Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 51997PC0018

    Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordelingen af de mængder korn, der er fastsat i henhold til konventionen om fødevarehjælp af 1995

    /* KOM/97/0018 endelig udg. - CNS 97/0026 */

    EFT C 112 af 10.4.1997, p. 13–14 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    51997PC0018

    Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordelingen af de mængder korn, der er fastsat i henhold til konventionen om fødevarehjælp af 1995 /* KOM/97/0018 ENDEL - CNS 97/0026 */

    EF-Tidende nr. C 112 af 10/04/1997 s. 0013


    Forslag til Rådets forordning (EF) om fordelingen af de mængder korn, der er fastsat i henhold til konventionen om fødevarehjælp af 1995 (97/C 112/05) KOM(97) 18 endelig udg. - 97/0026(CNS)

    (Forelagt af Kommissionen den 4. marts 1997)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1292/96 af 27. juni 1996 om fødevarehjælpspolitik og fødevarehjælpsforvaltning og om særlige aktioner til støtte for fødevaresikkerheden (1), særlig artikel 21,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen,

    under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

    ud fra følgende betragtninger:

    Konventionen om fødevarehjælp af 1995 finder midlertidig anvendelse i Fællesskabet fra den 1. juli 1995; forordning (EF) nr. 1292/96 trådte først i kraft den 8. juli 1996;

    ifølge artikel 21 i forordning (EF) nr. 1292/96 varetager Kommissionen koordineringen mellem Fællesskabet og medlemsstaterne med henblik på anvendelse af nærværende forordning; til dette formål har den forelagt Rådet et udkast til fordeling af de nationale bidrag, der offentliggøres i bilaget; disse bidrag bør vedtages ved en afgørelse, der træffes af medlemsstaternes repræsentanter - forsamlet i Rådet - samtidig med udstedelsen af nærværende forordning -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Den mængde på 1 755 000 tons korn, der udgør det årlige minimumsbidrag, som Fællesskabet og medlemsstaterne har forpligtet sig til at yde i henhold til konventionen om fødevarehjælp af 1995, fordeles for den periode, hvor konventionen forbliver i kraft i sin nuværende form, som følger:

    a) fællesskabsaktioner: 983 800 tons

    b) nationale aktioner: 771 200 tons.

    Artikel 2

    For så vidt angår den i artikel 21, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1292/96, fastsatte fordeling af de mængder, der svarer til de nationale aktioner, offentliggøres der i bilaget et udkast til fordeling, der er forelagt af Kommissionen, og som skal vedtages ved en afgørelse, som træffes af medlemsstaternes repræsentanter forsamlet i Rådet samtidig med udstedelsen af nærværende forordning.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    (1) EFT nr. L 166 af 5. 7. 1996, s. 1.

    BILAG

    UDKAST TIL FORDELING AF DE NATIONALE FØDEVAREHJÆLPSAKTIONER I HENHOLD TIL KONVENTIONEN OM FØDEVAREHJÆLP

    >TABELPOSITION>

    Top