This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52003IG0124(01)
Initiative of Austria with a view to adopting a Council Regulation establishing the criteria for determining the States which qualify as safe third States for the purpose of taking the responsibility for examining an application for asylum lodged in a Member State by a third country national and drawing up a list of European safe third States
Initiativ fra Østrig til Rådets forordning om opstilling af kriterier for bestemmelsen af, hvilke lande der kan med henblik på vedtagelse betegnes som sikre tredjelande, med henblik på ansvaret for behandling af en asylansøgning, der indgives af en tredjelandsstatsborger i en medlemsstat, samt om fastlæggelse af en liste over sikre tredjelande i Europa
Initiativ fra Østrig til Rådets forordning om opstilling af kriterier for bestemmelsen af, hvilke lande der kan med henblik på vedtagelse betegnes som sikre tredjelande, med henblik på ansvaret for behandling af en asylansøgning, der indgives af en tredjelandsstatsborger i en medlemsstat, samt om fastlæggelse af en liste over sikre tredjelande i Europa
EFT C 17 af 24.1.2003, p. 6–8
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Initiativ fra Østrig til Rådets forordning om opstilling af kriterier for bestemmelsen af, hvilke lande der kan med henblik på vedtagelse betegnes som sikre tredjelande, med henblik på ansvaret for behandling af en asylansøgning, der indgives af en tredjelandsstatsborger i en medlemsstat, samt om fastlæggelse af en liste over sikre tredjelande i Europa
EF-Tidende nr. C 017 af 24/01/2003 s. 0006 - 0008
Initiativ fra Østrig til Rådets forordning om opstilling af kriterier for bestemmelsen af, hvilke lande der kan med henblik på vedtagelse betegnes som sikre tredjelande, med henblik på ansvaret for behandling af en asylansøgning, der indgives af en tredjelandsstatsborger i en medlemsstat, samt om fastlæggelse af en liste over sikre tredjelande i Europa (2003/C 17/06) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 63, stk. 1, litra d), under henvisning til initiativ fra Republikken Østrig(1), under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2), og ud fra følgende betragtninger: (1) Det Europæiske Råd i Tammerfors bekræftede på ny den betydning, som EU og medlemsstaterne tillægger den absolutte respekt for retten til at søge asyl. Det nåede til enighed om at arbejde i retning af at oprette et fælles europæisk asylsystem, som bygger på en fuldstændig og inklusiv anvendelse af Genève-flygtningekonventionen, hvorved det garanteres, at ingen sendes tilbage til forfølgelse, dvs. at "non-refoulement"-princippet opretholdes. (2) På grundlag af konklusionerne fra Tammerfors besluttede Det Europæiske Råd i Laeken snarest at vedtage en fælles politik for asyl og indvandring, der tager hensyn til den nødvendige balance mellem beskyttelse af flygtninge i overensstemmelse med principperne i Genève-konventionen af 1951, en legitim stræben efter et bedre liv samt EU's og dens medlemsstaters modtagekapacitet. (3) Det Europæiske Råd i Sevilla understregede, at de foranstaltninger, der træffes på kort og mellemlang sigt med henblik på en fælles håndtering af migrationsstrømmene, bør respektere en rimelig balance mellem på den ene side en integrationspolitik for de indvandrere, der har bosat sig lovligt, og en asylpolitik, der overholder de internationale konventioner, først og fremmest Genève-konventionen af 1951, og på den anden side en resolut bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel. I den forbindelse er det vigtigt, at flygtninge sikres en hurtig og effektiv beskyttelse, samtidig med at der træffes foranstaltninger, der kan forhindre misbrug af systemet. (4) Med henblik på at oprette et fælles europæisk asylsystem er det ønskeligt at opstille kriterier for bestemmelsen af, hvilke lande der kan betegnes som sikre tredjelande, samt fastlægge en liste over sikre tredjelande i Europa, der kan formodes at yde passende beskyttelse af flygtninge og asylansøgere mod tilbagesendelse til hjemlandet, og som sådanne personer kan modtages af. (5) Tredjelandene på listen i bilaget er bundet af internationale forpligtelser på området (Genève-flygtningekonventionen, den europæiske menneskerettighedskonvention) og har gennemført de deri fastsatte bestemmelser i deres nationale lovgivning. Den analytiske gennemgang af gældende fællesskabsret i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne har allerede vist, at kandidatlandene har gennemført og tilpasset sig EU's asylbestemmelser. (6) Listen over sikre tredjelande revideres regelmæssigt på