51994IE1021

Udtalelse om turismen (94/C 393/25)

Det OEkonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 22. februar 1994 i henhold til forretningsordenens artikel 23, stk. 3, at fremsaette udtalelse om turismen.

Det forberedende arbejde henvistes til OESU's Sektion for Regionaludvikling og Fysisk Planlaegning, som udpegede C.W.M. Lustenhouwer til ordfoerer. Sektionen vedtog sin udtalelse den 26. juli 1994.

Det OEkonomiske og sociale Udvalg vedtog paa sin 318. plenarforsamling af 14. og 15. september 1994, moedet den 15. september 1994, med et flertal af stemmer for, 2 imod og 1 hverken for eller imod, foelgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. Raadet vedtog den 13. juli 1992 en treaarig EF-handlingsplan for turisme (). Planen udloeber med udgangen af 1995 og er saaledes naaet halvvejs.

1.2. Kort foer Kommissionen fremlagde sit forslag til denne handlingsplan, havde OESU paa eget initiativ afgivet en udtalelse, som efterlyste en saadan plan.

1.3. OESU reagerede derfor meget positivt paa Kommissionens forslag, men understregede, at planen kun var det foerste skridt i den rigtige retning ().

Den handlingsplan, der endelig blev vedtaget af Raadet, var dog betydeligt mindre vidtgaaende end den plan, Kommissionen havde forelagt, og som OESU havde stoettet. Der er saaledes tale om en skuffende udvikling.

1.4. Med denne initiativudtalelse vil OESU allerede nu yde sit bidrag til debatten om turistpolitikkens placering i EU-traktatkomplekset. OESU forventer da ogsaa, at det foelgende vil blive afspejlet i den groenbog om EU's turistpolitik, som ifoelge kommissaer Raniero Vanni d'Archirafi's udsagn for nylig vil udkomme i aar. I oevrigt henviser OESU endnu en gang til sine tidligere udtalelser om dette spoergsmaal, da mange af de oensker, der kom til udtryk deri, stadig staar ved magt.

Regeringskonferencen i 1996 vil for oevrigt kunne inddrage turistpolitikken i debatten. Ved at udsende et mere politisk budskab nu haaber OESU at vaere med til at give en impuls til at sikre turismen en plads i en kommende ny traktat og til en fortsaettelse af turistpolitikken efter udgangen af 1995, naar den igangvaerende handlingsplan slutter.

Det er i stigende grad noedvendigt at integrere den europaeiske turistsektors interesser i de forskellige EU-politikker paa grund af de store udfordringer, turistsektoren staar over for som foelge af tiltagende konkurrence og ydre trusler (bl.a. miljoeproblematikken og den oekonomiske recession).

2. Baggrund

2.1. I slutningen af 1993 fremlagde Europa-Parlamentet en betaenkning med titlen »Turismen paa vej mod aar 2000« (). Heri behandles en raekke problemer, som turisterhvervet i EU stadig kaemper med, og der stilles forslag paa omraader, hvor der efter Europa-Parlamentets mening hverken tages tilstraekkeligt hensyn til turisterhvervets interesser eller til forbrugerne af de europaeiske turistprodukter.

2.2. Den kendsgerning, at Europa-Parlamentet saa kort tid efter fremlaeggelsen af Kommissionens fleraarige plan kommer med en raekke anbefalinger, giver anledning til at tvivle paa, at de i planen bebudede foranstaltninger er blevet ivaerksat i fuldt omfang.

2.3. Som forberedelse til et uformelt moede mellem turistministrene under det graeske formandskab har Kommissionen forelagt Raadet, Europa-Parlamentet og Det OEkonomiske og Sociale Udvalg en beretning om faelles aktioner med indvirkning paa turismen (). Denne fortraeffelige evaluering er en god anledning for OESU til at udtale sig om EU's turistpolitik paa et tidspunkt, hvor dette emne diskuteres meget. Som forklaret i punkt 1.4 ovenfor er det dog ikke OESU's hovedformaal med denne udtalelse at tegne et endegyldigt billede af en EU-turistpolitiks indhold og retning.

