Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2004/313/07

Meddelelse om indkaldelse af forslag 86/04 — Media-uddannelse (2001-2006)

EUT C 313 af 18.12.2004, p. 9–9 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

18.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 313/9


Meddelelse om indkaldelse af forslag 86/04

Media-uddannelse (2001-2006)

(2004/C 313/07)

1.   Formål og beskrivelse

Denne meddelelse om indkaldelse af forslag er baseret på Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 163/2001/EF om iværksættelse af et uddannelsesprogram for branchefolk inden for den europæiske audiovisuelle programindustri (Media-uddannelse 2001-2005), offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende L 26 af 27.1.2001.

Blandt de aktioner, der skal gennemføres i henhold til afgørelsen, er forbedring af erhvervsuddannelsen for den audiovisuelle sektors branchefolk for at give dem de nødvendige kvalifikationer med henblik på at skabe konkurrencedygtige produkter på det europæiske marked og de øvrige markeder, især på følgende områder:

anvendelse af ny teknologi, især digital, til produktion og spredning af audiovisuelle programmer

økonomisk, finansiel og forretningsmæssig virksomhedsledelse, herunder de retlige regler

teknikker til affattelse af drejebøger.

2.   Støtteberettigede deltagere

Denne meddelelse henvender sig til ansøgere fra en af følgende kategorier, hvis virksomhed bidrager til ovennævnte aktioner:

film- og tv-skoler

universiteter

specialiserede erhvervsuddannelsesinstitutioner

private virksomheder i den audiovisuelle sektor

faglige organisationer og sammenslutninger for den audiovisuelle sektor.

Ansøgerne skal være etableret i et af følgende lande:

en af de 25 EU-medlemsstater

et af EØS-/EFTA-landene Island, Liechtenstein, Norge

kandidatlandet Bulgarien.

3.   Budget

EU har for perioden 2001-2006 afsat 59 400 000 EUR til gennemførelsen af Media-uddannelsesprogrammet.

Det samlede budget til samfinansiering af projekterne er på 8 200 000 EUR.

Den finansielle støtte fra Kommissionen kan ikke overstige 50(-60 %) af de samlede støtteberettigede omkostninger.

Det finansielle bidrag ydes som tilskud.

Projekternes maksimale varighed er 24 måneder.

4.   Ansøgningsfrist

Ansøgningerne skal sendes til Kommissionen senest den 1. marts 2005.

5.   Fuldstændige oplysninger

Den fulde tekst til indkaldelsen af forslag og ansøgningsskemaerne findes på http://europa.eu.int/comm/avpolicy/media/index_en.html

Ansøgningerne skal opfylde samtlige krav, der stilles i den fulde tekst, og skal indsendes på det dertil beregnede ansøgningsskema.


Top