Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2005/155/15

    Sag C-178/05: Sag anlagt den 19. april 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

    EUT C 155 af 25.6.2005, p. 8–8 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    25.6.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 155/8


    Sag anlagt den 19. april 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

    (Sag C-178/05)

    (2005/C 155/15)

    Processprog: græsk

    Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 19. april 2005 anlagt sag mod Den Hellenske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Dimitrios Triantafillou, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg.

    Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har nedlagt følgende påstande:

    1.

    Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsat sine forpligtelser, i henhold til Rådets direktiv af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgifter (1), idet den opkræver afgift ved overførsel af selskabers vedtægtsmæssige hjemsted eller faktiske hovedkontor, men fritager alle landbrugsandelsselskaber, uanset deres karakter, sammenslutninger eller foreninger af enhver natur i landbruget, skibskonsortier, sammenslutninger og rederier, uanset deres form, for denne afgift.

    2.

    Den Hellenske republik tilpligtes at afholde sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

    Kommissionen har anført, at det relevante kriterium for pålæggelse af afgift ved forlæggelse af hjemsted er, at selskabet kvalificeres som kapitalselskab i oprindelsesmedlemsstaten, hvilket indebærer, at selskabet beskattes, når det ikke i oprindelsesmedlemsstaten anses for et kapitalselskab. Kommissionen har gjort gældende, at Den Hellenske Republik, alene tager hensyn til, om oprindelsesmedlemsstaten pålægger eller ikke pålægger afgiften, således at nævnte fritagelse for betaling af afgift ved overførsel af hjemsted til Grækenland kun sker ved overførsel fra en medlemsstat, som pålægger kapitaltilførselsafgift. Kommissionen har herved støttet sig på en bogstavelig og systematisk fortolkning af direktivet, som går ud fra, at selskaber, som er undergivet denne afgift, er kapitalselskaber. Kommissionen har endvidere anført, at dens opfattelse støttes af den ændring, der blev indført ved direktiv 85/303/EØF, som tilsigter ophævelse af kapitaltilførselsafgift.

    Kommissionen har vedrørende den for landbrugsselskaber og rederier indførte undtagelse anført, at det drejer sig om kategorier, som omfatter samlede erhvervsgrene, og for hvilke de græske myndigheder ikke har begrundet, hvorfor sådanne selskaber ikke udgør kapitalselskaber, samt at deres fuldstændige fritagelse ikke er omfattet af de undtagelsesbestemmelser for visse transaktioner, som direktivet fastsætter. Kommissionen anfører desuden, at der, hvor direktivet skal fritage erhvervsgrene, er dette udtrykkeligt bestemt (f.eks. for så vidt angår almennyttige offentlige virksomheder).


    (1)  EFT 1969 (II) s. 405.


    Top