3. Europa-Kommissionens og dens tjenestegrenes opgave og rolle i udformningen og gennemfoerelsen af EU's turistpolitik

3.1. Naar EU's politik paa turistomraadet vurderes, maa det tages i betragtning, at det primaere ansvar og dermed ogsaa initiativerne i denne vigtige erhvervssektor alt efter situationen i medlemsstaterne ligger paa det nationale eller det lokale niveau. EU's befoejelser paa dette omraade er derfor staerkt begraensede, og Raadet har med handlingsplanen givet Kommissionen et yderst begraenset mandat. Det betyder, at der kun staar et meget begraenset budget direkte til raadighed for turistpolitikken, og at GD XXIII's afdeling for turisme er meget lille.

3.2. Enhver anmodning om udvidelse af de igangvaerende aktiviteter skal vurderes paa denne baggrund og vil kraeve budgetforhoejelser og mere personale. OESU mener imidlertid, at dette er absolut noedvendigt, hvis man for alvor vil bevare og forbedre rammebetingelserne for en af det europaeiske erhvervslivs mest givtige sektorer.

3.3. Det gaelder om at integrere turistsektoren i EU's politik paa mange andre omraader, som regionaludvikling (f.eks. hvad angaar finansieringen af infrastrukturer), transport, miljoe, forbrugerbeskyttelse, indirekte beskatning, erhvervsuddannelse og videreuddannelse. Denne opgave skal udfoeres med kraftig stoette fra Kommissionens afdeling for turisme. Kun paa denne maade kan ekstra bureaukrati undgaas og subsidiaritetsprincippet sikres, og kun saadan kan der skabes de rette betingelser for, at lokale og regionale initiativer fra saavel markedets parter som myndighederne kan udfolde sig.

3.4. At det her drejer sig om en meget vigtig intensivering af den politiske indsats fremgaar af sektorens oekonomiske betydning. Turismen staar for ca. 6 % af den samlede beskaeftigelse i EU og giver saaledes direkte arbejde til omkring 9 millioner mennesker. Alene hotel-, restaurations- og cateringbranchen giver beskaeftigelse til omkring 1,2 millioner virksomheder, hovedsageligt smaa. EU's turisme er endvidere en af hovedindtaegtskilderne i Europa (antagelig mindst 5,5 % af BNI).

3.5. Turistsektorens stoerrelse skaber naturligvis ogsaa problemer i sig selv. Turismen kan virke som en trussel for miljoeet og befolkningens kulturelle identitet i turistomraaderne.

Disse og andre spoergsmaal maa der findes en loesning paa, og EU kan i denne forbindelse spille en vaesentlig rolle.

4. De forskellige foranstaltninger i den fleraarige handlingsplan paa turistomraadet 1993-1995

4.1.

Forbedret kendskab til turisterhvervet

4.1.1. OESU konstaterede i sin udtalelse af 19. december 1991 (), at turismens betydning undervurderes, fordi der mangler ordentlig information. OESU har derfor opfordret Kommissionen til at foretage en grundig undersoegelse af det europaeiske turisterhverv med saerlig vaegt paa turismens indflydelse paa beskaeftigelse, produktion og investeringer.

4.1.2. Af den endelige rapport fra Kommissionen om ivaerksaettelsen af et toaarigt program (1991/1992) for udvikling af faellesskabsstatistikken vedroerende turisme () fremgaar det, at Kommissionen har spillet en vigtig styrende rolle i udviklingen af et sammenhaengende informationsindsamlingssystem. Paa grundlag af rundspoerger blandt de vigtigste brugergrupper er der opstillet en prioritering. Paa dette omraade arbejder Kommissionen ikke blot taet sammen med medlemsstaterne, men ogsaa med verdensturistorganisationen WTO og OECD.

