de nuværende finansielle overslag udgør en del af en generel interinstitutionel aftale, som kun kan fornys i et klima præget af gensidig tillid institutionerne imellem og på grundlag af en fælles aftale med budgetmyndighedens to afdelinger;

2.10.4

fastholder, at de, der ønsker en nedskæring i forpligtelsesbevillingerne, højst sandsynligt vil fokusere på de strukturfondsprogrammer, der har relation til regional konkurrenceevne og beskæftigelse under underrubrikken (1b) Samhørighed til gavn for vækst og beskæftigelse. Uforholdsmæssige budgetnedskæringer på dette område ville faktisk være ensbetydende med en renationalisering af regionalpolitikken for de fleste af de tidligere 15 EU-medlemsstater;

2.10.5

fastholder, at ethvert forsøg på at ændre underrubrikkerne under forpligtelsesbevillingerne inden for området Samhørighed til gavn for vækst og beskæftigelse udtrykkeligt må imødegås, hvad angår forsknings- og teknologiudviklingsinitiativer for at tage hensyn til og støtte medlemsstaternes tilsagn om at nå Barcelona-målene og målet om en forøgelse af udgifterne til forskning og udvikling til 3 % af BNP senest i 2010;

2.10.6

advarer om, at forsinkelser i programperiodens start som følge af lange forhandlinger vil føre til forstyrrelser i finansieringen og ustabilitet for alle lokale og regionale myndigheder i EU;

2.10.7

håber indtrængende, at udfaldet af forhandlingerne vil kunne garantere opretholdelsen af solidaritetsprincippet, som har været rettesnor for EU-politikken, siden strukturpolitikken blev fastlagt i 1973-1975. Ifølge solidaritetsprincippet skal EU støtte alle regioner, der måtte have brug for støtte, uanset om de ligger i rigere eller fattigere lande;

2.10.8

opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med deres byer og regioner at søge en en politisk løsning for de medlemsstater, der i fremtiden ikke længere vil være berettigede til støtte fra Samhørighedsfonden som følge af den statistiske effekt af udvidelsen;

2.11.1

bifalder tendensen til at have enkelte fonde til de forskellige politikområder, herunder samhørighedspolitik, udvikling af landdistrikter, miljøprogrammer og omstrukturering af fiskerisektoren, da denne tilgang vil harmonisere de administrative krav til gennemførelse af foranstaltningerne og dermed gøre gennemførelsen enklere;

2.12.1

opfordrer Kommissionen til at fastlægge rammer til støtte for territorial differentiering i reglerne for statsstøtte for at bane vej for målrettede offentlige investeringer, hvor disse kan korrigere for markedssvigt uden at forvride konkurrencevilkårene, eller forbedre mulighederne for at støtte forskning og udvikling, navnlig i små og mellemstore virksomheder, med henblik på at nå målet om territorial samhørighed;

2.12.2

opfordrer indtrængende til, at der fastlægges en ny statsstøtteregel, som imødekommer de nye samhørigheds- og regionalpolitikregler, for at gøre statsstøtte til en mulighed på områder, der ikke længere giver ret til samhørighedsstøtte. Muligheden for støtte skal naturligvis afhænge af, hvilke problemer ansøgeren står over for;

2.12.3

kræver, at Kommissionen præciserer, hvad der fremover skal ske med støtten til regioner i henhold til artikel 87, stk. 3, litra c) med hensyn til den sondring, der gøres mellem regioner, der er støtteberettigede under rubrikken »støtte til regional konkurrenceevne og beskæftigelse« uden at høre til de mindre velstående områder under »Konvergens«-rubrikken;

2.12.4

mener, at bæredygtighed også er af afgørende betydning, og at offentlige investeringer gennem statsstøtte overvejende bør være i overensstemmelse med bæredygtighedsprincipperne;

2.13.1

tilslutter sig Kommissionens forslag om at åbne en debat om manglerne ved EU's nuværende finansieringssystem;

2.13.2

støtter Kommissionens forslag om indførelse af en ny og mere retfærdig korrektionsmekanisme;

2.14.1

mener, at der, i lyset af den manglende konsekvens og troværdighed, der har kendetegnet stabilitets- og vækstpagtens gennemførelse, er et betydeligt behov for, at der med pagten tages hensyn til EU's nuværende økonomiske situation ved at forbedre det økonomiske rationale for stabilitets- og vækstreglerne. Der må være større overensstemmelse mellem de nationale processer og EU-processerne, og de nationale institutioner må i højere grad inddrages i den multilaterale overvågning af den økonomiske politik og i højere grad være med til at sikre sammenhæng mellem finanspolitikken og pengepolitikken;

2.14.2

minder om, at medlemsstaterne har store budgetmæssige problemer på grund af den nuværende lave vækst i EU-landenes økonomier, som fører til høj arbejdsløshed og fortsatte sociale vanskeligheder i mange regioner og lokalområder, og at Kommissionen først og fremmest bør tackle dette problem ved at revidere gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten med henblik på at sikre den økonomiske politiks bæredygtighed. Når alt kommer til alt, vil EU ikke opnå det niveau for vækst, beskæftigelse og social samhørighed, som det har behov for, medmindre de makroøkonomiske forhold i Europa også er i trit med Lissabon-strategien, og medmindre koordineringen af fællesskabsinstrumenterne forbedres.