EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2004/300/34

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 19. oktober 2004 i sag C-31/03, Pharmacia Italia SpA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof) (Forordning (EØF) nr. 1768/92 — lægemidler — supplerende beskyttelsescertifikat — overgangsordning — godkendelse som veterinærlægemiddel og efterfølgende godkendelse som humanmedicinsk lægemiddel)

EUT C 300 af 4.12.2004, p. 17–17 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

4.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 300/17


DOMSTOLENS DOM

(Femte Afdeling)

af 19. oktober 2004

i sag C-31/03, Pharmacia Italia SpA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof) (1)

(Forordning (EØF) nr. 1768/92 - lægemidler - supplerende beskyttelsescertifikat - overgangsordning - godkendelse som veterinærlægemiddel og efterfølgende godkendelse som humanmedicinsk lægemiddel)

(2004/C 300/34)

Processprog: tysk

I sag C-31/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) ved kendelse af 17. december 2002, indgået til Domstolen den 27. januar 2003, i sagen Pharmacia Italia SpA, tidligere Pharmacia & Upjohn SpA, har Domstolen (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta, og dommerne C. Gulmann (refererende dommer) og s. von Bahr; generaladvokat: F.G. Jacobs; justitssekretær: R. Grass, den 19. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Den omstændighed, at der er udstedt en tilladelse til markedsføring af et produkt som veterinærlægemiddel i en medlemsstat før den i artikel 19, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 1768/92 af 18. juni 1992 om indførelse af et supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler fastsatte skæringsdato, er til hinder for, at der udstedes et certifikat i en anden medlemsstat på grundlag af et humanmedicinsk lægemiddel, der er godkendt i denne medlemsstat.


(1)  EFT C 101 af 26.4.2003.


Top