Sag anlagt den 5. marts 2004 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-122/04)

(2004/C 94/73)

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 5. marts 2004 anlagt sag mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved C.-F. Durand og M. van Beek, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har nedlagt følgende påstande:

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Den anfægtede bestemmelse er i strid med artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EØF, den anden komitologiafgørelse, som ud fra hensynet til at opnå større ensartethed og forudsigelighed præciserer de kriterier, der skal lægges til grund ved valget af udvalgsprocedure (forvaltningsproceduren, forskriftsproceduren eller rådgivningsproceduren). De kriterier, der er fastsat i den nævnte bestemmelse, er ikke blevet overholdt i den foreliggende sag. Medmindre det godtgøres, at de påtænkte gennemførelsesforanstaltninger ikke er forvaltningsforanstaltninger vedrørende et program, er det kun forvaltningsproceduren eller eventuelt rådgivningsproceduren, der i princippet finder anvendelse ved gennemførelsen af fællesskabsprogrammer.

I den foreliggende sag er de gennemførelsesforanstaltninger, der skal træffes i medfør af Forest Focus-forordningen, forvaltningsforanstaltninger vedrørende et handlingsprogram, der kun har begrænsede budgetmæssige konsekvenser. Fællesskabslovgiver havde derfor kun valget mellem et forvaltningsudvalg og et rådgivende udvalg, men kunne ikke vælge et forskriftsudvalg. I henhold til den anfægtede beslutning er vedtagelsen af gennemførelsesforanstaltningerne til Forest Focus-programmet imidlertid undergivet forskriftsproceduren. Såfremt lovgiver fraviger den udvalgstype, der er fastsat i artikel 2 i den anden komitologiafgørelse, skal lovgiver i retsakter indsætte en begrundelse, der dels er korrekt og svarer til de konkrete omstændigheder i sagen, dels i tilstrækkeligt omfang forklarer de særlige grunde til, at de fastsatte kriterier fraviges. Europa-Parlamentet og Rådet har ikke overholdt deres forpligtelser til at angive de særlige omstændigheder i den foreliggende sag og til at gøre nærmere rede for de særlige grunde til, at det var nødvendigt at anvende forskriftsproceduren.

(1)  EUT L 324, s. 1.

(2)  EFT L 184, s. 23. Afgørelsen fastsætter de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen.