52004XC0204(02)

Offentliggørelse af en ansøgning om registrering i henhold til artikel 6, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser

(2004/C 30/04)

Med denne offentliggørelse åbnes der mulighed for at fremsætte indsigelser, jf. artikel 7 og 12d i nævnte forordning. Enhver indsigelse mod denne ansøgning skal fremsættes via myndighederne i en medlemsstat, i en WTO-medlemsstat eller i et tredjeland, der er anerkendt efter proceduren i artikel 12, stk. 3, senest seks måneder efter denne offentliggørelse. Offentliggørelsen er begrundet i de forhold, som er beskrevet nedenfor, navnlig under 4.6, der giver grundlag for at betragte ansøgningen som berettiget efter forordning (EØF) nr. 2081/92.

RÅDETS FORORDNING (EØF) nr. 2081/92

REGISTRERINGSANSØGNING: ARTIKEL 5

BOB (x) BGB ( )

Nationalt sagsnummer: 14/2003

1. Medlemsstatens ansvarlige myndighed Navn: Ministero delle Politiche agricole e forestali

Adresse: Via XX Settembre, 20 - I-00187 Roma

Tlf. (39-06) 481 99 68

Fax (39-06) 42 01 31 26

e-mail: qualita@politicheagricole.it

2. Ansøgende sammenslutning Navn: Comitato Promotore della Denominazione di Origine Protetta "Caseus Romae", "Ricotta Romana", "Caciotta Romana" e della Indicazione Geografica Tipica "Abbacchio Romano"

Adresse: Via Raffaele Piria, 6 - Roma

Tlf. (39-06) 407 30 90

Sammensætning: Producenter/forarbejdningsvirksomheder (x) andet ( )

3. Produktets art: kategori 1.4 - andre animalske produkter (æg, honning, forskellige mejeriprodukter bortset fra smør ...), som er opført i bilag II - Ricotta.

4. Varespecifikation (sammenfatning af betingelserne i artikel 4, stk. 2)

4.1. Navn: "Ricotta Romana"

4.2. Beskrivelse: Den beskyttede oprindelsesbetegnelse (BOB) "Ricotta Romana" er udelukkende forbeholdt det osteprodukt, som opfylder de betingelser og krav, der er fastlagt i varespecifikationen. Når "Ricotta Romana" udbydes til salg, skal den have følgende karakteristika:

- Produkt: ferskvare

- Masse: hvid og grynet

- Smag: sødlig mælkesmag

- Vægt: højst 2 kg

- Fedtindhold: 17-29 % af tørstoffet

4.3. Geografisk område: Vallen skal være fremstillet af sødmælk fra får, som stammer fra regionen Lazios område. Denne valles behandling, forarbejdning og pakning som "Ricotta Romana" må kun finde sted på regionen Lazios område, som er defineret nærmere på kortet, hvilket sker for at sikre sporbarheden og kontrollen.

4.4. Bevis for oprindelse: Følgende elementer bekræfter produktets oprindelse:

Historiske henvisninger, som går meget langt tilbage i tiden

- M. P. Cato samlede de bestemmelser, der regulerede retten til at drive husdyravl i den romerske republik. Fåremælken blev anvendt på tre måder, nemlig til religiøse formål og offerformål, som en drik med ernæringsformål og til forarbejdning til friske og lagrede fåreoste, hvor den overskydende valle blev brugt til ricottafremstilling.

- I kapitel XVII i sin bog om fødevarer, "Della natura et vertu di cibi" (1572), gør Galeno opmærksom på, at "det, som hos Galeno og grækerne blev kaldt oxygala, er det samme som det, vi nu kalder ricotta".

- I sin bog om italienske oste, "Formaggi italiani", understreger Mario Vizzardi, at ricotta stammer fra de romerske landdistrikter, og at dens udbredelse var den hellige Frans af Assisis fortjeneste. Da han i 1223 befandt sig et sted i Lazio for at bygge en julekrybbe, lærte han hyrderne kunsten at lave ricotta.

- I kapitel VII i bogen "De re rustica" beskriver Columella fremstillingsteknikkerne for ricotta.

- I bogen "Usi e costumi della campagna romana" fra 1903 skriver Ercole Metalli om fårehyrderne, at de "... herefter endnu en gang sætter kedelen over ilden for at lave ricotta, ...Ricotta og en lille smule brød er den eneste mad, de får ...".

- I bogen "Vita di pastori nella Campagna Romana" fra 1953 beskriver Trinchieri fremstillingsteknikkerne for romersk ricotta.

- I sin bog "La campagna romana" fra 1910 skriver Tomasetti, at "hvad fårehyrdens situation angår ... er hans løn i naturalier og penge en lire og halvtreds centesimi om dagen plus brød, salt, ricotta og majsgrød".

