52003AR0150

Regionsudvalgets udtalelse om "Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Industripolitik i et udvidet Europa"

(2004/C 23/04)

REGIONSUDVALGET HAR -

under henvisning til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Industripolitik i et udvidet Europa (KOM(2002) 714 endelig),

under henvisning til Kommissionens beslutning af 12. december 2002 om i henhold til EF-traktatens artikel 265 at anmode om Regionsudvalgets udtalelse,

under henvisning til præsidiets beslutning af 4. november 2002 om at henvise det forberedende arbejde til Underudvalget for Økonomisk Politik og Social- og Arbejdsmarkedspolitik,

under henvisning til sin udtalelse om En politik til forbedring af industriens konkurrenceevne i Den Europæiske Union, CdR 140/95(1),

under henvisning til forslag til udtalelse (CdR 150/2003 rev.) vedtaget den 13. juni 2003 af Underudvalget for Økonomisk Politik og Social- og Arbejdsmarkedspolitik (ordfører: Roberto Pella, amtsborgmester i Biella, I/PPE) -

på den 51. plenarforsamling af 9. oktober 2003 enstemmigt vedtaget følgende udtalelse.

1. Regionsudvalgets bemærkninger

Regionsudvalget

1.1. bifalder Kommissionens meddelelse og værdsætter det udførte arbejde, som imødekommer konkrete krav fremsat af Regionsudvalget vedrørende behovet for på europæisk plan at overvåge de industripolitiske udviklingstendenser for hurtigt at kunne reagere på de mange og hastige ændringer på dette område;

1.2. påskønner den tilgang, Kommissionen har anlagt i sin analyse, som tager udgangspunkt i hovedprincipperne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon i foråret 2000 og i Göteborg i 2001;

1.3. tillægger i forbindelse med skabelsen af en udvikling, hvor der lægges lige stor vægt på de tre faktorer af betydning for industriens konkurrenceevne (viden, innovation og iværksætterånd), princippet om bæredygtig udvikling, som blev slået fast på Det Europæiske Råds møde i Göteborg, grundlæggende betydning;

1.4. som det organ, der repræsenterer de lokale og regionale myndigheder i EU, har Regionsudvalget en direkte interesse ikke kun i de rent økonomiske aspekter af industripolitikken, men også i dem, der er snævert forbundet med social-, beskæftigelses-, uddannelses- og miljøpolitikken, hvis betydning ikke må forklejnes;

1.5. tilslutter sig Kommissionens præcise indkredsning af de mange facetter af samspillet mellem industripolitikken og andre EU-politikker, som indvirker på industriens konkurrenceevne, og dens understregning af behovet for en bedre integration herimellem;

1.6. bemærker, at den svage produktivitetsstigning i Europa samt den relativt lave beskæftigelse hænger sammen med permanente strukturproblemer. Der bør også foretages en markant reduktion af omkostningerne, herunder selskabsbeskatningen og beskatningen af arbejdsindkomsten;

1.7. udtrykker bekymring over den europæiske industris bemærkelsesværdigt langsomme vækst, især fordi der stadig er for store forskelle mellem EU's forskellige regioner;

1.8. mener dog, at en nærlæsning af meddelelsen giver indblik i, på hvilke punkter industripolitikken halter, og mulighed for at sætte de nødvendige synergier i værk for at rette op herpå;

1.9. mener, at EU's kommende udvidelse har store positive aspekter, der allerede, som det påpeges i meddelelsen, er ved at vise sig, og at det er vigtigt at foregribe de problemer, der uundgåeligt vil være forbundet hermed, og som man kan tage fat på at løse, hvis også tiltrædelseslandene - under hensyntagen til de procedurer, der er fastlagt i traktaten - overtager den åbne koordinationsmetode;

1.10. tilkendegiver Regionsudvalgets faste vilje til via dets medlemmer, som repræsenterer de lokale og regionale myndigheder, at bidrage aktivt til fastlæggelsen af en effektiv industripolitik ud fra den overbevisning, at den administrative decentralisering, som mange medlemsstater er ved at gennemføre, kan bidrage til, at politikken forankres hos alle berørte aktører og dermed skaber forudsætninger for, at den åbne koordinationsmetode bliver anvendt i praksis under iagttagelse af subsidiaritetsprincippet og den kompetencefordeling, der er fastlagt i traktaten;

