EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2005/143/68

Sag T-35/05: Sag anlagt den 21. januar 2005 af Elisabeth Agde-Dapper m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

EUT C 143 af 11.6.2005, p. 35–36 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/35


Sag anlagt den 21. januar 2005 af Elisabeth Agde-Dapper m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-35/05)

(2005/C 143/68)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 21. januar 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Elisabeth Agde-Dapper, Schoorl (Nederlandene), og 172 andre tjenestemænd, ved avocats Georges Vandersanden, Laure Levi og Aurore Finchelstein.

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

1)

Sagen antages til realitetsbehandling og der gives sagsøgerne medhold, herunder i ulovlighedsindsigelsen.

2)

Følgelig annulleres sagsøgernes pensionsopgørelser af maj 2004 med den konsekvens, at der anvendes en justeringskoefficient for hovedstaden i sagsøgernes bopælsland, eller i det mindste en justeringskoefficient, der på passende måde afspejler forskellene i leveomkostninger på det sted, hvor sagsøgerne anses for at afholde deres udgifter, og som således er i overensstemmelse med ækvivalensprincippet.

3)

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgerne i denne sag er alle tjenestemænd, der gik på pension inden den 1. maj 2004. De har anfægtet den overgangsordning, der indtil afskaffelsen af justeringskoefficienterne er indført ved Rådets forordning (EF, EURATOM) nr. 723/2004 af 22. marts 2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne (1), for så vidt som nævnte ordning er baseret på en ny beregning af »pensions«justeringskoefficienterne, som ikke længere beregnes i forhold til hovedstaden, men i forhold til de gennemsnitlige leveomkostninger i den medlemsstat, hvor den pensionsberettigede dokumenterer at have taget fast bopæl.

Sagsøgerne har til støtte for deres påstande først gjort gældende, at førnævnte forordning er baseret på en fejlagtig begrundelse, idet hverken udvidet integration af Fællesskabet, fri bevægelighed og opholdsret, eller vanskeligheden ved at kontrollere, hvor de pensionsberettigede faktisk har taget bopæl, kan tjene som grundlag for den pågældende overgangsordning.

Sagsøgerne har dernæst anført, at der i denne sag er sket tilsidesættelse af principperne om ligebehandling, retssikkerhed, velerhvervede rettigheders tilbagevirkende kraft og beskyttelsen af den berettigede forventning.


(1)  EUT L 124 af 27.4.2004, s. 1.


Top