4.1.3. OESU mener, at Kommissionens bestraebelser paa i samarbejde med de beroerte parter at opnaa en kvalitativ forbedring af de statistiske oplysninger vedroerende turismen boer stoettes. OESU opfordrer Raadet til ikke blot at tale om at prioritere disse aktiviteter, men ogsaa at afsaette de fornoedne finansielle midler dertil paa Eurostats budget.

4.1.4. OESU konstaterer med glaede, at Kommissionen selv tillaegger det betydning at forbedre kendskabet til turismen som produkt, hvilket fremgaar af dens licitationer og indkaldelse af forslag til diverse undersoegelser i 1994 (). OESU fremhaever i denne anledning endnu en gang, hvor vigtigt det er, at resultaterne af saadanne undersoegelser formidles bredt og droeftes med turisterhvervet paa kongresser eller i Det Raadgivende Udvalg for Turisme. Dette udvalg, som kun sjaeldent er traadt sammen, boer aktiveres, saa det bedre kan spille sin rolle som sparringpartner for Kommissionen.

4.2.

Spredning af ferieperioderne

4.2.1. OESU har stoettet Kommissionen i forsoeget paa at opnaa stoerre spredning af ferieperioderne for dermed at bidrage til at mindske den baade saesonmaessige og geografiske spidsbelastning. OESU har isaer peget paa, at det i den forbindelse ogsaa er vigtigt at sprede turiststroemmen ved at inddrage nye rejsemaal. Udviklingen af nye turistmaal og -attraktioner i Europa vil nemlig kunne mindske presset paa de eksisterende og dermed bidrage til at beskytte saavel miljoeet (jf. punkt 4.6.1) som de historiske kulturvaerdier, der ofte belastes haardt af masseturismen. Ogsaa den lokale befolknings kulturelle identitet og livsvilkaar rammes af de negative foelger af turiststroemmens for store koncentration.

4.2.2. Siden konferencen under det nederlandske formandskab er der intet sket, eller kun meget lidt, med hensyn til en stoerre feriespredning. Europa-Parlamentet beder Kommissionen om snarest muligt at etablere et internationalt forum til droeftelse af geografisk og saesonmaessig spredning af turismen. En raekke muligheder boer undersoeges, bl.a. bedre koordinering af ferieperioderne, isaer i nabomedlemsstater, og indfoerelse af valgfri skolefridage. Europa-Parlamentet bifalder Kommissionens undersoegelse af udgiftsmoenstre og forbrugeradfaerd i turistsektoren, da den giver et bedre indblik i problematikken.

4.2.3. Da det er et kompliceret spoergsmaal, og da medlemsstaterne ikke altid har den fornoedne kompetence til at gennemtvinge spredning af ferieperioderne, er OESU godt klar over, at EU's spillerum er meget lille. Kommissionen boer dog tilskynde til en debat om feriespredning og selv tage initiativet. Myndigheder og private organisationer (virksomheder, skoler) i de forskellige medlemsstater vil kunne laere af hinanden. OESU stoetter da ogsaa Europa-Parlamentets opfordring til at etablere et internationalt forum til droeftelse af feriespredning og haaber, at den konference om emnet, der er planlagt under det tyske formandskab, vil kunne saette skub i projektet.

4.2.4. OESU skal her pege paa, at feriespredning alene ikke kan loese problemet med den tidsmaessige og geografiske koncentration. Selve turistproduktet skal ogsaa inddrages i debatten. Udbuddet boer vaere mere varieret, og det kan opnaas ved at differentiere produktet efter forskellige befolkningsgrupper (f.eks. aeldre) og ved at udvikle andre produkter (sund ferie, kurophold, kulturrejser). En saadan udvikling mod nye kombinationer af produkt og marked vil oege Europas konkurrenceevne og fremme en bedre udnyttelse af naturressourcerne og af det menneskelige potentiale (de menneskelige ressourcer).

4.3.

Tvaernationale foranstaltninger, herunder stoette til samarbejde mellem graenseregioner

4.3.1. OESU har i mange udtalelser understreget betydningen af samarbejde mellem myndigheder og virksomheder i graenseregioner. Dette gaelder ogsaa for aktiviteterne paa turistomraadet.