1.11. opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine sonderinger for at finde frem til de bedst egnede systemer til forbedring af industripolitikken og værdsætter især de to senere kommissionsdokumenter, som delvist foregribes i den meddelelse, der behandles i nærværende udtalelse, nemlig Grønbogen om "En iværksætterkultur i Europa"(2) og Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om "At tænke småt i et stadig større Europa"(3), da de indeholder vigtige overvejelser over en effektiv industripolitik med en reel effekt på lokalt plan;

1.12. glæder sig over, at Kommissionen opfatter forbedringen af industripolitikken som snævert forbundet med forbedringen af systemerne for uddannelse og videreuddannelse af arbejdstagerne;

1.13. mener, at visse igangværende EU-projekter er særligt effektive i denne henseende, og understreger endnu en gang, at GALILEO-projektet giver gode resultater inden for forskning og udvikling;

1.14. er enigt i understregningen af, at industripolitikken har uafviselige sociale konsekvenser, og tillægger det derfor afgørende betydning at fremme en ægte iværksætterkultur, ikke mindst gennem direkte inddragelse af de lokale og regionale myndigheder, som er det vigtigste bindeled til borgerne.

2. Regionsudvalgets henstillinger

Regionsudvalget

2.1. mener mht. de specifikke målsætninger i Kommissionens forslag, at de lokale og regionale myndigheder især bør inddrages i den fase, hvor det vurderes, i hvilken omfang de specifikke mål for EU's industripolitik er blevet opfyldt;

2.2. anser det for uomgængeligt nødvendigt, at der på europæisk plan foretages analyser af industripolitikkens effektivitet, for at få overblik over og sammenligne effekten af de forskellige løsninger, som de enkelte medlemsstater har valgt, og for at fremme udvekslingen af god praksis. Men der bør også foretages analyser, som går i modsat retning, dvs. med et lokalt udgangspunkt, for at finde frem til specifikke industripolitikker, der f.eks. kan dreje sig om bestemte produkter, og som kun kan fastlægges med aktiv medvirken fra de lokale og regionale myndigheders side;

2.3. EU spiller derfor en afgørende rolle ikke kun ved fastlæggelsen af rammebetingelserne og i dets egenskab af vigtigste observatorium for alle EU-politikker, men også og især som kontaktforum mellem stater, regioner og lokale myndigheder, der på europæisk plan kan fremlægge deres bedste løsninger for hinanden vedrørende problemer, som de måske for nogle vedkommende er fælles om;

2.4. understreger især, at man bør tilstræbe konvergens mellem medlemsstaternes politik for at forenkle den lovjungle, som især de små virksomheder og mikrovirksomheder i dag er omgivet af;

2.5. bifalder forslaget om en mere systematisk EU-tilgang for at forbedre rammevilkårene, men er bekymret over den langsomhed, hvormed medlemsstaterne tilpasser sig EU's politik; som Kommissionen med rette påpeger, skal industripolitikken så let som overhovedet muligt kunne tilpasses stadigt og hurtigt skiftende omstændigheder, og selv om dette lykkes på europæisk plan, vil den europæiske industris vækst være alvorligt truet, hvis medlemsstaterne ikke er i stand til hurtigt at omsætte EU-direktiverne;

2.6. understreger nødvendigheden af at styrke bestræbelserne på at gøre EU-bestemmelserne mindre byrdefulde for virksomhederne, især for små virksomheder og mikrovirksomheder, som desværre ofte er hårdt tynget af for store afgifter. Dette krav, som er af den største vigtighed for de små virksomheder og mikrovirksomhederne i medlemsstaterne, er endnu vigtigere for kandidatlandenes virksomheder af tilsvarende størrelse. Derudover er der i forbindelse med udvidelsen fare for, at tiltrædelseslandenes markeder bliver oversvømmet af europæiske koncerner, hvorved mindre virksomheder, især familieforetagender kan komme i alvorlige vanskeligheder;

2.7. opfordrer derfor Kommissionen til at holde øje med, at fusioner og virksomhedsovertagelser - som ganske vist er nødvendige for at sikre den europæiske industris reelle konkurrenceevne på det globale marked - ikke går ud over de små virksomheder og mikrovirksomhederne, som er uundværlige kilder til kreativitet og innovation;