- I sin bog "Tecnica lattiero-casearia" fra 1962 skriver R. Marracino om 1950 i kapitel XXII, at "den velkendte romerske ricotta i svøb er ikke andet end den første ricotta, der fremstilles af en valle, som har et stort fedtindhold, og som er den mest dejagtige, den fedeste, den fineste og den mest smagfulde".

Kulturelle henvisninger

- I andelsforeningen Cooperativa Pagliaccettos udstilling "Migrazione e lavoro", som indeholder billeddokumentation fra de romerske landdistrikter i 1900, finder vi talrige fotografier af fårehyrder, som spiser ricotta fra en kurv.

- Tomasetti skriver følgende i sin bog "La Campagna romana" fra 1910: "Nogle helgener anses for at have særlige beskyttende evner, som landboerne stadig tror på. F.eks. er Skt. Martin de hornbærende dyrs og ricottaens beskytter ...".

- I sin bog "Usi e costumi della campagna romana" fra 1903 understreger Ercole Metalli, at når man gjorde holdt i forbindelse med et græsningsskifte og i forbindelse med, at fårene blev drevet op i bjergene, forærede forvalteren hyrderne en smule "ricotta, som forvalteren ofte uddelte på rejsen".

- I bogsamlingen om skik og brug i Roms provins, som landbrugs-, industri-, håndværks- og handelskammeret (CCIAA) udgav i 1951, omhandler kapitel X forskellige former for handel med samt køb og salg af ricotta.

- I bogen "Vita di pastori nella Campagna Romana" fra 1953 beskriver Trinchieri hyrdernes måltid: "Kogt vand - ... hyrdernes måltid bestod kun af det brød og den ricotta, de fik tildelt. De fik et kilo brød og en stor skefuld ricotta pr. person .... Det var den person, der stod for ostefremstillingen, som havde til opgave at uddele ricottaen".

- I "Vita dei pastori nella Campagna Romana" fra 1953 beskriver Romolo Trinchieri hyrdernes hytte: "Den ene hytte fungerer således som hovedbygning og er højere og større end de andre hytter. Her bor de hyrder, som ikke har nogen familie, her er der fælleskøkken, og her fremstiller man ost og ricotta".

Statistiske henvisninger

- Dette produkts tilstedeværelse på markedet i hele regionen Lazio bekræftes af oplysningerne i kurslisterne fra de respektive landbrugs-, industri-, håndværks- og handelskamre (CCIAA) i Rom fra perioden 1922-1965, i Viterbo fra perioden 1949-1973, i Frosinone fra perioden 1955-1999 og i Latina fra perioden 1951-1977.

- Den varebørs, som CCIAA i Rom afholder, viser prisvariationerne for dette produkt fra 1952 til 1998.

Økonomiske og sociale henvisninger, f.eks. til producenter, som har haft en sådan produktion i flere år

- Godset Castel di Guido: Der står i en meddelelse fra direktøren, at denne landbrugsbedrift i 1969 fremstillede ca. 3500 liter fåremælk, der dels blev solgt som fåremælk og dels blev brugt til fremstillingen af romersk ricotta, hvilket fremgår af det landbrugsregnskab, der blev underskrevet af forpagteren og direktøren i 1958, 1960 og 1965.

- Landbrugsbedriften Gasparri: Regnskabsbøgerne viser kiloprisen og det totale antal producerede kilo romersk ricotta i landbrugssæsonerne fra 1907 (kiloprisen var 70 centesimi indtil 15. marts og 45 centesimi efter 15. marts for en mængde på 850 kg i alt) til 1924 (en produktion på 932,5 kg i alt).

Folkloristiske henvisninger

- I ca. 30 år har man i Barbarano Romano kommune (Viterbo) holdt en landfest for den såkaldte "attozzata" (fårericotta).

- Siden 1978 har der i Fiamignano kommune (Rieti) været afholdt en fåreavlsmesse med en særlig fåre- og fåreproduktfest.

Gastronomiske henvisninger

- "Ricotta Romana" spises ikke bare som en ret for sig selv, men finder også bred anvendelse som ingrediens i Lazios egnsretter.

Oprindelsen bekræftes desuden af, at opdrættere, producenter og emballeringsvirksomheder er opført på særlige lister, som føres og ajourføres af den kontrolinstans, der er nævnt i punkt 4.7.

4.5. Fremstillingsmetode Råvarer

Råvarerne til "Ricotta Romana" er sødmælksvalle fra får af de racer, som er mest udbredt i det geografiske område, der er omhandlet i artikel 3, det vil sige den sardiske race og krydsninger heraf, comisana-racen og krydsninger heraf, sopravvissana-racen og krydsninger heraf samt massese-racen og krydsninger heraf.