I flere graenseregioner er der de seneste aar taget initiativ til at profilere regionen som turistmaal, dvs. paa tvaers af landegraenserne. Dette stoettes bl.a. af EU's initiativprogram INTERREG.

Ogsaa Europa-Parlamentet understreger betydningen af samarbejde mellem medlemsstaterne og opfordrer EU til at fremme dette samarbejde.

4.3.2. OESU mener, at de hidtidige initiativer maa betegnes som meget begraensede. Administrationerne i medlemsstaterne maa i langt hoejere grad end nu goere sig klart, at de indre graenser i EU er ved at forsvinde og indrette deres politik derefter. Dannelsen af Euroregioner er i denne forbindelse af stor betydning. Euroregioner kan ogsaa vaere til gavn for private organisationer, virksomheder og halvoffentlige institutioner ved etableringen af graenseoverskridende samarbejdsstrukturer i turistsektoren.

4.3.3. Endelig bemaerker OESU, at samarbejdet med regioner uden for Den Europaeiske Union maa intensiveres. Det drejer sig i den forbindelse om bestemmelser i de Middelhavs- og oest- og centraleuropaeiske lande, der har en historisk forbindelse med den europaeiske kultur. Et af de spoergsmaal, der i denne sammenhaeng kraever saerlig opmaerksomhed, er de europaeiske turistinvestorers mulighed for blive aktive i disse ikke-europaeiske lande. Disse spoergsmaal maa udbygges naermere i GATS, der er omhandlet i punkt 7.2.

4.4.

Turisten som forbruger

4.4.1. Beskyttelse af turisten som forbruger har altid vaeret et lige saa vigtigt udgangspunkt for OESU som hensynet til en sund oekonomisk udvikling af turistsektoren.

Paa en raekke omraader har EU klart forbedret forbrugernes retstilling, men dette aspekt fortjener fortsat opmaerksomhed. Den mere aktive forbrugerpolitik har resulteret i en stor generel forbedring af forbrugernes retstilling og hermed ogsaa af turistens. Rimelige kontraktvilkaar, forbud mod tvivlsomme fremgangsmaader ved time-sharing af ejendom og bedre forbrugeroplysning kan naevnes som eksempler herpaa.

Europa-Parlamentet er meget opmaerksom paa at beskytte turisten som forbruger. Det fremhaever betydningen af god forbrugeroplysning, problematikken omkring daekning af omkostningerne ved sygdom eller hospitalsindlaeggelse, spoergsmaalet om kriminalitet og mere generelt kvaliteten af turistproduktet.

4.4.2. Turisterhvervet er efter OESU's mening den sektor, der prioriterer forbrugerservice hoejest. Kun hvis produktet som helhed er tilfredsstillende, vil forbrugeren give udtryk for det og eventuelt komme igen. Paa baggrund af det, der allerede er opnaaet gennem EU-lovgivning, og sektorens saerlig forbrugerrettede karakter mener OESU, at der boer holdes lidt igen med nye regler paa omraadet. Det finder saaledes Europa-Parlamentets seneste udtalelse om fjernkoeb saerlig foruroligende, da forudbetaling ved bestilling i turistsektoren er almindelig anerkendt og intet har at goere med tvivlsom praksis ved fjernsalg. Eksemplet viser, at generelle forbrugerbeskyttelsesprincipper virker helt anderledes i turistsektoren og derfor kan foere til uoenskede resultater. Man boer snarere se paa medlemsstaternes erfaringer med uafhaengige klagenaevn og ombudsmaend, der allerede har vist sig nyttige ved konfliktloesning paa turistomraadet.

Et af de licitationstilbud, der naevnes i punkt 4.1.4, er udarbejdelsen af en praktisk vejledning for turister. En saadan brugervenlig haandbog er et godt og konkret skridt i retning af bedre forbrugervejledning af turister.