2.8. opfordrer Kommissionen til at udarbejde passende strategier til udbredelse af god praksis for etablering af klynger af de SMV, som er det dynamiske element i det europæiske erhvervsliv og kilde til innovation. Som eksempel kan nævnes nogle europæiske grupperinger, som dem i den bioteknologiske sektor, og i München og Stockholm, eller i tekstilsektoren i det nordvestlige Italien;

2.9. opfordrer Kommissionen til at videreføre samarbejdet med de lokale og regionale myndigheder, da det potentiale, der - som den selv siger - ligger i regionalpolitikken, bør udnyttes til fulde med henblik på at understøtte de omstruktureringer, som udvidelsen vil indebære;

2.10. understreger, at kun et virkeligt samarbejde med de lokale og regionale myndigheder kan bidrage til forenklingen af de administrative procedurer, der er obligatoriske for virksomhederne; det bør også gøres lettere for små virksomheder og mikrovirksomheder at opfylde procedurekravene, da bureaukratiet ellers fortsat vil lægge beslag på midler, som kunne have været brugt til at forbedre produktionsprocessen;

2.11. opfordrer Kommissionen til at tage initiativ til, at nyttige instrumenter, som de lokale og regionale myndigheder stiller til rådighed for virksomhederne, som f.eks. de italienske "one-stop-shops", bliver formidlet og eksporteret til andre europæiske lande, især tiltrædelseslandene; de one-stop-shops, som de lokale og regionale myndigheder stiller til rådighed for virksomhederne, er et særligt nyttigt instrument ikke kun til administrativ forenkling, men også til oplysning om EU-initiativer;

2.12. understreger, at de lokale og regionale myndigheder, ikke mindst i forbindelse med EU's udvidelse, kan bidrage til at lette de små virksomheders og mikrovirksomhedernes adgang til EU-finansiering;

2.13. understreger, at de lokale og regionale myndigheder spiller en afgørende rolle på et andet område inden for den europæiske industripolitik, nemlig vedvarende uddannelse af arbejdstagere. Eftersom virksomhederne får stadig mere brug for højt specialiseret personale, må lokale og regionale myndigheder, universiteter, erhvervsuddannelsescentre, forskningsinstitutter og virksomheder arbejde sammen for at nå dette mål;

2.14. henleder Kommissionens opmærksomhed på, at det - eftersom de specifikke krav til arbejdstagernes uddannelse ofte fastlægges på lokalt plan - er de lokale og regionale myndigheder, som med EU-finansiering er ideelt placeret til at stille nyttige erhvervsuddannelsesinstrumenter til rådighed. Disse instrumenters effektivitet på EU-plan kan styrkes ved at give de lokale og regionale myndigheder mulighed for at udveksle erfaringer med henblik på udbredelse af god praksis. Hvis man skal have en mere effektiv industripolitik, hvor der satses på videreuddannelse af arbejdstagere, bør disse spørgsmål kædes sammen med lokale og regionale handlingsplaner for beskæftigelsen;

2.15. er enigt med Kommissionen i, at forskning er grundlaget for innovation, men erkender, at effektiv information også er vigtig for at sammenkæde innovative aspekter, der ikke umiddelbart har noget med hinanden at gøre, således som man f.eks. har gjort i tekstilsektoren med design- og computerområdet, hvorved den europæiske tekstilindustri er blevet meget konkurrencedygtig på verdensplan;

2.16. mener også, at EU bør blive en stadig mere attraktiv produktionslokalitet, og understreger, hvor vigtigt det er at styrke kommunikationsvejene og transportsektoren;

2.17. anmoder om, at det anerkendes af Fællesskabet og i de nationale politikker, hvor stor betydning lufttransport har for styring af forsyningskæderne (supply-chain management). Vareleveringshastigheden er også en afgørende faktor for succes for virksomheder, der driver e-handel. Lufttransporttjenester, der er pålidelige, let tilgængelige og konkurrencedygtige, får stadig større betydning, navnlig i fjerntliggende egne;

2.18. henleder opmærksomheden på de etniske minoriteters store iværksætterkapacitet og -potentiale - hvilket Kommissionen dog også nævner i Grønbogen om "En iværksætterkultur i Europa"(4) - og opfordrer den til at undersøge, hvorledes man kan afhjælpe de vanskeligheder, som denne kategori af iværksættere kæmper med, fordi de, som Kommissionen selv påpeger, ikke i samme grad som andre kategorier af iværksættere nyder godt af offentlige tjenesteydelser til virksomhederne og kun har ringe kontakt med arbejdsgiverorganisationerne. De lokale og regionale myndigheder kan spille en afgørende rolle ved at hjælpe iværksættere fra etniske minoriteter med at overvinde disse vanskeligheder;

