Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2004/313/03

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

EUT C 313 af 18.12.2004, p. 3–3 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

18.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 313/3


NY NATIONAL SIDE AF EUROMØNTER BESTEMT TIL AT BLIVE SAT I OMLØB

(2004/C 313/03)

Image

National side af den nye 2-euro-erindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Den Italienske Republik

Euromønter i omløb har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. For at informere de parter, der professionelt beskæftiger sig med mønter, og offentligheden i almindelighed, offentliggør Kommissionen alle nye euromønters design (1). I overensstemmelse med de relevante rådskonklusioner af 8. december 2003 (2) kan medlemsstater og lande, der har indgået en valutaaftale med EF, udstede et vist antal erindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb, på betingelse af at der kun udstedes én sådan mønt pr. medlemsstat, og at der anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal svare til de tekniske karakteristika for normale euromønter, men bærer på den nationale side et særligt træk, der angiver det, der skal erindres.

Medlemsstat: Den Italienske Republik.

Anledningen til erindringsmønten: Verdensfødevareprogrammets femte årti.

Konkret beskrivelse af designet: I forgrunden ses jordkloden, der hælder mod højre, med inskriptionen »WORLD FOOD PROGRAMME«, hvorfra der udgår et hvedeaks, en majskolbe og et risaks, der tilsammen udgør verdens grundlæggende ernæringskilder. Til højre for kloden er bogstavet I placeret oven på bogstavet R, som sammen står for »Repubblica Italiana«, og herunder står en mindre bogstavkombination, U og P, som er gravøren Uliana Pernazzas initialer. Øverst til venstre for kloden står møntmærket »R«, og under kloden står årstallet »2004«. Den Europæiske Unions 12 stjerner står på den ydre cirkel.

Antal udstedte mønter: maks. 16 millioner.

Omtrentlig udstedelsesdato: 15. december 2004.


(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se alle de nationale møntsider, der er udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (almindelige anliggender) af 8. december 2003 om ændringer af designet af nationale sider af euromønter. Se endvidere Kommissionens henstilling af 29. september 2003 om en fælles praksis for ændring af designet på den nationale forside af euromønter i omløb (EUT L 264 af 15.10.2003, s. 38).


Top