4.5.

Turisme med kulturelt sigte, billige former for turisme, ungdomsturisme og miljoe

4.5.1. Med henblik paa et mere varieret udbud af turistprodukter har OESU slaaet til lyd for udvikling af nye turistprodukter, der giver en stoerre del af Europas befolkning mulighed for at deltage i en eller anden form for turistaktivitet.

Kommissionen har som svar herpaa stoettet mange innovative projekter, som har bidraget til at goere turisme tilgaengelig for mindre velstillede grupper.

Ogsaa Europa-Parlamentet peger paa betydningen af aktiviteter for unge, aeldre og handicappede samt paa vaerdien af den europaeiske kulturarv.

4.5.2. OESU kan ikke undgaa at faa det indtryk, at der ikke rigtig findes en struktureret politik paa disse omraader. De projekter, der er blevet stoettet, har nok vaeret interessante, men i lille maalestok og ofte uden vaerdi som forbillede. Det er isaer her, det viser sig, hvor begraensede EU-midlerne er, og aktiviteterne i den naermeste fremtid vil derfor ogsaa vaere begraensede. Det spoergsmaal rejser sig med stadig stoerre kraft, om anvendelsen af strukturfondsmidlerne til turisme svarer til maalsaetningerne. OESU er bange for, at maalsaetningerne i handlingsplanen for turismen i praksis kun har ringe eller slet ingen indflydelse paa beslutningerne om strukturfondsstoette til projekter. Heller ikke her synes der at vaere megen tale om koordinering.

4.6.

Turisme og miljoe

4.6.1. OESU gaar ud fra det grundprincip, at turisme og miljoe ikke behoever at vaere modpoler.

Kommissionen har vaeret lydhoer over for OESU's synspunkter og udviklet en politik, der proever at forene begge hensyn. Det er sandt, at turisme kan vaere en stor trussel for miljoeet (man behoever blot taenke paa spoergsmaalet, der rejses i punkt 4.2.1, om feriespidsbelastning og de deraf foelgende problemer med masseturisme i Alperne i vintersaesonen og ved Middelhavets kyster i sommersaesonen). Men miljoeet kan paa den anden side ogsaa have gavn af turisternes interesse, idet miljoeinfrastrukturforanstaltninger kan finansieres af indtaegterne fra turismen.

Europa-Parlamentet opfordrer saaledes til, at turisternes miljoebevidsthed og miljoekendskab oeges og dermed respekten for miljoeet.

4.6.2. OESU finder det af stoerste betydning, at miljoepolitik og turistpolitik koordineres. Flere turistomraader i Europa har haft faldende besoegstal, bl.a. fordi man har undladt at traeffe miljoeforanstaltninger. Rent vand faar man nu engang kun ved at traeffe visse forholdsregler, ikke ved at saenke normerne! OESU er ogsaa tilfreds med prioriteringen af turismen i EU's femte miljoehandlingsprogram (). Denne prioritering boer dog udspringe af oensket om at bidrage til at skabe et miljoe, hvor turismen kan udfolde sig, og ikke af et oenske om at paalaegge turistvirksomhederne unoedigt belastende betingelser.

Paa denne baggrund bakker OESU helt op bag Kommissionens bestraebelser paa at forbedre kvaliteten af det europaeiske turistprodukt ogsaa i miljoemaessig henseende.

4.7.

Turisme i landdistrikter

4.7.1. Af forskellige grunde finder OESU det vigtigt at fremme turismen i landdistrikter. Da landbrugsindkomsterne er faldende paa grund af reformen af den faelles landbrugspolitik og de stadig flere braklagte marker, vil en omlaegning til turistaktiviteter kunne give landdistrikterne en ny oekonomisk impuls. Dette vil ogsaa goere det muligt at sprede turistaktiviteterne over et stoerre geografisk omraade og dermed lette presset paa de kendte turistmaal. Isolerede egne med landbrugstraditioner skulle ogsaa kunne goeres mere attraktive og tilgaengelige gennem udvikling af turismen. Regionens oekonomi (isaer haandvaerksvirksomheder og detailhandel) vil dermed faa et skub fremad, saaledes at regionen kan slutte sig til de mere udviklede omraader (der kendetegnes ved bedre infrastrukturelle netvaerk, samarbejde mellem virksomheder, adgang til finansieringskilder osv.) ().

