52002IG0219(01)

Initiativ fra Kongeriget Spanien med henblik på vedtagelse af Rådets retsakt om udarbejdelse i henhold til artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union af en konvention om toldmyndighedernes bekæmpelse af ulovlig narkotikahandel på åbent hav

(2002/C 45/06)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 34, stk. 2, litra d),

som henviser til Kongeriget Spaniens initiativ(1),

som henviser til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2),

som tager i betragtning, at medlemsstaterne med henblik på opfyldelse af Den Europæiske Unions målsætninger anser toldsamarbejdet for at være et spørgsmål af fælles interesse, der indgår i det i traktatens afsnit VI fastsatte samarbejde,

FASTSLÅR, at den hertil knyttede konvention, som repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer har undertegnet dags dato, hermed er udarbejdet, og

ANBEFALER medlemsstaterne at vedtage den i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Udfærdiget i ...

På Rådets vegne

...

Formand

(1) EFT C ...

(2) Udtalelse af ... (endnu ikke offentliggjort i EFT).

BILAG

KONVENTION UDARBEJDET AF RÅDET I HENHOLD TIL ARTIKEL 34 I TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION OM TOLDMYNDIGHEDERNES BEKÆMPELSE AF ULOVLIG NARKOTIKAHANDEL PÅ ÅBENT HAV

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER i denne konvention, Den Europæiske Unions medlemsstater,

SOM ERINDRER OM behovet for at skærpe forpligtelserne i henhold til konventionen om gensidig bistand mellem toldforvaltningerne undertegnet i Rom den 7. september 1967 og konventionen om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne, udfærdiget i Bruxelles den 18. december 1997,

SOM TAGER HENSYN TIL De Forende Nationers havretskonvention undertegnet i Montego Bay den 10. december 1982, hvor bl.a. retten til forfølgelse omhandles, og De Forenede Nationers konvention imod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer udfærdiget i Wien den 20. december 1988,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at toldmyndighederne på Fællesskabets toldområde, herunder dets søterritorium og luftrum, og navnlig ved dets ind- og udgangssteder, har ansvaret for at forebygge, efterforske og bekæmpe toldovertrædelser ikke blot af Fællesskabets retsforskrifter, men også af nationale love, og særlig for at bekæmpe smugling, herunder smugling af narkotika og psykotrope stoffer,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det i forbindelse med bekæmpelsen af den ulovlige narkotikahandel undertiden er nødvendigt og effektivt at planlægge toldaktionen uden for Fællesskabets toldområde, navnlig på åbent hav,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det voksende omfang af den ulovlige narkotikahandel ad søvejen er en alvorlig trussel mod Den Europæiske Unions borgeres sundhed og sikkerhed,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at der ved regulerede, særlige former for samarbejde mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, både inden for medlemsstaterne og det respektive søterritorium, åbnes mulighed for, at en medlemsstats myndigheder, undertiden uden forudgående tilladelse, kan gribe ind på en anden medlemsstats område,

SOM ER OVERBEVIST OM, at det er nødvendigt at styrke samarbejdet mellem toldmyndighederne i bekæmpelsen af narkotikahandel ved at udvide mulighederne for, at en medlemsstats kompetente myndigheders fartøjer, hvis dette er absolut nødvendigt, umiddelbart og uden forudgående tilladelse kan gribe ind over for en anden medlemsstats fartøjer, overalt hvor det for øjeblikket ikke er muligt at gribe ind uden forudgående tilladelse, det vil sige uden for søterritoriet,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:

Artikel 1

Definitioner

I denne konvention forstås ved:

a) "fartøjer": alle konstruktioner eller flydende materiel, der anvendes på havet, og som er egnet til transport af genstande og/eller personer, herunder luftpudefartøjer, ikke-deplacementsfartøjer og undervandsbåde

b) "den intervenerende stat": den medlemsstat, der er part i konventionen, og som har truffet de i denne fastsatte foranstaltninger over for et fartøj, der fører en anden medlemsstats flag eller er indregistreret i denne

c) "fortrinsret til at udøve jurisdiktion": Når begge medlemsstater, der er parter i konventionen, har ret til at udøve jurisdiktion i forbindelse med en relevant lovovertrædelse, har flagstaten ret til at udøve sin jurisdiktion, hvorimod den anden medlemsstats ret hertil bortfalder

d) "relevant lovovertrædelse": de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3

e) "toldmyndigheder": de myndigheder, der har beføjelse til at gennemføre toldloven, samt andre myndigheder, som er blevet tillagt beføjelse til at gennemføre denne konventions bestemmelser.

Med henblik herpå sender hver medlemsstat de øvrige medlemsstater samt Generalsekretariatet for Rådet en liste over de myndigheder, som har fået beføjelse til at gennemføre konventionen.

Artikel 2

Mål

EU-medlemsstaternes toldmyndigheder yder hinanden det mest omfattende samarbejde for i overensstemmelse med den internationale havret at bekæmpe den ulovlige handel ad søvejen med narkotika og psykotrope stoffer.

