30.4.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/32

1.1

bifalder Kommissionens forslag til fælles rapport om social integration, som indeholder et resumé af resultaterne af gennemgangen af de nationale handlingsplaner efter fastlæggelsen af det femårige EU-handlingsprogram om at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne med det formål at fremme social integration, som blev iværksat i 2002;

1.2

understreger, at der er behov for en generel mobilisering for væsentligt at reducere den andel af EU's befolkning, som lever på fattigdomsgrænsen, eller i stor armod, og som på nuværende tidspunkt er opgjort til 55 millioner mennesker, eller 15 % af EU's befolkning;

1.3

bifalder, at rapporten er sammenhængende og tager højde for såvel udvidelsen, de nationale forskelle og indførelsen af den nye forenklede politiske koordination vedrørende social beskyttelse på EU-plan, som blev vedtaget af Rådet i oktober 2003;

1.4

minder om, at social udstødelse i stadig stigende grad rammer personer, som konkret bør hjælpes og fastholdes i samfundet. Social integration bør således ses som et vigtigt fælles værn mod den ødelæggende virkning af fattigdom og marginalisering, og bør bane vejen for at bekæmpe alle former for diskrimination (racisme, sexisme, handicap, homofobi, religion, alder) ved at understrege de stigende vanskeligheder med at fastholde de sociale forbindelser, som en del af EU's befolkning er udsat for. En afbalanceret politik for social integration bør gennem økonomiske incitamenter tilskynde disse mennesker til at deltage aktivt i arbejdslivet;

1.5

understreger, at den ulige adgang til beskæftigelse, den manglende stabilitet på arbejdsmarkedet, virksomhedsflytningerne og de omfattende nedlæggelser af jobs, de uventede strukturændringer, som kan være en følge af globaliseringen af kapitalmarkedet og de faldende konjunkturer, rammer såvel enkeltpersoner som samfund og forværrer den sociale udstødelsesproces;

1.6

finder det nødvendigt, at EU's strategi for social integration i højere grad tager hensyn til den makroøkonomiske kontekst og den økonomiske politiks samt finans- og skattepolitikkens indvirkning på samfundets funktion;

1.7

hilser det velkomment, at Kommissionen ønsker at se et styrket samarbejde med de regionale og lokale myndigheder omkring en evaluering af de nationale politikker og de fælles indikatorer med det sigte inden 2010 at træffe nogle passende foranstaltninger for at bekæmpe social udstødelse, som blev fastlagt på topmødet i Lissabon i marts 2000, og som man enedes om på topmødet i Laeken i december 2001 (18 fælles indikatorer til måling af fattigdom og social udstødelse);

1.8

anser det for nødvendigt at tage højde for den indvirkning, som udvidelsen med ti nye medlemsstater vil få på den kommende EU-politik for social integration, især i lyset af vurderingen af den åbne koordinationsmetode til bekæmpelse af fattigdom, som finder sted i 2005;

1.9

gentager sin opfordring om først og fremmest at tage hensyn til eksempler på god praksis på nationalt plan og til de innovative processer vedrørende overholdelse og sikring af den grundlæggende ret, som social inddragelse og bekæmpelse af fattigdom udgør;

1.10

ser positivt på de seks højt prioriterede områder, som Rådet har fastsat for anden udgave af de nationale handlingsplaner for social integration 2003-2005:

1.11

konstaterer, at der er sket væsentlige fremskridt, som har styrket koordinationsmetodens sammenhæng (mellem stater, decentrale myndigheder og EU), især for så vidt angår levering af offentlige tjenesteydelser, som er nødvendige for den enkelte borger, inden for områder som f.eks. undervisning, sundhed, bolig, transport, ligestilling mellem mænd og kvinder, adgang til viden, fritids- og kulturaktiviteter og retsvæsenet og sikring af individuelle rettigheder;

1.12

ser gerne, at der indføres en mere sammenhængende strategi for medlemsstaternes bekæmpelse af fattigdom. I lyset af den indfaldsvinkel, der bygger på en sammenligning af de forskellige fremlagte nationale handlingsplaner, er det beklageligt at konstatere, at de mest hårdnakkede former for fattigdom (arbejdsløse, enlige forældre, enlige ældre, handicappede, unge uden uddannelse, børnerige familier) er blevet værre;

1.13

understreger, at det er vigtigt at garantere social beskyttelse til de personer, der ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet;

1.14

mener, at den udvikling der er i gang i EU, især den hastige ændring af arbejdsmarkedet, udviklingen og udbredelsen af ny informations- og kommunikationsteknologi, ændringerne i forbindelse med den nye demografiske udvikling og den tiltagende indvandring, gør det tilrådeligt at tilstræbe at ændre risiciene til nye muligheder for social integration;

1.15

glæder sig over de positive resultater af e-inddragelsen og dens store fremtidige potentiale som et effektivt middel til ved hjælp af IKT at gøre alle tjenester tilgængelige for alle befolkningskategorier og dermed fremme et borgerskab, der bygger på deltagelse og medinddragelse;

1.16

understreger statens rolle som drivkraft på nationalt plan for så vidt angår skattesystem, social beskyttelse, uddannelse og læseplaner, sikring af retten til en bolig, folkesundhed, oplysningsfrihed, lige muligheder for succes, for at imødekomme borgernes generelle behov. Inddragelse af det lokale og regionale plan er desuden et nødvendigt redskab til at sikre en effektiv koordinering af disse tjenester;

