EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2004/094/71

Sag C-108/04: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 19. januar 2004 af Tribunal Superior de Justicia de Galicia, Afdelingen for Abejdsretlige og Sociale Sager, i sagen Divina Cortiñas Yáñez mod Instituto Nacional de la Seguridad Social og Tesorería General de la Seguridad Social.

EUT C 94 af 17.4.2004, p. 31–32 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

17.4.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 94/31


Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 19. januar 2004 af Tribunal Superior de Justicia de Galicia, Afdelingen for Abejdsretlige og Sociale Sager, i sagen Divina Cortiñas Yáñez mod Instituto Nacional de la Seguridad Social og Tesorería General de la Seguridad Social.

(Sag C-108/04)

(2004/C 94/71)

Ved kendelse afsagt den 19. januar 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 1. marts 2004,

har Tribunal Superior de Justicia de Galicia, Afdelingen for Abejdsretlige og Sociale Sager, i sagen Divina Cortiñas Yáñez mod Instituto Nacional de la Seguridad Social og Tesorería General de la Seguridad Social forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

1.

Er en national bestemmelse, hvorefter det for at blive tilsluttet en særlig social sikringsordning for arbejdstagere inden for landbruget, udover opfyldelse af de generelle betingelser, såfremt arbejdstageren er gift, kræves, at de indtægter, der hidrører fra den beskæftigelse, der danner grundlag for optagelsen i denne ordning, udgør familiens væsentligste indtægter i den forstand, at det er de højeste, i strid med direktiv 79/7/EØF (1) af 19. december 1978 og navnlig med dets artikel 4?

2.

Er en national bestemmelse, hvorefter der gælder en formodning for, at arbejdstageren som følge af den blotte omstændighed, at ægtefællen er optaget i en anden social sikringsordning, skal godtgøre, at de indtægter, der hidrører fra den beskæftigelse, der danner grundlag for optagelsen i den særlige sociale sikringsordning for arbejdstagere inden for landbruget, overstiger ægtefællens indtægter på en sådan måde, at hvis han ikke godtgør det, lægges det til grund, at de ikke gør det, i strid med direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 og navnlig med dets artikel 4?


(1)  EFT L 6 af 10.1.1979, s. 24.


Top