Artikel 3

Lovovertrædelser

Alle medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for, at de i national ret som lovovertrædelser kan definere og strafforfølge handlinger, der begås om bord på skibe eller ved hjælp af fartøjer eller flydende materiel, der ikke er udelukket fra denne traktats anvendelsesområde, jf. artikel 4, og som består i besiddelse med henblik på fordeling, transport, omladning, deponering, salg, fremstilling eller forarbejdning af narkotika og psykotrope stoffer som defineret i de relevante internationale instrumenter herom.

Artikel 4

Fartøjer, der er udelukket fra konventionens anvendelsesområde

Krigsskibe og fartøjer, der anvendes til en officiel offentlig tjeneste af ikke-kommerciel karakter, er udelukket fra konventionens anvendelsesområde.

Artikel 5

Jurisdiktion

1. Med forbehold af konventionen om gensidig bistand mellem toldforvaltningerne udøver hver medlemsstat eksklusiv jurisdiktion i forbindelse med handlinger, der er begået på dens søterritorium eller i dens indre farvande, også hvis handlingerne er indledt eller skulle være afsluttet i en anden medlemsstat.

2. I forbindelse med handlinger, der er omhandlet i artikel 3 og er begået uden for en medlemsstats søterritorium, har den medlemsstat fortrinsret til at udøve jurisdiktion, hvis falg det fartøj fører, om bord på eller ved hjælp af hvilket lovovertrædelsen er begået.

Artikel 6

Mandatret

1. Er der begrundet mistanke om, at en af de i artikel 3 omhandlede handlinger begås, indrømmer enhver medlemsstat de øvrige medlemsstater en mandatret, hvilket legitimerer interventionen med de respektive toldmyndigheders skibe og fly over for den anden medlemsstats fartøjer.

2. Under udøvelsen af den i stk. 1 omhandlede mandatret kan de officielle skibe og fly forfølge, standse og gå om bord på fartøjet, undersøge dokumenter, identificere og udspørge de personer, der befinder sig om bord, og inspicere fartøjet samt, hvis mistanken bekræftes, beslaglægge narkotika, tilbageholde de formodentlig ansvarlige personer og føre fartøjet til den havn, der er nærmest eller bedst egnet med henblik på dets tilbageholdelse, såfremt det skal tilbageleveres, idet den stat, hvis flag fartøjet fører, om muligt forinden eller umiddelbart derefter underrettes herom.

3. Denne beføjelse udøves i overensstemmelse med folkerettens almindelige regler.

Artikel 7

Garantier i forbindelse med interventionen

1. Når der er truffet en foranstaltning i medfør af artikel 6, tages der behørigt hensyn til kravet om ikke at være en sikkerhedsrisiko for livet på havet eller for fartøjet og lasten samt ikke at skade flagstatens kommercielle og retlige interesser eller tredjemands kommercielle interesser.

2. Hvis interventionen er blevet gennemført, uden at der forelå årsager til mistanke, der var tilstrækkelig begrundelse for at gennemføre aktionen, kan den medlemsstat, der har gennemført den, under alle omstændigheder gøres ansvarlig for de opståede skader og tab, medmindre aktionen er gennemført på flagstatens anmodning.

3. Det tidsrum, hvor fartøjet tilbageholdes, skal begrænses til det absolutte minimum, idet fartøjet hurtigst muligt skal tilbageleveres til flagstaten eller frigives til fri sejlads.

4. Der sikres de tilbageholdte personer samme rettigheder som dem, der tilkommer statsborgere, navnlig ret til en tolk og advokatbistand.

5. Tilbageholdelsen er underlagt retlig kontrol og frister i henhold til den intervenerende medlemsstats lovgivning.

Artikel 8

Afkald på at udøve jurisdiktion

1. Enhver medlemsstat har fortrinsret til at udøve jurisdiktion med hensyn til sine fartøjer, men kan give afkald herpå til fordel for den intervenerende stat.

2. Den intervenerende stat sender efter at have foretaget de første retsskridt flagstaten et resumé af det indsamlede bevismateriale vedrørende alle de begåede relevante lovovertrædelser, idet den om muligt først sender dette pr. telefax eller på anden måde; flagstaten skal inden for en frist på en måned tilkendegive, om den udøver sin jurisdiktion, eller om den giver afkald herpå, idet den kan anmode om supplerende oplysninger, hvis den finder det nødvendigt.

3. Når den i stk. 2 omhandlede frist er udløbet, uden at der er meddelt nogen afgørelse, antages det, at flagstaten giver afkald på at udøve sin jurisdiktion.

4. Hvis den stat, hvis flag fartøjet fører, giver afkald på sin fortrinsret til at udøve jurisdiktion, sender den den anden stat de oplysninger og dokumenter, den råder over. Hvis den beslutter at udøve sin jurisdiktion, sender den anden stat foreliggende dokumentation og bevismidler, genstanden for forbrydelsen og de tilbageholdte personer til den pågældende stat.

5. De nødvendige og hastende juridiske formaliteter, der skal udføres, samt anmodningen om afkald på fortrinsretten til at udøve jurisdiktion er underlagt den intervenerende stats lovgivning.