1.17

bemærker, at Kommissionens og Rådets fælles rapport ikke i tilstrækkeligt omfang behandler de reelle budgetmæssige konsekvenser af aktioner til fordel for social integration;

1.18

støtter forslaget om at fastlægge kvantitative målsætninger og sætte tal på målene i lighed med de otte nationale handlingsplaner, der allerede er vedtaget af visse medlemsstater;

2.1

er ved læsningen af meddelelsen om den fælles rapport om social integration overbevist om, at bestræbelserne efter Lissabon-topmødet på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk niveau bl.a. konkret kommer til at bestå i vedtagelsen af nationale handlingsplaner for de 10 nye medlemsstater;

2.2

gør opmærksom på, at man skal give den tid, der er nødvendig til integrationen af de nationale handlingsplaner på lokalt, regionalt og nationalt plan, inden man vurderer deres virkning;

2.3

anbefaler, at man vælger et begrænset antal indikatorer, som passer til og kan have gyldighed i samtlige Unionens medlemsstater. I den forbindelse konstaterer Regionsudvalget, at man efter afslutningen af første generation af nationale handlingsplaner for social integration har gjort sig betydelige anstrengelser for at finde frem til sådanne indikatorer på fællesskabsniveau – bestræbelser, som udvalget kraftigt har støttet i sine to tidligere udtalelser om social udstødelse;

2.4

bekræfter ligesom i 2003 med hensyn til beskæftigelsen i tråd med hvidbogen om nye styreformer i EU vigtigheden af samarbejde på alle forvaltningsniveauer mellem alle aktører inden for social integration, hvad enten disse sidder i en institution eller kommer fra civilsamfundet;

2.5

glæder sig over, at det anerkendes, at medlemsstaterne har taget til efterretning, at de nationale handlingsplaner må suppleres med lokale og regionale mekanismer; her må man imidlertid undgå en overdimensionering af nationale planer med regionale foranstaltninger, der begrænser sig til regioner, og som er skræddersyet til socialforvaltningernes lokale fremgangsmåder, da disse snarere ville skygge for og besværliggøre sammenligneligheden mellem medlemsstaterne og anvendelsen af færre, mere oplysende og sammenlignelige indikatorer;

2.6

opfordrer Kommissionen til mere systematisk at inddrage de lokale og regionale myndigheder i overvågningen af metoder til bekæmpelse af social udstødelse;

2.7

glæder sig i øvrigt over, at de fleste medlemsstater har fremlagt kvantificerede målsætninger, der er både ambitiøse, flerdimensionelle og velgennemtænkte, som led i et progressivt tiltag for fattigdomsbekæmpelse under hensyntagen til de store forskelle i definitionen af fattigdomsgrænsen fra medlemsstat til medlemsstat;

2.8

opfordrer til bl.a. at anvende de nationale handlingsplaners kriterier for social integration ved gennemgangen af strukturfondene. Overvejelserne bør tilpasses deres udvikling efter 2006;

2.9

tilskynder til hurtigst muligt at afhjælpe de værste følger af social udstødelse og vedvarende fattigdom (så som overdreven gældsætning og hjemløshed) som defineret i målsætning 3 »Indsats til fordel for de mest udsatte«;

2.10

tilslutter sig Kommissionens henstillinger (mens man afventer evalueringen i 2005) og opfordrer til, at disse gennemføres på en ensartet og afbalanceret måde. Kommissionen anbefaler:

2.11

tilskynder til at udstrække den sociale integrationsproces til de nye medlemsstater;

2.12

insisterer på, at social integration ud over at handle om økonomisk fattigdom også omfatter andre former for afsavn, som f.eks. udelukkelse fra job, uddannelse og kultur, og kan være knyttet til diskrimination på grundlag af køn, alder, social stilling, studier, sprog, nationalitet eller en persons fysiske eller psykiske handicap. Der kræves med andre ord en global tilgang til både problemets årsager og til dets løsning;

2.13

forpligter Kommissionen til at fortsætte og udbygge sin dialog med aktørerne inden for social integration og ofrene for social udelukkelse, således at alle kan få mulighed for at lade deres røst høre og gøre brug af deres borgerlige rettigheder;

2.14

glæder sig over, at der ligesom i Aarhus i oktober 2002 hvert år på den internationale dag for bekæmpelse af social udstødelse (næste gang den 17. oktober 2004) afholdes en rundbordskonference om fattigdom og udstødelse. Et sådant arrangement er blevet nødvendigt dels som følge af udvidelsen, de nye nationale tiltag til bekæmpelse af udstødelse og Nice-kriterierne – for så vidt angår gennemførelsen af målsætninger om ligestilling, forebyggelse, handling og mobilisering til fordel for social integration – dels for at samle repræsentanter for det store antal aktører, der indgår i den sociale dialog og beskæftigelsessamarbejdet;

2.15

understreger, at det er svært for EU-medlemsstaterne at fastsætte fælles kriterier for social integration og social udstødelse, der på én gang er gennemførlige, afprøvede i praksis og overførbare til andre på lokalt, regionalt og europæisk niveau. Derfor bør dialogen til stadighed samordnes på EU-niveau;

2.16

peger på, at de lokale og regionale myndigheder er vigtige aktører for integrationen på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt af befolkningsgrupper, der risikerer udstødelse eller marginalisering;

2.17

opfordrer Kommissionen til at komme ind på de spørgsmål, som behandles i denne udtalelse, når den fremlægger udkastet til fælles rapport i anledning af det europæiske topmøde i marts 2004.