51997AC0227

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Kommissionens forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 93/75/EØF om mindstekrav til skibe, som er på vej til eller fra Fællesskabets søhavne med farligt eller forurenende gods« (97/C 133/04)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 17. oktober 1996 under henvisning til EF-traktatens artikel 84, stk. 2, at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Transport og Kommunikation, som udpegede Eduardo Chagas til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 12. februar 1997.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 343. plenarforsamling af 26. og 27. februar 1997, mødet den 26. februar 1997, med 98 stemmer for og 2 imod følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. Formålet med direktiv 93/75/EØF () er at indføre et særligt indberetningskrav for skibe og derved forbedre forebyggelsen af og intervention i forbindelse med omstændigheder til søs, som kan føre til ulykker, hvori er impliceret skibe, som transporterer farligt eller forurenende gods.

1.2. Direktivet drejer sig primært om den anmeldelsesprocedure, som skal benyttes af skibe, der transporterer farligt gods i bulk eller i emballeret form, samt hvilke oplysninger de kompetente myndigheder skal modtage. I henhold til direktivet skal de berørte skibe tilstille havnemyndighederne oplysninger vedrørende skibet og dets last; de skal benytte sig af lodstjenesterne og give lodserne nøje information om skibet og dets last, lodserne skal underrette havnemyndighederne, hvis de konstaterer mangler, som kan påvirke skibets sikre sejlads, og kyststaterne forpligtes til altid at underrette alle fartøjer i deres territorialfarvande om, at der i deres farvande findes fartøjer, hvorom det vides, at de transporterer farligt gods, der kan være til fare for anden skibsfart.

1.3. Direktiv 93/75/EØF indfører endvidere i artikel 12 et udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne, der skal bistå Kommissionen i fremtidige ændringer af direktivet med henblik på at:

- lade senere ændringer, der er sket i den internationale konvention, koderne og resolutionen i artikel 2, gælde for direktivet og

- tilpasse gennemførelsen af dette direktiv til den videnskabelige og tekniske udvikling uden at udvide dets anvendelsesområde.

1.4. Direktiv 93/75/EØF blev ændret første gang ved Kommissionens direktiv 96/39/EF () med det formål i overensstemmelse med artikel 11 at anvende de efterfølgende ændringer i den internationale konvention og de internationale koder og resolutioner, der er nævnt i artikel 2, litra e), f), g) og h).

1.5. Ifølge Kommissionen opfylder det pågældende forslag til Rådets direktiv tre væsentlige formål:

- at udvide anvendelsesområdet for direktiv 93/75/EØF (som ændret ved direktiv 96/39/EF) til transport ad søvejen af bestrålet nukleart brændsel, plutonium og højradioaktivt affald beholdere om bord på skibe. For at nå dette mål kræves det, at IMO's INF-kode () (resolution A.748(18) vedtaget den 4. november 1993) udtrykkeligt medtages i listen over internationale tekster i artikel 2;

- at supplere oplysningerne i bilagene til direktivet i lyset af udviklingen i international lovgivning;

- at lette tilpasningen af disse bilag til udviklingen i international lovgivning ved anvendelse af komitologiproceduren.

2. Resumé af kommissionsdokumentet

2.1. For at afhjælpe manglen på specifikke bestemmelser for transport ad søvejen af visse radioaktive materialer fra den nukleare industri vedtog den internationale søfartsorganisation (IMO) den 4. november 1993 resolution A.748(18), kendt som INF-koden.

2.1.1. I resolution A.790(19) besluttede IMO at undersøge, om der i en revideret udgave af INF-koden burde tages hensyn til yderligere aspekter, herunder visse operationelle aspekter.

2.1.2. I direktiv 93/75/EØF af 13. september 1993 kunne der ikke tages hensyn til INF-koden, idet den først blev vedtaget halvanden måned senere. Følgelig bør INF-koden - for fuldstændighedens skyld og i betragtning af kodens målsætninger - udtrykkeligt medtages i listen over internationale tekster i artikel 2 i direktiv 93/75/EØF.

2.2. Bilag I i direktiv 93/75/EØF indeholder en liste over de oplysninger, som skal gives til de kompetente myndigheder. Bilag II opregner listen over oplysninger, sikkerhedsudstyr og dokumenter, som skibets kaptajn skal give lodsen, når denne går ombord.

2.2.1. Det foreslås, at der i bilag I og II indføres pligt til at anføre IMO-identifikationsnummeret. Det foreslås endvidere at supplere bilag II ved at nævne sikkerhedsudstyr og -certifikater, der er omfattet af en række internationale instrumenter, herunder forskrifter vedrørende det globale maritime nød- og sikkerhedssystem (GMDSS).