grundlag af en gennemgang og evaluering af kriterierne, der er baseret på anvendelse og overholdelse af de folkeretligt forankrede standarder for beskyttelse af flygtninge og de grundlæggende folkeretligt forankrede menneskerettighedsstandarder. (7) Kommissionen kontrollerer på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne, UNHCR, Europarådet og andre relevante internationale organisationer, om de tredjelande, der er opført på listen, overholder de folkeretligt forankrede standarder for beskyttelse af flygtninge og de grundlæggende folkeretligt forankrede menneskerettighedsstandarder. (8) Så snart lande, der er opført på listen, bliver EU-medlemsstater, betragtes de ikke længere som tredjelande i henhold til denne forordning, da de derefter er underlagt Dublin-reglerne. (9) Det Forenede Kongerige og Irland har i henhold til artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning. (10) I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. (11) Denne forordning omhandler et aspekt af oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem og mere specifikt et aspekt af minimumsstandarderne for procedurer i medlemsstaterne for tildeling eller fratagelse af flygtningestatus. Når Rådet har vedtaget direktivet vedrørende denne minimumsstandard generelt, som Kommissionen stillede forslag om i 2000, kan denne forordning eventuelt sættes ud af kraft, således at bestemmelserne i forbindelse med gennemførelsen af direktivet kan anvendes fuldt ud - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Definition af sikre tredjelande 1. Ved "sikkert tredjeland" forstås i denne forordning et land, der har ratificeret Genève-flygtningekonventionen samt protokollen vedrørende flygtninges retsstilling og a) den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og mindst protokol 6 og 11 hertil, eller b) den internationale konvention af 1966 om borgerlige og politiske rettigheder samt den (første) valgfri protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder. 2. Der er tale om effektiv beskyttelse i et land i henhold til stk. 1, hvis asylansøgere i det pågældende land har adgang til procedurer for faktisk indrømmelse af flygtningestatus i henhold til Genève-flygtningekonventionen, hvis asylansøgerne har ret til at opholde sig i landet, indtil der er truffet en afgørelse, og hvis de er beskyttet mod umenneskelig behandling som udsendelse til hjemlandet, herunder via andre stater. 3. Tredjelandsstatsborgere, der er indrejst på en medlemsstats område efter at være rejst igennem eller kommet fra et tredjeland, der kan gøres ansvarligt for at modtage eller tilbagetage de pågældende, og som ansøger om asyl i medlemsstaten, hører under tredjelandets ansvar med hensyn til behandlingen af deres asylansøgninger, hvis der er tale om et sikkert tredjeland. Artikel 2 Liste over sikre tredjelande i Europa De tredjelande, der er opført på listen i bilaget, anses under alle omstændigheder for at være sikre tredjelande i denne forordnings forstand. Artikel 3 Tiltrædelse af Den Europæiske Union Denne forordning ophører med at gælde for lande på listen i bilaget, som tiltræder Den Europæiske Union, fra tiltrædelsesdatoen. Artikel 4 Ændring af listen 1. Kommissionen kontrollerer, om de tredjelande, der er opført på listen, overholder kriterierne i artikel 1, og forelægger hvert år Rådet en rapport. Kommissionen evaluerer landene på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne, UNHCR, Europarådet og andre relevante internationale organisationer. 2. Kommissionen kan i forbindelse med forelæggelsen af sin rapport for Rådet fremsætte henstillinger eller forslag, hvis den finder det relevant. Artikel 5 Anvendelsesområde Denne forordning berører ikke medlemsstaternes kompetence til at gennemføre procedurer for behandling af asylansøgninger. Artikel 6 Ikrafttræden 1. Denne forordning træder i kraft på datoen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. 2. Denne forordning finder ikke anvendelse på de af landene i bilaget, der er markeret med en asterisk. Rådet træffer beslutning om disse lande på et senere tidspunkt efter proceduren for vedtagelse af ændringer til denne forordning på grundlag af en rapport fra Kommissionen i medfør af artikel 4. Kommissionen forelægger senest den 30. juni 2003 Rådet en første rapport. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Udfærdiget i ..., den ... På Rådets vegne ... Formand (1) EFT C ... (2) Udtalelse af ... BILAG Fælles liste over sikre tredjelande i Europa Bulgarien * Cypern Den Tjekkiske Republik Estland Ungarn Island Letland Litauen Malta Norge Polen Rumænien * Slovakiet Slovenien Schweiz