2.19. opfordrer Kommissionen til at fortsætte ad den vej, den er slået ind på, og på europæisk plan fremme etableringen af små virksomheder og mikrovirksomheder og deres fortsatte drift;

2.20. understreger, at de lokale og regionale myndigheder er til for borgernes skyld og kan bidrage til fremkomsten af en frugtbar iværksætterkultur; desuden kan de stille enkle og effektive instrumenter til rådighed, således at de kreative og innovative europæiske borgere kan lægge konkrete planer om etablering af egen virksomhed;

2.21. henleder opmærksomheden på den ide, som Kommissionen siden hen har fremlagt i Grønbogen om "En iværksætterkultur i Europa", hvori den peger på nødvendigheden af, at der i det europæiske samfund udvikles en mere nuanceret holdning til konkurser, for at de mennesker, som har haft mod til at kaste sig ud et iværksætterprojekt - der i sin natur altid er risikabelt - og som helt klart ikke på grund af manglende evner eller svig lider nederlag, igen kan bidrage til den europæiske industris vækst;

2.22. henleder Kommissionens opmærksomhed på et forhold, den i øvrigt selv er inde på i forbindelse med krisen i fremstillingsindustrien, som har haft en produktivitetsstigning langt under niveauet i USA. Ved at stimulere fremstillingssektoren kan man samtidig øge EU's vækstpotentiale. Det er derfor ønskeligt, at der snarligt fremsættes et specifikt EU-direktiv til støtte for fremstillingsindustrien, og der afsættes finansiering til produktionssektorer, som i betydeligt omfang kan øge EU's konkurrenceevne, herunder f.eks. til tekstilindustrien, bygge- og anlægssektoren og andre arbejdskraftintensive sektorer;

2.23. understreger behovet for at styrke EU's indre marked og må her konstatere, at Kommissionen ikke har været tilstrækkelig opmærksom på dette aspekt. De nye medlemslande kan give det indre marked et nyt og frugtbart konkurrencemæssigt opsving, som den europæiske industri utvivlsomt kan få stor gavn af, på alle niveauer;

2.24. bifalder, at Kommissionen peger på behovet for at føre en forbrugerbeskyttelses- og sundhedspolitik som afgørende forudsætning for at sikre forbrugernes tillid og dermed vækst i det indre marked;

2.25. er overbevist om, at et vigtigt aspekt af EU's industripolitik bør være obligatorisk mærkning af ethvert produkt på markedet, således at produktionssteder og de enkelte producenter i kæden kan spores og dermed afhjælpe den manglende information; forbrugerne er stadig mere bevidste om deres ret og pligt på dette område, for det er deres valgfrihed og sikkerhed, der står på spil;

2.26. opfordrer Kommissionen til at overveje at foreslå nyttige strategier for at undgå, at de europæiske produkter bliver ugunstigt stillet af uhensigtsmæssige toldafgifter, som ofte svækker den europæiske industris konkurrenceevne;

2.27. understreger behovet for at indføre et EU-patent for at beskytte intellektuel ejendomsret;

2.28. opfordrer Kommissionen til fortsat at være meget opmærksom på, hvilke strategier der med held kan anlægges for at dæmme op for de negative sociale følger af de uomgængelige omstruktureringer, som gør det endnu vanskeligere for de lokale og regionale myndigheder at finde løsninger til imødegåelse af de nye sociale problemer;

2.29. understreger, at der nu mere end nogensinde er brug for at sikre en bæredygtig udvikling og anbefaler, at kandidatlandene får alle de instrumenter stillet til rådighed, som er nødvendige for at sikre bæredygtig vækst også på lokalt plan. Også her spiller de lokale og regionale myndigheder en afgørende rolle såvel i bevidstgørelsesfasen som i den fase, hvor instrumenterne til fremme af bæredygtig udvikling skal udformes.

Bruxelles, den 9. oktober 2003.

Albert Bore

Formand for

Regionsudvalget

(1) EFT C 100 af 2.4.1996, s. 14.

(2) KOM(2003) 27 endelig.

(3) KOM(2003) 26 endelig.

(4) KOM(2003) 27 endelig.