6. Overførsel af de tilbageholdte personer kræver ikke nogen formel udleveringsprocedure, idet en individuel arrestordre eller lignende er tilstrækkelig, idet de grundlæggende principper i begge parters retsordener overholdes. Den intervenerende stat attesterer, hvor længe tilbageholdelsen har varet.

7. Det tidsrum for frihedsberøvelse, der der afsonet i én af medlemsstaterne, modregnes i den straf, som idømmes af den stat, der har udøvet sin jurisdiktion.

8. Med forbehold af de almene beføjelser, der er tillagt medlemsstaternes udenrigsministerier, foretages den kommunikation, der omhandles i denne konvention, som hovedregel via de respektive justitsministerier.

Artikel 9

Bilæggelse af tvister

1. Medlemsstaterne er enige om at bilægge deres tvister vedrørende fortolkningen eller gennemførelsen af denne konvention, herunder også erstatning for skader og tab, ved direkte forhandlinger mellem de respektive justits- og udenrigsministerier.

2. Er det ikke muligt at opnå enighed på den måde, der er fastlagt i stk. 1, har Domstolen for De Europæiske Fællesskaber beføjelse til at behandle alle tvister mellem en eller flere medlemsstater vedrørende fortolkningen eller gennemførelsen af denne konvention, såfremt Rådet ikke kan bilægge den pågældende tvist senest seks måneder efter, at én af medlemsstaterne indbragte den for Rådet.

3. De Europæiske Fællesskabers Domstol har på de betingelser, der er fastsat i stk. 4-7, kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af denne konvention.

4. I en erklæring fremsat i forbindelse med undertegnelsen af denne konvention eller på et senere tidspunkt vil en medlemsstat kunne godkende, at De Europæiske Fællesskabers Domstol får kompetence til at træffe præjudiciel afgørelse om fortolkningen af denne konvention på betingelserne i stk. 5, litra a) eller b).

5. En medlemsstat, der fremsætter en erklæring i henhold til stk. 4, anfører at enten

a) kan en ret i denne medlemsstat, hvis afgørelser ifølge de nationale retsregler ikke kan appelleres, anmode De Europæiske Fællesskabers Domstol om at træffe præjudiciel afgørelse vedrørende et spørgsmål, der rejses under en retssag ved denne ret, og som angår fortolkningen af denne konvention, når den pågældende ret skønner, at en afgørelse af dette spørgsmål er nødvendig, før den afsiger en dom, eller

b) kan en ret i denne medlemsstat anmode De Europæiske Fællesskabers Domstol om at træffe præjudiciel afgørelse vedrørende et spørgsmål, der rejses under en retssag ved denne ret, og som angår fortolkningen af denne konvention, når den pågældende ret skønner, at en afgørelse af dette spørgsmål er nødvendig, får den afsiger sin dom.

6. Protokollen vedrørende statutten for De Europæiske Fællesskabers Domstol og denne procesreglement finder anvendelse.

7. En medlemsstat kan, uanset om den har fremsat en erklæring i henhold til stk. 4, indgive indlæg eller andre skriftlige udtalelser til De Europæiske Fællesskabers Domstol i sager, som er forelagt den i medfør af stk. 5.

8. Domstolen har ingen kompetence til at prøve gyldigheden eller proportionaliteten af operationer, som udføres af de kompetente retshåndhævende myndigheder i henhold til denne konvention, eller til at udtale sig om udøvelsen af medlemsstaternes beføjelser med hensyn til opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed.

Artikel 10

Afsluttende bestemmelser

1. Medlemsstaterne vedtager denne konvention i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

2. Medlemsstaterne giver depositaren notifikation om afslutningen af de procedurer, der efter deres forfatningsmæssige bestemmelser kræves for at vedtage konventionen.

3. Denne konvention træder i kraft 90 dage efter, at den i stk. 2 omhandlede notifikation er afgivet af den sidste af de stater, som på tidspunktet for Rådets vedtagelse af retsakten om udarbejdelse af denne konvention var medlem af Den Europæiske Union.

Artikel 11

Tiltrædelse

1. Denne konvention er åben for tiltrædelse af stater, der bliver medlem af den Europæiske Union.

2. Denne konvention træder i kraft for alle tiltrædende medlemsstater 90 dage efter deponeringen af deres tiltrædelsesinstrument eller på den dato, hvor konventionen træder i kraft, hvis den endnu ikke er trådt i kraft ved udløbet af nævnte periode på 90 dage.

Artikel 12

Ændringer

1. Medlemsstater, der er part i konventionen, kan foreslå ændringer til den. Alle ændringsforslag sendes til depositaren, der underretter Rådet og Kommissionen herom.

2. Ændringer til konventionen fastlægges af Rådet, der anbefaler medlemsstaterne at vedtage dem i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

3. Ændringer, der fastlægges i overensstemmelse med stk. 2, træder i kraft i henhold til bestemmelserne i artikel 10, stk. 3.

Artikel 13

Depositar

1. Generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union er depositar for denne konvention.

2. Depositaren offentliggør i De Europæiske Fællesskabers Tidende en oversigt over vedtagelser og tiltrædelser, iværksættelse samt erklæringer og forbehold og enhver anden meddelelse vedrørende denne konvention.