EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92000E000092

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0092/00 af Camilo Nogueira Román (Verts/ALE) til Kommissionen. Jernbane for hurtigtog mellem det nordlige Portugal og Galicien.

EFT C 330E af 21.11.2000, p. 81–81 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

92000E0092

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0092/00 af Camilo Nogueira Román (Verts/ALE) til Kommissionen. Jernbane for hurtigtog mellem det nordlige Portugal og Galicien.

EF-Tidende nr. 330 E af 21/11/2000 s. 0081 - 0081


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0092/00

af Camilo Nogueira Román (Verts/ALE) til Kommissionen

(26. januar 2000)

Om: Jernbane for hurtigtog mellem det nordlige Portugal og Galicien

I de galiciske medier er det gentagne gange blevet omtalt, at man er ved at undersøge muligheden af at anlægge en jernbane for hurtigtog efter en afgørelse fra en komité af repræsentanter fra Portugals nordlige region og de galiciske myndigheder; 50 % af denne undersøgelse finansieres af EU. Ifølge den spanske regerings svar til BNG's (den galiciske nationalistiske blok) talsmand i Deputeretkammeret synes planerne ikke at række ud over anlæggelse af jernbanelinjer for tog med en hastighed på over 160 km i timen, hvilket også stemmer overens med bekendtgørelser fremsat af den portugisiske regerings talsmænd, som bekræfter, at den portugisiske regering har nedprioritetet linjen for hurtigtog mellem Corunha og Setúbal og kun har planlagt linjen Porto-Lissabon, der er forbundet med Madrid.

Kan Kommissionen bekræfte, at det forholder sig således, og i bekræftende fald oplyse, hvorfor hastigheden på hurtigtoglinjen mellem Galicien og Portugal begrænses, og hvilke frister man overvejer at fastsætte for gennemførelsen og idrifttagningen af denne jernbane, der er så nødvendig for begge grænseområder?

Samlet svar afgivet på Kommissionens vegne af Loyola de Palacio på skriftlige forespørgsler E-0088/00, E-0092/00 og E-0093/00

(13. marts 2000)

På det nuværende stadium i forberedelsen af revisionen af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet(1) har Kommissionen ikke kendskab til nye konkrete projekter vedrørende højhastighedstog i Spanien. De omtalte beløb vedrører

hovedsagelig moderniseringen af de konventionelle jernbanelinjer til Galicia med henblik på at bringe hastigheden op på ca. 200 km/t mellem Madrid og Monforte de Lemos samt moderniseringen af de konventionelle jernbaneforbindelser til Orense og Santiago og til La Coruña, Vigo og Porto (Portugal).

Med hensyn til undersøgelsen vedrørende udviklingen af korridoren Vigo-Porto kan Kommissionen bekræfte, at den i 1999 har ydet et tilskud på 50 % af de samlede omkostninger i forbindelse hermed. Hovedformålet med denne undersøgelse er dobbelt: dels skal der iværksættes foranstaltninger inden for transportinfrastruktur (Galicia og Nordportugal) med udnyttelse af de konkrete muligheder for offentlig/privat finansiering, og dels skal der satses på en gradvis integration af infrastrukturnettene inden for land-, sø- og lufttransport, idet man sikrer en bæredygtig mobilitet for personer og varer. Resultaterne af undersøgelsen forventes at foreligge i 2001.

(1) EFT L 228 af 9.9.1996.

Top