51995AC1316

Udtalelse om Kommissionens forslag til Rådets forordning (EF) om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1107/70 om støtte, der ydes inden for sektoren for transporter med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje () (96/C 39/19)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 15. september 1995 under henvisning til EF-traktatens artikel 75 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Transport og Kommunikation, som udpegede Dethmer H. Kielman til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 8. november 1995.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 330. plenarforsamling af 22. og 23. november 1995, mødet den 23. november 1995, med et flertal af stemmer for, 1 imod og 2 hverken for eller imod, følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. Selvom støtte i princippet kan udgøre en hindring for liberaliseringen af det europæiske transportmarked, kan en sådan støtte være nødvendig under givne omstændigheder og på givne betingelser.

1.2. Allerede i Rådets forordning (EØF) nr. 1170/70 af 4. juni 1970 om støtte, som ydes inden for sektoren for transporter med jernbaner, ad landeveje og sejlbare vandveje, slås det fast, at hovedmålet for den fælles transportpolitik er at fjerne skævheder, som kan forvride konkurrencevilkårene på transportmarkedet.

I henhold til EF-traktatens artikel 77 er støtteforanstaltninger, som modsvarer behovet for en samordning af transportvæsenet, eller som udgør godtgørelse for visse forpligtelser, der har sammenhæng med begrebet offentlig tjenesteydelse, imidlertid forenelige med traktaten.

1.3. I dette specifikke tilfælde falder støtteforanstaltningerne ind under artikel 3, stk. 1, litra c), i forordning (EØF) nr. 1107/70, der omhandler støtteforanstaltninger, som har til formål:

- at lette identifikationen af transportformer og -teknik, som er mere økonomiske for samfundet,

- at lette udviklingen af transportformer og -teknik, som er mere økonomiske for samfundet.

1.4. Ovennævnte forordning er senere ændret og kompletteret ved Rådets forordning (EØF) nr. 1658/82 af 10. juni 1982, Rådets forordning (EØF) nr. 1100/89 af 27. april 1989 og Rådets forordning (EØF) nr. 3578/92 af 7. december 1992. Den seneste forordning løber til den 31. december 1995.

1.5. Det fremlagte forslag sigter på at forlænge gyldigheden af grundforordning (EØF) nr. 1170/70 til 31. december 1997 og at ændre en række proceduremæssige aspekter.

1.6. I sine udtalelser har ØSU til stadighed lagt stor vægt på intermodal transport og efterlyst en effektivisering og udbygning af denne transportform. ØSU's to seneste udtalelser om dette spørgsmål er fra den 28. september 1988 (ordfører: De Haas) og den 24. november 1992 (ordfører: Tukker).

1.7. I sin informationsrapport fra 1986 om »Jernbanepolitikken i EF - udsigter og perspektiver« (ordfører: Querleux) pegede ØSU på baggrund af den store betydning, det tillægger intermodal transport, bl.a. på, at investeringer i terminaler involverer høje omkostninger, som må betragtes som infrastrukturomkostninger, hvorfor de bør bæres af de regionale myndigheder.

1.8. I sin initiativudtalelse fra 23. marts 1988 om EF-transittransport gennem tredjelande (Schweiz, Østrig og Jugoslavien) fremhævede ØSU de betydelige muligheder for en forstærket satsning på intermodal transport i transittrafikken.

1.9. I sin udtalelse fra 24. november 1992 opregner ØSU en række forhold, som stiller krav om forbedringer i den intermodale transport:

- vejene i EF er eller bliver overfyldte,

- vejtransporten alene kan ikke absorbere den forventede transporttilvækst,

- hvis jernbanernes internationale samarbejde forbedres, kan de transportere mere,

- de indre vandveje har stadig kapacitet til at ekspandere,

- også søfarten (specielt coasterne) skulle kunne spille en væsentlig rolle inden for kombineret transport,

- transport ad jernbane og vandveje er mere miljøvenlig end vejtransport.

1.10. Også i nærværende udtalelse skal ØSU henstille, at man ikke begrænser forordningens anvendelsesområde til vej/bane og vej/vandveje, men udstrækker det til også at omfatte søtransport (kystfart).

1.11. Afladeren/ordregiveren bør frit kunne vælge transportmåde.

2. Generelle bemærkninger

2.1. Den stigende trafiktæthed og den øgede miljøbevidsthed gør, at forordningens målsætninger er endnu mere aktuelle nu. ØSU går da også ind for en videreudvikling af intermodal transport og slår atter en gang til lyd for, at forordningen udvides til også at omfatte søtransport.

2.2. Artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning (EØF) nr. 1170/70 gør gennemførelsen af støtteforanstaltninger betinget af fortsatte skævheder i påligningen af vejinfrastrukturomkostningerne i landevejstransporten.

I forordningsforslagets »Begrundelse« motiverer Kommissionen videreførelsen af støtteordningen for kombineret transport med, »at infrastrukturudgifterne er ulige fordelt på transport- og anvendelsesformer, og at de sociale udgifter ikke i tilstrækkelig grad dækkes af transportpriserne, skader transport, der ikke foretages ad landevej, og dermed kombineret transport«. Det er nyt, at de »sociale« omkostninger, og dermed de såkaldte eksterne omkostninger, drages ind. I sin initiativudtalelse om »Infrastrukturomkostninger inden for vejgodstransport: grundlag for en sammenligning med andre transportformer« behandler ØSU spørgsmålet om påligning af infrastrukturomkostninger.

2.3. Skal konkurrenceforvridninger undgås, bør ikke blot infrastrukturomkostningerne, men også de eksterne omkostninger pålignes for hver enkelt transportform.

3. Særlige bemærkninger

3.1. ØSU er indforstået med en forenklet efterfølgende kontrol i forbindelse med de tilfælde af støtte, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra e), da det har vist sig, at støtteformerne fungerer tilfredsstillende. Ligeledes kan det tilslutte sig, at artikel 4 i forordning (EØF) nr. 1107/70 udgår, eftersom den er blevet overflødig pr. 1. januar 1993.

3.2. På baggrund af den hidtil ret begrænsede vækst i den intermodale transport og i lyset af de i punkt 1.4 nævnte forhold er ØSU enig i, at det er nødvendigt at forlænge støtteordningen.

3.3. Kommissionens forordningsforslag opretholder muligheden for støtte til driftsomkostninger på transitruter, dog kun for så vidt angår tredjelandene Schweiz og ex-Jugoslavien.

I betragtning af de skader, der er sket på transportlinjer og materiel, er det imidlertid et spørgsmål for ØSU, om det overhovedet ligger inden for mulighedernes grænser at yde støtte til driftsomkostningerne ved transitruter gennem det tidligere Jugoslavien frem til udgangen af 1997.

Hvad angår Schweiz, er det vigtigt for transittransporten, at Lötschbergtunnelen ombygges med henblik på intermodal transport af lastbilsættevogne (enkeltsporet linje). Af vigtighed er også anlæggelsen af Gotthardbasistunnelen. ØSU anmoder Kommissionen om over for de schweiziske myndigheder at insistere på, at begge planer bringes til udførelse.

3.4. For at forebygge misforståelser tilrådes det, at man bruger termen »intermodal transport« i stedet for »kombineret transport«.

4. Konklusion

ØSU tilslutter sig Kommissionens forslag (KOM(95) 377 endelig udg.) om forlængelse af forordning (EØF) nr. 1107/70 til og med 31. december 1997 samt de foreslåede procedureforenklinger.

Bruxelles, den 23. november 1995.

Carlos FERRER

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

() EFT nr. C 253 af 29. 9. 1995, s. 22.