30.4.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 117/41

1.1

Meddelelsen giver en oversigt over Kommissionens indsats for at fjerne skattemæssige hindringer for virksomheder, der er aktive på tværs af grænserne i det indre marked. Det er ikke et forslag om skatteharmonisering. Det vedrører kun fjernelse af skattemæssige hindringer for grænseoverskridende erhverv, fjernelse af en hindring for et effektivt indre marked og fjernelse af den skatterelaterede ineffektivitet, som skyldes, at der opereres med 15 forskellige beskatningsgrundlag.

1.2

EØSU er blevet rådspurgt om andre kommissionsmeddelelser om skattespørgsmål. I 2001 blev det hørt om Kommissionens meddelelse om »Skattepolitik i EU — prioriteringer for de kommende år« (KOM(2001) 260 endelig). Peter Morgan var ordfører på EØSU's udtalelse. Den støttede generelt Kommissionens skattepolitiske mål, især behovet for at samordne selskabsskatter for at fjerne vanskeligheder, især for SMV'er som følge af forskelle landene imellem.

1.3

I 2002 udsendte EØSU endnu en udtalelse, igen med Peter Morgan som ordfører, om Kommissionens forslag om skattemæssig konkurrence og virksomhedernes konkurrenceevne. I EØSU's udtalelse blev der især lagt vægt på moms, personlige pensioner og interne afregningspriser (1). Forskellige nationale regler hindrer lige vilkår ved selskabsskattebehandlingen af virksomheder i forskellige medlemsstater.

1.4

Også i 2002 opfordrede EØSU i en initiativudtalelse (ordfører: Henri Malosse, medordfører: María Sánchez Miguel) indtrængende til at fremskynde bestræbelserne på at undgå dobbeltbeskatning, især forslaget om at oprette et EU-forum for interne afregningspriser. Endvidere godkendte det målet om et indre marked uden skattemæssige hindringer og pegede på det vigtige i at indføre fælles principper for at sætte skub i det indre marked. Målet om et harmoniseret beskatningsgrundlag for samtlige virksomheder i EU er foreneligt med EU-medlemsstaternes og regionernes skattemæssige suverænitet, idet disse beholder deres beføjelse til at fastsætte skattens omfang.

1.5

I 2003 udsendte udvalget en udtalelse om Kommissionens forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 90/435/EØF om den fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (KOM(2003) 462 endelig). Renata Polverini var hovedordfører. Hovedindholdet i Udvalgets udtalelse gik ud på at støtte Kommissionens forslag om at afskaffe eller i det mindste reducere dobbeltbeskatning eller ekstrabeskatning af udbytter udloddet af et datterselskab til et moderselskab eller et fast driftssted beliggende i en anden medlemsstat.

1.6

I 2003 afgav udvalget endnu en initiativudtalelse om fælles retningslinjer, mere ensartede skatteregler og muligheden for at træffe afgørelser med kvalificeret flertal. Lars Nyberg var ordfører. Konklusionen gik ud på, at følgende tre spørgsmål burde behandles:

2.1

I meddelelsen sættes der fokus på skattemæssige hindringer for virksomheder, især SMV'er, der er aktive på tværs af grænserne i det indre marked. 2001-meddelelsen til trods findes de skattemæssige hindringer, som blev kortlagt dengang, stadig i vid udstrækning. Der mindes i meddelelsen om, at der allerede er forelagt en række specifikke forslag og initiativer med det sigte at fjerne specifikke skattemæssige hindringer.

2.2

Kommissionen arbejder fortsat på en mere vidtfavnende, langsigtet løsning, hvor virksomhederne får lov til at operere med ét enkelt selskabsskattegrundlag (skattepligtigt overskud) for alle deres EU-omspændende aktiviteter. Kommissionen anser dette for at være det eneste middel til systematisk at overvinde skattemæssige hindringer i det indre marked.

2.3

EØSU anerkender Kommissionens skridt til at revidere fusionsdirektivet 90/434/EF og moder-/datterselskabsdirektivet 90/435/EF.

3.1

EØSU har støttet Kommissionens bestræbelser på at fjerne forvridninger i det indre marked som følge af forskellige regler og regelsæt om selskabsskattebehandlingen i de forskellige medlemsstater. Problemet kan næppe undgå at blive skærpet efter EU's udvidelse med ti nye lande den 1. maj 2004.