Vallen, som er mælkekoaguleringens væskedel, skal opnås ved hjælp af en udskilningsproces, hvor man slår den ostemasse i stykker, der er beregnet på fremstillingen af fåreost af mælk fra får, som stammer fra det specifikke område.

Vallen er "sød" takket være den ernæring, som fårene til mælkeproduktion får, og som består af plantefoder fra de naturlige græsningsarealer, græsmarker og grønne områder, der er karakteristiske for regionen Lazios område. Det produkt, som opnås på denne måde, nemlig "Ricotta Romana", får en karakteristisk sødlig smag, der gør, at den ikke ligner nogen anden ricottatype.

Valle fra fåresødmælk har en svagt gul farve og indeholder:

- fedtfrit tørstof: 5,5-6,5 %

- proteiner: 1,0-2,0 %

- fedt: 1,4-2,4 %

- laktose: 3,4-5,0 %

- aske: 0,4-0,8 %.

Ved fremstillingen af "Ricotta Romana" er det under den proces, hvor vallen opvarmes til 50-60 °C, tilladt at tilsætte sødmælk fra får af ovennævnte racer og fra det specifikke område. Den tilsatte sødmælk må højst udgøre 15 % af det totale valleindhold.

Om sommeren, hvor dyrene fysiologisk set befinder sig i en goldperiode, er det tilladt at benytte den traditionelle praksis med at drive fårene op i bjergene.

Den ernæring, som fårene til mælkeproduktion får, stammer fra de naturlige græsningsarealer, græsmarker og grønne områder, der er typiske for det geografiske produktionsområde. Det er tilladt at give tilskud i form af tørfoder og koncentrater, men det er forbudt at anvende syntetiske stoffer og genetisk modificerede organismer.

Får til mælkeproduktion må ikke udsættes for tvungen fodring, stress fra omgivelserne og/eller hormonpåvirkning med det formål at øge produktionen.

Produktionsmetode

Vallen, som ikke må være tilsat surhedsregulerende midler, opvarmes til 85-90 °C under en konstant og let omrøring. Opvarmningen finder som regel sted i de samme kedler, der anvendes til ostefremstilling, og den fremmer valleproteinernes udfældning og koagulering og får dem således til at komme op til overfladen i form af små gryn. Ved at afbryde opvarmningen i ca. 5 minutter stivner de på overfladen i et hvidt, fnuglignende lag. Det fnuglignende lag adskilles fra den tilbageblevne valle. Herefter opsamles ricottaen og anbringes i hullede, keglestubformede beholdere i 8-24 timer, så der sker en yderligere udskilning af den tilbageblevne valle. Det afdryppede produkt stilles til tørre i kølige lokaler.

Ricotta, som fremstilles på denne måde, har en meget fin struktur, en mere markant farve end komælksricotta og en fin og sødlig smag.

4.6. Tilknytning: Fåreopdrættet og ostefremstillingen skal ske på områdets traditionelle betingelser og under alle omstændigheder på nogle betingelser, som giver mælken og det produkt, der fremstilles heraf, deres specifikke karakteristika.

De elementer, som bekræfter tilknytningen til miljøet, udgøres af:

Naturlige faktorer

Med sine jordbunds- og klimaforhold såsom:

- forhøjninger af forskellig art (kalkholdige og vulkanske bjerge, bakker, flodsletter)

- en årlig gennemsnitstemperatur på 13-16 °C

- en årlig nedbørsmængde med en minimumsværdi på 650 mm langs kysten, 1000-1500 mm på sletterne inde i landet og op til 1800-2000 mm i bjergområderne Terminillo og Simbruini

giver hele regionen Lazios område de bedste betingelser for at opdrætte får uden at påføre dyrene stress.

De naturlige faktorer gør det muligt at udnytte de naturlige græsningsarealer og græsmarkerne som ernæringskilde for fårene, så den mælk, der anvendes til ostefremstilling, får en særlig kvalitet. Herved opstår der en yderst fordelagtig synergieffekt for såvel kvaliteten som for karakteristikaenes ensartethed.

Kombinationen af denne type ernæring og det gunstige opdrætsmiljø er kendetegnende for produktet og gør det muligt at skelne romersk ricotta fra alle andre ricottatyper.

Menneskelige faktorer

Der er to aspekter, som er fundamentale for produktets kvalitetskarakteristika:

- Den måde, som ostemassen slås i stykker på, hører med til mejeristernes arbejdsmetode og er et resultat af den dygtighed og erfaring, som i århundreder er blevet videreført i hele det område, som den beskyttede oprindelsesbetegnelse omfatter.