Den Europaeiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget har sammen med Den Europaeiske Fond for Regionaludvikling og Den Europaeiske Socialfond stoettet en raekke investeringer i landboturismen. Det drejer sig om ikke ubetydelige beloeb til diversificering af aktiviteterne i landdistrikterne. Stoetten gives direkte til landbrugsvirksomhederne samt mere generelt til infrastrukturprojekter eller f.eks. til oprettelsen af naturparker.

Ogsaa LEADER-programmet har stillet midler til raadighed for turistprojekter i landdistrikterne.

Europa-Parlamentet fremhaever betydningen af at sprede turismen over flere omraader, herunder landdistrikterne, hvorved der kan tilbydes mere forskellige turistprodukter.

4.7.2. OESU er tilfreds med de seneste aars stigning i den saakaldte landboturisme. For byturisten kan den blive et tiltraekkende alternativ til de mere klassiske former for turisme, forudsat at kravene om fair konkurrence (isaer med hensyn til skatter og afgifter) samt de grundlaeggende sundheds- og sikkerhedskrav til turistattraktioner og hoteller opfyldes.

4.7.3. OESU laegger isaer vaegt paa, at disse initiativer giver den del af befolkningen, der ellers ikke ville have mulighed for det, adgang til at deltage i turistaktiviteter. Desuden har det vist sig, f.eks. i Wales, at den geografiske spredning ogsaa medfoerer en stoerre tidsmaessig spredning af ferieperioderne, idet folk tager en kort ferie nr. 2 eller 3. OESU mener imidlertid, at betingelsen for en sund udvikling af landboturismen er fair konkurrence, saa det ikke laengere skulle vaere noedvendigt med subsidier paa kort sigt.

4.8.

Uddannelse

Tjenesteydelsernes kvalitet er fremtidens noegleord. Det kraever et hoejt og tidssvarende kundskabsniveau af alle, der er beskaeftiget i turistsektoren, og frem for alt maa sprogkundskaber staa i foerste raekke. EU har indset dette og stoettet en lang raekke projekter med det formaal at forbedre kundskabsniveauet i turistsektoren, herunder i rejsebureauer og hos rejsearrangoerer. Da turisterne bliver mindre stereotype som forbrugere, oeges deres krav, som er forskellige fra maalgruppe til maalgruppe. Anvendelsen af nye teknologier og ledelsesformer goer det noedvendigt at give uddannelse absolut prioritet, ogsaa i betydningen permanent uddannelse. Kvaliteten af tjenesteydelserne skal forbedres vaesentligt, isaer hvis det skal lykkes at tiltraekke turister fra tredjelande. OESU giver derfor sin fulde stoette til oprettelsen af uddannelsesnetvaerk i de forskellige medlemsstater samt udvekslingen af erfaringer om »bedste praksis« mellem myndigheder, uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet. Turistsektorens image som arbejdsgiver kan hermed forbedres betydeligt. Man boer vaere opmaerksom paa arbejdsvilkaarene for sektorens ansatte, hvis beskaeftigelsessituationen skal forbedres, og en karriere inden for turistsektoren goeres mere tiltraekkende.

4.9.