2.3. Med henblik på gøre det lettere at tilpasse bilagene til nye udviklinger i international lovgivning foreslås det at supplere artikel 11 i direktiv 93/75/EØF for at muliggøre en senere ændring af bilagene til direktivet i lyset af den relevante udvikling i international ret på området maritim sikkerhed og beskyttelse af havmiljøet i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er fastsat i artikel 12.

3. Generelle bemærkninger

3.1. I overensstemmelse med ØSU's tidligere udtalelser, herunder især dets udtalelse om Kommissionens meddelelse om en fælles politik for sikkerhed til søs (), hilser ØSU det her omtalte direktivforslag velkommen.

3.2. Skønt visse krav vedrørende transport af radioaktive materialer allerede var indeholdt i IMDG-koden (), har IMO med sin resolution A.748(18) udarbejdet en liste over krav til design af og udstyr på skibe, der transporterer denne type materialer.

3.3. ØSU er af den opfattelse, at omfanget af transport af radioaktivt materiale ad søvejen er tiltagende, og at EU-medlemsstaternes holdning til denne type transport er yderst vigtig. Det er derfor fuldt ud berettiget, at der henvises til INF-koden i artikel 2 i direktiv 93/75/EØF.

3.3.1. ØSU mener desuden, at det bør overvejes grundigt at udvide anvendelsen af direktiv 93/75/EØF, som ændret ved det her omhandlede direktiv, således at det ikke alene gælder for skibe, som er på vej til eller fra Fællesskabets søhavne, eller som ligger for anker i en medlemsstats territorialfarvand, men også alle skibe, der er i transit i medlemsstaternes territorialfarvande.

3.4. Tildelingen af et IMO-identifikationsnummer til alle passagerskibe med en bruttotonnage på 100 t eller derover og til alle lastskibe med en bruttotonnage på 300 t og derover ses som et positivt tiltag, der gør det muligt at spore et skib uafhængigt af et eventuelt ejerskifte. ØSU bifalder ligeledes, at identifikationsnummeret nævnes i bilag I og II.

3.5. Anvendelsen af komitologiproceduren gør det nemmere at holde trit med udviklingen i den internationale lovgivning. For tiden sker der en meget hastig udvikling på områderne maritim sikkerhed og beskyttelse af havmiljøet. Det virker derfor hensigtsmæssigt at tilføje en sætning til artikel 11 i direktivet.

4. Særlige bemærkninger

4.1. Artikel 1

4.1.1. I teksten efter »til litra c) tilføjes følgende« ville det være bedre at erstatte ordene »og« og »defineret« med hhv. »inklusive« og »beskrevet«.

4.1.2. Under punkt 2 bør udtrykket »international ret« erstattes af »internationale konventioner, koder og resolutioner«.

4.2. Bilag II, afsnit C

4.2.1. I den kontrolliste, der skal udleveres til lodsen, og som er anført i bilag II, afsnit C, er flere af certifikaterne og andre slags dokumenter ikke benævnt korrekt. Hele listen bør derfor revideres med henblik på at anvende IMO-betegnelserne.

4.2.2. Ved krav om certifikater og oplysninger bør der anføres en tydelig IMO-reference.

Bruxelles, den 26. februar 1997.

Tom JENKINS

Formand for Det Økonomiske og Sociale Udvalg

() Rådets direktiv 93/75/EØF om mindstekrav til skibe, som er på vej til eller fra Fællesskabets søhavne med farligt eller forurenende gods (EFT nr. L 247 af 5. 10. 1993, s. 19). ØSU's udtalelse: EFT nr. C 329 af 30. 12. 1989, s. 20.

() Kommissionens direktiv 96/39/EF af 19. juni 1996, der ændrer direktiv 93/75/EØF om mindstekrav til skibe, som er på vej til eller fra Fællesskabets søhavne med farligt eller forurenende gods (EFT nr. L 196 af 7. 8. 1996, s. 7).

() Resolution A.748(18) vedrørende koden for sikkerhedsbestemmelser for transport af bestrålet nukleart brændsel, plutonium og stærkt radioaktivt affald i beholdere om bord på skibe (INF-koden).

() Kommissionens meddelelse om en fælles politik for sikkerhed til søs, KOM(93) 66 endelig udg. ØSU's udtalelse: EFT nr. C 34 af 2. 2. 1994, s. 47.

() Den internationale kode for søtransport af farligt gods, IMGD-koden, vedtaget som IMO-resolution A.716(17) den 6. november 1991.