- Traditionen med at drive fårene op i bjergene gør det muligt for dyrene at undgå sommerheden og således at undgå den miljø- og ernæringsmæssige stress, de kunne blive udsat for på sletterne. Disse faktorer påvirker fårene på en positiv måde, og derfor producerer de også mælk af fortrinlig kvalitet, lige så snart de er tilbage på sletterne igen, hvilket har direkte indflydelse på kvaliteten af den ost, der fremstilles af mælken.

4.7. Kontrolinstans Navn: Agroqualità

Adresse: Via Montebello 8, Roma

4.8. Mærkning: Produktet skal pakkes inden for det specifikke område.

"Ricotta Romana" skal pakkes i keglestubformede vidjekurve, plastickurve eller metalkurve med en maksimal kapacitet på 2 kg. Kurvens overside dækkes af et stykke plastic. Følgende andre typer indpakning er tilladt:

- Indpakning med pergamentpapir.

- Beholdere af plastic og/eller vakuumpakninger.

Foruden det grafiske EF-symbol og angivelserne i forbindelse hermed (i henhold til forskrifterne i forordning (EF) nr. 1726/98 og efterfølgende ændringer) samt de lovbestemte oplysninger er det obligatorisk, at følgende yderligere oplysninger er angivet på pakningen med tydelige og læsbare trykte bogstaver:

- Betegnelsen "Ricotta Romana" skal stå skrevet med væsentligt større, tydelige og uuslettelige bogstaver, som klart adskiller sig fra enhver anden påskrift, og skal efterfølges af ordene "Denominazione Origine Protetta" (DOP) ("beskyttet oprindelsesbetegnelse", BOB);

- produktions- og emballeringsvirksomhedens navn, firmabetegnelse og adresse

- produktets logo består af en firkantet omkreds, der udgøres af tre farvede linjer, hvor den yderste er grøn, den mellemste er hvid, og den inderste er rød. Inden i omkredsen er der et stiliseret lammehoved, og på hver sin side af lammehovedet står der et "R" med majuskler. Det "R", som er placeret til venstre, er gult, og det "R", som er placeret til højre, er rødt. Logoets firkantede omkreds brydes i siden af det røde bogstav "R" og forneden af forkortelsen "DOP" (BOB) skrevet med røde majuskler. Nederst i den firkantede omkreds står produktbetegnelsen, som består af ordene "RICOTTA" skrevet med gule majuskler og "ROMANA" skrevet med røde majuskler.

Det er forbudt at tilføje enhver anden form for kvalitetsbetegnelse, der ikke er taget højde for i varespecifikationen, herunder adjektiver som fin, udsøgt, udvalgt, førsteklasses og ægte eller adjektiver, som på anden måde er anprisninger af produktet. Det er dog tilladt at benytte angivelser, som henviser til private mærker, når blot de ikke indeholder nogen anprisninger eller kan vildlede forbrugerne, og en angivelse af navnet på den bedrift, hvis opdræt produktet stammer fra, samt andre sandfærdige og dokumenterbare henvisninger, der er tilladt i henhold til fællesskabslovgivningen og den nationale eller regionale lovgivning, og som ikke er i strid med varespecifikationens formål og indhold.

Betegnelsen "Ricotta Romana" skal være skrevet på italiensk.

Forarbejdede produkter, heriblandt produkter, som er opnået efter bearbejdnings- og behandlingsprocesser, kan udbydes til salg i emballage, som indeholder en henvisning til oprindelsesbetegnelsen uden EF-logoet, såfremt:

- produktet med beskyttet betegnelse, der er certificeret som et sådant produkt, udgør den eneste komponent i den varekategori, det tilhører

- brugerne af produktet med beskyttet betegnelse har fået tilladelse hertil af indehaverne af den intellektuelle ejendomsret, som BOB-registreringen giver, på deres møde i den sammenslutning, som ministeriet for landbrugspolitik har givet til opgave at beskytte produktet. Denne sammenslutning sørger ligeledes for at opføre dem i særlige registre og holde øje med, at der finder en korrekt brug af den beskyttede betegnelse sted. I mangel af en sådan beskyttelsessammenslutning udføres førnævnte funktioner af ministeriet for landbrugs- og skovbrugspolitik, som er den myndighed, der er ansvarlig for gennemførelsen af forordning (EØF) nr. 2081/92.

Med en ikke-eksklusiv brug af den beskyttede betegnelse er det i henhold til gældende lovgivning udelukkende muligt at henvise til denne betegnelse blandt ingredienserne i det produkt, som betegnelsen gælder for, eller det forarbejdede eller behandlede produkt.

4.9. Krav i nationale bestemmelser: -

EF-nr.: IT/00298/24.6.2003.

Dato for modtagelsen af den fuldstændige ansøgning: 4. december 2003.