EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2004/158/07

Indkaldelser af forslag til indirekte FTU-aktioner under særprogrammet for forskning, teknologisk udvikling og demonstration inden for »Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum«

EUT C 158 af 15.6.2004, p. 19–21 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

15.6.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/19


Indkaldelser af forslag til indirekte FTU-aktioner under særprogrammet for forskning, teknologisk udvikling og demonstration inden for »Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum«

(2004/C 158/07)

1.

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1513/2002/EF af 27. juni 2002 om Det Europæiske Fællesskabs sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum og til innovation (2002-2006) (1) vedtog Rådet den 30. september 2002 særprogrammet for forskning, teknologisk udvikling og demonstration om »Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum« (2002-2006) (2) (herefter benævnt »særprogrammet«).

I overensstemmelse med særprogrammets artikel 5, stk. 1, vedtog Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (herefter benævnt »Kommissionen«) den 9. december 2002 et arbejdsprogram (3) (herefter benævnt »arbejdsprogrammet«), som indeholder en nærmere redegørelse for målene og de videnskabelige og teknologiske prioriteter i det pågældende særprogram samt en tidsplan for gennemførelsen.

I henhold til artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 16. december 2002 om deltagelsesregler for virksomheder, forskningscentre og universiteter og regler for formidling af forskningsresultater gældende under gennemførelsen af De Europæiske Fællesskabers sjette rammeprogram (2002-2006) (4) (herefter benævnt »regler for deltagelse«), skal forslag til indirekte FTU-aktioner indhentes med indkaldelser af forslag.

2.

Nærværende indkaldelser af forslag til indirekte FTU-aktioner (herefter benævnt »indkaldelserne« omfatter denne generelle del samt de specifikke betingelser, der er beskrevet i bilagene. Bilagene indeholder bl.a. fristerne for indsendelse af forslag til indirekte FTU-aktioner, datoerne for, hvornår evalueringen af forslagene forventes afsluttet, det vejledende budget, de berørte instrumenter og forskningsområder, kriterierne for evaluering af forslag til indirekte FTU-aktioner, det mindste antal deltagere og eventuelle begrænsninger.

3.

Fysiske eller juridiske personer, der ikke er omfattet af en af udelukkelsesgrundene i deltagelsesreglerne eller i artikel 114, stk. 2, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5), (herefter benævnt »forslagsstillere«) opfordres til at indsende forslag til indirekte FTU-aktioner til Kommissionen med forbehold af, at de opfylder betingelserne i deltagelsesreglerne og indkaldelsen.

I forbindelse med forhandlingerne om de indirekte FTU-aktioner vil det blive kontrolleret, om forslagsstillerne opfylder betingelserne for deltagelse. Inden da skal forslagsstillerne imidlertid underskrive en erklæring om, at de ikke befinder sig i en af de situationer, der nævnes i finansforordningens artikel 93, stk. 1. De skal også have forelagt Kommissionen de oplysninger, der er opstillet i artikel 173, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (6).

Det Europæiske Fællesskab fører ligestillingspolitik og opfordrer derfor særlig kvinder til enten selv at indsende forslag til indirekte FTU-aktioner eller til at deltage i indsendelse af forslag til indirekte FTU-aktioner.

4.

I forbindelse med indkaldelserne udarbejder Kommissionen vejledninger for forslagsstillere med oplysninger om udarbejdelse og indsendelse af et forslag til indirekte FTU-aktion. Kommissionen stiller ligeledes retningslinjer for evaluering af forslag og udvælgelsesprocedurer (7) til rådighed. Disse vejledninger og retningslinjer samt arbejdsprogrammet og andre oplysninger vedrørende indkaldelserne kan fås ved henvendelse til Kommissionen på en af følgende adresser:

Europa-Kommissionen

FP6 Information Desk

Generaldirektoratet for Forskning

B-1049 Bruxelles

Internet-adresse: www.cordis.lu/fp6

5.

Der kan indsendes forslag til indirekte FTU-aktioner i overensstemmelse med de følgende procedurer:

i en elektronisk udgave via systemet til elektronisk indsendelse af forslag (EPSS (8)) eller

i papirudgaver.

Alle forslag til indirekte FTU-aktioner skal indeholde to dele: formularerne (Del A) og beskrivelsen (Del B).

Forslag til indirekte FTU-aktioner kan forberedes offline eller online og indsendes online. Del B af forslaget til indirekte FTU-aktioner skal indsendes i PDF (»portable document format«, kompatibelt med Adobe Version 3 eller senere med indlejret skrifttype). Komprimerede (»zip«) filer vil ikke komme i betragtning.

EPSS edb-værktøjet (til anvendelse offline eller online) vil være tilgængeligt via webstedet Cordis www.cordis.lu.

Forslag til indirekte FTU-aktioner, der indsendes online, og som er ufuldstændige, ulæselige eller indeholder virus, vil ikke komme i betragtning.

Udgaver af forslag til indirekte FTU-aktioner, der indsendes på et datalagringsmedie (f.eks. cd-rom, diskette), via e-mail eller fax vil ikke komme i betragtning.

Forslag til indirekte FTU-aktioner kan under alle omstændigheder også udarbejdes og indsendes ved hjælp af formularen i vejledningen for forslagsstillere (benævnt »papirudgave«) eller ved hjælp af offline-versionen af EPSS.

