Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2005/155/17

Sag C-182/05: Sag anlagt den 22. april 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

EUT C 155 af 25.6.2005, p. 9–9 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

25.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/9


Sag anlagt den 22. april 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-182/05)

(2005/C 155/17)

Processprog: græsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 22. april 2005 anlagt sag mod Den Hellenske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Maria Patakia og Bernhard Schima, begge medlemmer af Kommissionens Juridiske Tjeneste, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat forpligtelser, som påhviler den i henhold til artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for Det Indre Marked for Elektricitet (1), idet Den Hellenske Republik ikke har sikret, at Dimosia Epicheirisi Elektrismou offentliggør særskilte årsregnskaber for selskabets virksomhed med udvinding af lignit og med elektricitetsfremstilling.

Dimosia Epicheirisi Elektrismou tilpligtes at afholde sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

1.

Efter at Kommissionen havde modtaget en klage og på grundlag af oplysninger fra Grækenland (diverse skrivelser fra Udviklingsministeriet og Energistyrelsen) vedrørende kravet om, at der skulle offentliggøres særskilte regnskaber for det integrerede selskab »Dimosia Epicheirisi Elektrismou« (DEE), artikel 14 i Europa-Parlamentet til Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for Det Indre Marked for Elektricitet, konkluderede Kommissionen, at Den Hellenske Republik havde tilsidesat forpligtelser, som påhviler den i henhold til nævnte bestemmelse.

2.

Kommissionen har anført, at offentliggørelse af fælles regnskaber for DEE's lignitproduktion og el-produktion og den manglende adskillelse af disse to aktiviteter udgør en tilsidesættelse af forpligtelserne i artikel 14, stk. 3, i direktiv 96/92/EF.

3.

Kommissionen har anført, at uanset at der foreligger en intern regnskabsordning i DEE, i henhold til hvilke udvindingen af lignit som krævet er opført adskilt fra fremstilling af elektricitet, skal disse særskilte regnskaber også fremgå af DEE's offentliggjorte regnskaber. Kommissionen har anført, at de foranstaltninger, de hellenske myndigheder indtil nu har truffet, ikke har gjort det muligt at nå dette mål. Forelæggelse for den regulerende myndighed af oplysninger vedrørende de separate regnskaber er ikke tilstrækkelig til at udgøre en opfyldelse af offentliggørelsespligten.


(1)  EFT L 27 af 30.1.1997, s. 20.


Top