3.2

Der er derfor behov nye impulser henimod en styrkelse af ordningerne for selskabsbeskatning såsom en aftale mellem medlemsstaterne om, hvad der kan tillades og ikke tillades i det nationale skattesystem. Behovet for et fælles beskatningsgrundlag er en prioritet.

3.3

EØSU håber, at medlemsstaterne vil erkende virksomhedernes, herunder især SMV'ernes problemer. De har ikke ressourcer til at tackle 15 (og snart 25) forskellige regelsæt. Det mener, at der er fordele ved »hjemstatsbeskatning« (2) for SMV'er, eventuelt med en maksimumsgrænse for omsætningen.

3.3.1

Kommissionens pilotprojekt om »hjemstatsbeskatning« rummer en løsning for SMV'ers grænseoverskridende aktiviteter ved at lempe deres skatteadministrative byrde. Der kunne gøres et første forsøg med hjemstatsbeskatning på bilateralt grundlag, som så, i tilfælde af en positiv evaluering, kunne udvides til hele EU.

3.4

Et fælles europæisk beskatningsgrundlag et er vigtigt første skridt. EØSU mener, at de internationale regnskabsstandarder (IFRS) er for byrdefulde, og at de ikke bør pålægges SMV'er, da de primært tager sigte på børsnoterede selskaber. (IFRS-regler kunne være et udgangspunkt henimod et fælles beskatningsgrundlag.) Kommissionens forslag må tilpasses, så det kan anvendes på SMV'er. Et tilpasset sæt IAS/IFRS-standarder, hvor der tages højde for SMV'ernes særlige behov mht. administrative byrder og beskatning, bør udvikles. Et harmoniseret beskatningsgrundlag og nye regnskabsstandarder kunne føre til højere beskatning. Det bør være muligt for disse lande at modvirke et sådant skifte ved at ændre deres skattesatser. Man må heller ikke overse behovene vedrørende et fremtidigt »europæisk selskab« (Societas Europea).

3.5

En yderligere kommentar går på, at den lange række dobbeltbeskatningsaftaler mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstater og tredjelande såsom USA er forvirrende og inkonsekvent – der findes ingen ensartethed. EØSU opfordrer Kommissionen til at undersøge dobbeltbeskatningstraktater i alle sektorer med det sigte at udforme en vejledning for »bedste praksis« og finde en løsning, som er acceptabel for alle parter.

3.6

Kommissionens meddelelse indeholder et interessant forslag om, at der engang i fremtiden kan blive behov for en »mestbegunstigelsesklausul« mellem medlemsstaterne. Det oplyses, at de første drøftelser med medlemsstaterne om dette spørgsmål vil finde sted i nær fremtid.

3.7

EØSU påpeger endnu en gang over for medlemsstaterne, som har den største indflydelse, at der er behov for en aftale, som vil gøre det muligt for og tilskynde SMV'er til især at ekspandere uden for deres hjemland og samtidig skabe arbejdspladser, idet SMV'er er hovedkilden til nye jobs. EØSU støtter kraftigt Kommissionens ønske om, at medlemsstaterne indgår en aftale om beskatningsgrundlaget for virksomheder.

3.8

De manglende reelle fremskridt i EU's beslutningsproces vedrørende selskabsbeskatning flytter den politiske beslutningstagning fra Rådet og Europa-Parlamentet over til EF-Domstolen. Selv uden politiske beslutninger er der behov for retlige afgørelser om de forskellige beskatningssystemer. EF-Domstolens retspraksis (3) i afgørelser i skattespørgsmål begynder at få vidtrækkende konsekvenser for skattesystemerne, især medlemsstaternes skattesystemer vedrørende udbytte. Når der ikke sker fremskridt i Rådet i beskatningsspørgsmål er det derfor EØSU's håb, at Kommissionen snarest vil fremlægge retningslinjer om fortolkning af EF-Domstolens afgørelser i skattespørgsmål.

3.9

EØSU kunne eventuelt godkende et øget samarbejde mellem delgrupper af medlemsstater, som ønsker at gøre fremskridt i skattespørgsmål som et middel til at omgå det nugældende krav om enstemmighed.

3.10

Endelig erkender EØSU, at medlemsstaterne vil få svært ved at ændre på deres nuværende systemer. De må kunne sammenligne deres nuværende skattesats til de vilkår, som må forventes at gælde under et nyt system. Dette nødvendiggør en åben koordinering mellem dem og troværdighed og tillid mellem alle medlemsstater.