Forslag til indirekte FTU-aktioner, der indsendes i papirudgave, og som er ufuldstændige, vil ikke komme i betragtning.

Der findes yderligere oplysninger om de forskellige procedurer for indgivelse af forslag i bilag J til retningslinjerne for evaluering af forslag og udvælgelsesprocedurer.

6.

Forslag til indirekte FTU-aktioner, der indgives på papir, mærkes som anført nedenfor og sendes til Kommissionen på følgende adresse:

»FP6 — Research Proposal«

(Indkaldelsens reference: FP6-2004-TC-SSA-General)

Europa-Kommissionen

B-1049 Bruxelles

Forslag, der afleveres personligt eller via en befuldmægtiget person (herunder også private kurertjenester (9)), skal afleveres til Kommissionen på følgende adresse og mærkes på følgende måde:

»FP6 — Research Proposal«

(Indkaldelsens reference: FP6-2004-TC-SSA-General)

Europa-Kommissionen

Rue de Genève 1

B-1140 Bruxelles

7.

Forslag til indirekte FTU-aktioner skal være Kommissionen i hænde senest på den dato og det klokkeslæt, der er fastsat som frist i den relevante indkaldelse. Forslag til indirekte FTU-aktioner, som modtages efter dette tidspunkt, vil ikke komme i betragtning.

Forslag til indirekte FTU-aktioner, som ikke opfylder betingelserne til det mindste antal deltagere som anført i den relevante indkaldelse, vil ikke komme i betragtning.

Dette gælder også eventuelle yderligere støtteberettigelseskriterier nævnt i arbejdsprogrammet.

8.

I tilfælde af, at det samme forslag til indirekte FTU-aktion indsendes flere gange, vil Kommissionen anvende den seneste udgave, der er modtaget før datoen og klokkeslættet for fristen for indsendelse i den pågældende indkaldelse.

Hvis det samme forslag til en indirekte FTU-aktion indsendes i papirudgave og i et elektronisk format (dvs. online), vil Kommissionen kun anvende den tekst, der er indsendt i elektronisk format.

9.

Hvis det er fastsat i den pågældende indkaldelse, vil forslag til indirekte FTU-aktioner kunne behandles i en senere evalueringsrunde.

10.

Forslagsstillerne opfordres til at anføre indkaldelsens referencenummer i al korrespondance vedrørende en indkaldelse (f.eks. anmodning om oplysninger eller indsendelse af et forslag til indirekte FTU-aktioner).


(1)  EFT L 232 af 29.8.2002, s. 1.

(2)  EFT L 294 af 29.10.2002, s. 1.

(3)  Kommissionens dokument K(2002) 4789, ændret ved K(2003) 577, K(2003) 955, K(2003) 1952, K(2003) 3543, K(2003) 3555, K(2003) 4609, K(2003)5183, K(2004)433 og K(2004)2002. Ingen af disse er offentliggjort.

(4)  EFT L 355 af 30.12.2002, s. 23.

(5)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(6)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1.

(7)  K(2003)883 af 27.3.2003, senest ændret ved K(2004)1855 af 18. maj 2004.

(8)  EPSS er et værktøj, der kan bistå forslagsstillere med at udarbejde og forelægge deres forslag elektronisk.

(9)  Hvis modtagerens telefonnummer skal opgives, benyttes (32-2) 296 30 61 (Daniel Descoutures).


BILAG

1)   Særprogram: Integration og styrkelse af det fælles forskningsrum

2)   Udvalgt forskningstema/område: Alle udvalgte forskningstemaer

3)   Indkaldelsens titel: Specifikke støtteaktioner (SSA) for udvalgte lande

4)   Indkaldelsens referencenummer: FP6-2004-TC-SSA-General

5)   Dato for offentliggørelse:

6)   Sidste frist for indsendelse: 14. oktober 2004, kl. 17.00 (lokal tid i Bruxelles)

7)   Samlet vejledende budget: 2 900 000 EUR

8)   Tema og instrumenter:

Tema

Instrumenter

Se bilag E. i arbejdsprogrammet

Specifik støtteaktion

9)   Mindste antal deltagere:

Instrument

Mindsteantal

Specifik støtteaktion

En retlig enhed fra et land, der har indgået en V&T-samarbejdsaftale med EF eller er i færd med at forhandle om en sådan aftale (1).

10)   Begrænsninger for deltagelse: Ingen

11)   Konsortieaftale: Deltagere i FTU-aktioner, der gennemføres som følge af denne indkaldelse, skal ikke nødvendigvis indgå en konsortieaftale

12)   Evalueringsprocedure:

Evalueringen gennemføres i en enkelt fase

Forslagene bedømmes ikke anonymt.

13)   Evalueringskriterier: Se arbejdsprogrammets bilag B vedrørende de gældende kriterier for hvert instrument (herunder vægtninger og tærskler samt den generelle tærskel).

14)   Vejledende frister for evaluering og udvælgelse:

Evalueringsresultater: to måneder efter den i punkt 6 anførte indsendelsesfrist.

Kontraktunderskrivelse: seks måneder efter den i punkt 6 anførte indsendelsesfrist.


(1)  Som anført i arbejdsprogrammet kan udvalgte deltagere fra tredjelande, som har indgået en V&T-samarbejdsaftale med EF eller er i færd med at forhandle om en sådan aftale, modtage finansiel støtte fra Fællesskabet.


Top