Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 51995PC0549

Forslag til Rådets Beslutning om Vedtagelse af et supplerende forskningsprogram, som skal gennemføres af Det Fælles Forskingscenter for Det Europæiske Atomenergifællesskab (1996-1999)

/* KOM/95/549 endelig udg. - CNS 95/0284 */

EFT C 73 af 13.3.1996, p. 18–19 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

51995PC0549

Forslag til Rådets Beslutning om Vedtagelse af et supplerende forskningsprogram, som skal gennemføres af Det Fælles Forskingscenter for Det Europæiske Atomenergifællesskab (1996-1999) /* KOM/95/549 ENDEL - CNS 95/0284 */

EF-Tidende nr. C 073 af 13/03/1996 s. 0018


Forslag til Rådets beslutning om vedtagelse af et supplerende forskningsprogram, som skal gennemføres af Det Fælles Forskningscenter for Det Europæiske Atomenergifællesskab (1996-1999) (96/C 73/07) (Tekst af betydning for EØS) KOM(95) 549 endelig udg. - 95/0284(CNS)

(Forelagt af Kommissionen den 17. november 1995)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 7,

under henvisning til forslag fra Kommissionen fremlagt efter høring af Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

Udviklingen af nuklearmedicin i Den Europæiske Union bidrager til den sundhedsbeskyttelse, som er en af Unionens målsætninger, og dette nødvendiggør en øget anvendelse af forsøgsreaktorer til medicinske formål;

inden for rammerne af den fælles politik på det videnskabelige og teknologiske område er et forskningsprogram et af de vigtigste midler, som Det Europæiske Atomenergifællesskab råder over til at bidrage til en sikker anvendelse af kerneenergi;

bidragene til dette supplerende program vil komme fra Nederlandene, Tyskland og Frankrig, enten direkte eller via aftaler med forskningsorganer -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Det supplerende program vedrørende udnyttelsen af højfluxreaktoren (HFR), i det følgende benævnt »programmet«, hvis målsætninger er defineret i bilag I, vedtages for et tidsrum af fire år, regnet fra den 1. januar 1996.

Artikel 2

Det bidragsbeløb, som skønnes nødvendigt for gennemførelsen af programmet, beløber sig til 39,7 mio. ECU. Fordelingen af dette beløb fremgår af bilag II.

Artikel 3

Kommissionen, bistået af Styrelsesrådet for Det Fælles Forskningscenter (FFC), sikrer programmets gennemførelse. Dette sker i praksis via FFC's tjenestegrene.

Artikel 4

Kommissionen træffer afgørelse om Styrelsesrådets mandat.

Artikel 5

1. Hvert år fremsender Kommissionen inden den 15. april til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om gennemførelsen af denne beslutning.

2. Rapporten ledsages af bemærkningerne fra Styrelsesrådet. Dette kan ligeledes via Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg en særskilt rapport om ethvert aspekt vedrørende gennemførelsen af denne beslutning.

Artikel 6

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

BILAG I

VIDENSKABELIGE OG TEKNISKE MÅLSÆTNINGER

Programmet tager hovedsagelig sigte på:

1. Driftspålideligheden af højfluxreaktoren (HFR) i Petten. Denne aktivitet indebærer normal drift af anlægget i mere end 250 dage om året, forvaltning af brændselskredsløbet og sikring af sikkerhed og kvalitet.

2. En rationel anvendelse af denne reaktor inden for en bred vifte af discipliner, herunder produktion af isotoper og hertil knyttede arbejder. Forsøg med bestråling af materialer bestemt til fissionsreaktorer og til de kommende fusionsreaktorer, anvendelser af neutroner i forskningen af faststoffysik og inden for materialevidenskab, neutroradiografi som ikke-destruktiv forsøgsmetode og behandlingen af visse kræftformer ved hjælp af neutroner (BNCT) samt den hermed forbundne forskning.

BILAG II

FORDELING AF BIDRAGENE

Bidragene til dette supplerende program vil komme fra Nederlandene, Tyskland og Frankrig.

>TABELPOSITION>

Top