Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2005/030/12

    Indkaldelse af forslag — GD EAC nr. 85/04 — Indkaldelse af forslag til innovative samarbejds-, uddannelses- og informationsprojekter, Aktion 5 — Støtteforanstaltninger

    EUT C 30 af 5.2.2005, p. 23–24 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    5.2.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 30/23


    INDKALDELSE AF FORSLAG — GD EAC Nr. 85/04

    Indkaldelse af forslag til innovative samarbejds-, uddannelses- og informationsprojekter, Aktion 5 — Støtteforanstaltninger

    (2005/C 30/12)

    1.   MÅL OG BESKRIVELSE

    Inden for rammerne af Indkaldelse af innovative projekter under Aktion 5 agter Europakommissionen at støtte innovative samarbejds-, uddannelses- og informationsprojekter, der ligger uden for den almene skoleundervisning. Alle ansøgninger skal følge et af de nedenstående prioriterede temaer/områder:

    1.

    kulturelle forskelle og tolerance

    2.

    mindre begunstigede regioner

    3.

    Østeuropa — Kaukasus — Sydøsteuropa

    4.

    innovationer inden for ungdomsarbejde

    5.

    samarbejde mellem lokale eller regionale myndigheder og ungdoms-ngo'er.

    Det er vigtigt, at den, der fremfører projektet, i sin ansøgning specificerer de innovative elementer, de agter at introducere. Projekterne skal have en klar trans-national europæisk dimension og bidrage til europæisk samarbejde på ungdomsområdet. Nærmere bestemt skal de føre til oprettelse og/eller konsolidering af stærke partnerskaber mellem ungdomsorganisationer eller partnerskaber mellem ungdomsorganisationer og offentlige organer.

    2.   HVEM KAN SØGE?

    Juridiske enheder, så som ikke-offentlige ungdomsorganisationer, samt lokale eller regionale myndigheder, der er etableret i de såkaldte »program-lande«, kan indsende ansøgning og kan deltage som partnere inden for denne indkaldelse.

    Program-landene er:

    de 25 medlemslande i Den Europæiske Union

    de tre EØS/EFTA-lande (Island, Liechtenstein og Norge)

    kandidat-landene Bulgarien, Rumænien og Tyrkiet.

    Organisationer fra EU's nabolande (Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, Syrien, Tunesien, Vestbredden og Gaza-striben, Belarus, Moldova, Rusland, Ukraine, Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Serbien og Montenegro) kan deltage som partnere i forbindelse med denne indkaldelse; de har dog ikke ret til at fremsætte en ansøgning.

    Projekterne skal omfatte partnerorganisationer fra mindst fire forskellige lande (inklusive ansøgeren), hvoraf mindst et skal være et EU-medlemsland.

    3.   BUDGET OG VARIGHED FOR PROJEKTERNE

    Det samlede beløb, der er øremærket til medfinansiering af projekter i forbindelse med denne indkaldelse, er 2 000 000 EUR, forudsat at dette godkendes af budgetmyndigheden for budgetåret 2005.

    Det maksimale finansieringsbeløb pr. projekt må ikke overskride 100 000 EUR pr. aktivitetsår (12 måneder), og det maksimale tilskud kan ikke overskride 300 000 EUR.

    Det forventes, at denne indkaldelse vil kunne medføre støtte til cirka 10-15 højkvalitative projekter.

    Projekterne skal have en varighed på mindst 18 måneder. En maksimal varighed på op til 36 måneder vil blive accepteret, dersom den er berettiget. Aktiviteterne skal påbegyndes mellem den 1. oktober 2005 og 31. december 2005.

    4.   FRIST

    Ansøgningerne skal indsendes til Socrates, Leonardo & Ungdom Kontoret for Teknisk Assistance, senest 31. marts 2005.

    5.   KOMPLET INFORMATION

    Den samlede tekst til denne Indkaldelse af forslag og ansøgningsskema kan ses på følgende hjemmeside: http://europa.eu.int/comm/youth/call/index_en.html Ansøgningerne skal overholde bestemmelserne i den fulde tekst til denne Indkaldelse af forslag og skal fremsættes via det korrekte ansøgningsskema.


    Top