92001E0588

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0588/01

af Florence Kuntz (UEN) til Kommissionen

(1. marts 2001)

Om: EU-bistand til Armenien

Kommissionen bedes angive

- alle de budgetposter som vil kunne anvendes i forbindelse med projekter for bistand og/eller fremme af den økonomiske og kulturelle udvikling i Armenien;

- alle de fællesskabsprogrammer og aktioner, som Armenien nyder godt af, samt indholdet af dem;

- alle de EU-bevillinger, aktioner og programmer, som udelukkende Armenien nyder godt af eller har nydt godt af i regnskabsårene 2000 og 2001?

Kommissionen bedes præcisere resultaterne med talangivelser, fordelt pr. aktion, program og budgetpost for EU's politik for bistand til Armenien og oplyse, hvilke virkninger denne politik efter Kommissionens mening har?

Samlet svar afgivet på Kommissionens vegne af Christopher Patten på skriftlige forespørgsler E-0588/01 og E-0634/01

(11. april 2001)

Armenien nyder godt af fællesskabsprogrammer, -projekter og -aktioner for bistand og/eller fremme af den økonomiske og sociale udvikling inden for rammerne af følgende budgetposter:

- B7-520 Bistand til den økonomiske reform- og genopretningsproces i de nye uafhængige stater og Mongoliet. Der er tale om Tacis-programmet og herunder Tempus (omstrukturering af de videregående uddannelser);

- B7-528 Ekstraordinær finansiel bistand. Denne bistand skal gøre det lettere for Armenien at opfylde finansielle forpligtelser i forbindelse med landets udlandsgæld, særlig over for Fællesskabet;

- B7-20 Program for fødevaresikkerhed. Det pågældende program støtter regeringens strukturelle reformer i de sektorer, der er relevante for fødevaresikkerheden.

Femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (budgetpost B6-6120)(1) er også åbent for Armenien.

Armenien har også modtaget humanitær nødhjælp i henhold til budgetpost B7-210 (Kontoret for Humanitær Bistand ECHO) med i alt ca. 67 mio. EUR siden 1993 (0,6 mio. EUR i 2000 som bistand i forbindelse med tørken).

Der er ikke andre budgetposter, der vil være relevante. Armenien er ikke det eneste land, der nyder godt af programmer, projekter og aktioner, som finansieres over de pågældende budgetposter.

Armenien har siden 1991 modtaget omkring 59 mio. EUR fra Tacis-programmet. For finansårene 2000-2001 udgør Tacis-budgettet 10 mio. EUR. Til dette beløb skal der inden for rammerne af forhandlingerne om lukningen af Medzamor-atomkraftværket lægges 50 mio. EUR for perioden 2000-2004 til nuklear sikkerhed, hvoraf hovedparten vil gå til at forberede demonteringen af værket, samt 30 mio. EUR til energisektoren og 16 mio. EUR i forbindelse med Tacis Interstate Inogate.

Inden for rammerne af den ekstraordinære finansielle bistand har Armenien siden 1997 og til dato modtaget 12 mio. EUR i form af gavebistand. Til udbetalingen af denne gavebistand er der knyttet makroøkonomiske og strukturelle betingelser i overensstemmelse med landets aftaler med Den Internationale Valutafond (IMF). De efterfølgende trancher maksimalt 18 mio. EUR indtil udgangen af 2004, hvoraf 5,5 mio. EUR sandsynligvis vil blive udbetalt i år burde gøre det lettere at tilbagebetale hele gælden til Fællesskabet. I betragtning af størrelsen af landets udlandsgæld på almindelige vilkår er det en makroøkonomisk prioritet for den armenske regering at afvikle denne på gunstige betingelser

Armenien har i alt modtaget 41 mio. EUR fra programmet for fødevaresikkerhed i perioden 1996-1999. Et nyt program til 20 mio. EUR, som dækker perioden 2000-2001, blev godkendt i marts 2000. Programmet for fødevaresikkerhed støtter også privatiseringsprocessen for landbrugsjord samt udarbejdelsen af hensigtsmæssige social- og sundhedspolitikker.

EF-bistanden til Armenien har til formål at støtte landet med at etablere solide demokratiske strukturer og gennemføre reformer, der fremmer en vedvarende økonomisk udvikling og direkte udenlandske investeringer, navnlig fra Fællesskabet. Skønt de hidtil opnåede resultater samlet set er tilfredsstillende,

skal det understreges, at effektiviteten af EF's indsats begrænses af de vedvarende konflikter i det sydlige Kaukasus. Den manglende tilstedeværelse af et reelt økonomisk samarbejde i regionen og landets vanskeligheder ved at konsolidere økonomien skal også tages i betragtning.

(1) KOM(97) 553 endelig udg.