PR-aktiviteter i tredjelande

I de sidste ti aar er Europas andel af verdensmarkedet faldet med mindst 10 %. Konkurrencen fra turistmaal i tredjelande er meget haard, og Europa taber terraen. Antallet af besoegende fra Japan og USA er endda faldet i absolutte tal. OESU mener, at Kommissionen snarest muligt boer udarbejde en situationsanalyse og jaevnligt ajourfoere den, saa alle de involverede parter (markedet og myndighederne) kan traeffe de noedvendige forholdsregler for at vende denne tendens. Paa den ene side fremmer Europa selv denne udvikling ved at yde betydelig finansiel stoette til opbygningen af en turistinfrastruktur i tredjelande. Paa den anden side kan Europa dog ogsaa med en maalrettet markedsfoeringspolitik forsoege at lede turiststroemmen fra tredjelande til Europa (f.eks. ved bearbejdning af markedet for den saakaldte kongres-turisme). OESU havde derfor svaert ved at tro det, da det erfarede, at budgetmyndighederne har fjernet budgetposten oprettet til dette formaal fra 1994-budgettet. Det viser endnu en gang, at turistsektorens oekonomiske rolle i mange tilfaelde endnu ikke tages alvorligt. Promovering af Den Europaeiske Union som saadan i tredjelande skal gribes professionelt og systematisk an, hvis den skal have nogen gennemslagskraft overhovedet.

En saadan promovering af Europa skal finde sted i et godt samarbejde og i god afstemning med de forskellige nationale og regionale turistkontorers aktiviteter. Paa grundlag af et passende budget skal den karakteristiske europaeiske diversitet bringes til fuld udfoldelse.

5. Turistpolitikkens integration i EU's oevrige aktiviteter

5.1. I maj 1992 udsendte Kommissionen en meddelelse om faellesskabspolitik og -foranstaltninger af interesse for turismen (). Meddelelsen giver en oversigt over, i hvilket omfang virksomhederne i turistsektoren vil faa at goere med EU-foranstaltninger paa forskellige omraader, f.eks. det indre marked, konkurrencepolitik, socialpolitik og miljoepolitik.

Denne meddelelse er et foerste svar paa OESU's anmodning om, at turistpolitikken integreres i EU's samlede politik. En saadan horisontal fremgangsmaade betyder, at der i beslutningsprocessen tages hensyn til turisterhvervets og forbrugernes interesser paa alle relevante politikomraader. Netop turisterhvervets oekonomiske, sociale og kulturelle betydning goer en saadan integration oenskelig og rigtig i enhver henseende.

5.2. Kommissionens tidligere omtalte beretning om faelles aktioner med indvirkning paa turismen af april 1994 fortsaetter i samme spor. Ogsaa i denne beretning meldes der om aktiviteter paa omraader uden for turisthandlingsprogrammets direkte anvendelsesomraade, hvor der er ivaerksat EU-foranstaltninger eller investeret finansielle midler til fordel for turismen. OESU mener dog, at der stadig mangler en roed traad. Det skyldes efter OESU's mening fremfor alt den kendsgerning, at der i traktaten ikke findes et egentligt retsgrundlag for at foere en integreret EU-turistpolitik.

6. Fra en horisontal og specifik turistpolitik til et eksplicit retsgrundlag i traktaten

6.1. I sin udtalelse om EF's handlingsplan paa turistomraadet af 19. december 1991 sagde OESU, at turismen boer faa sin egen plads ved den naeste revision af Rom-traktaten. Maastricht-traktaten er i den henseende en skuffelse, da turismen kun har faaet en meget begraenset plads i traktatens artikel 3, litra t). En plads, der ikke tager hensyn til sektorens aktuelle betydning og mulighed for i fremtiden at bidrage til den oekonomiske udvikling. Det oekonomiske aspekt maa dog ikke helt overskygge den formidling af velvaere, der er kendemaerket netop for dette erhverv.

6.2. Europa-Parlamentet har ogsaa udtalt sig om dette. Det har bedt Kommissionen om at udarbejde en hvidbog, der paapeger, hvorledes turistpolitikken bedst kan inkorporeres i traktaten om Den Europaeiske Union, naeste gang den revideres.

Som bekendt indledes dette revisionsarbejde allerede i 1996 i forbindelse med regeringskonferencen. Det forekommer nyttigt allerede nu at udsende et politisk signal om, at det er noedvendigt at inddrage turistpolitikken i en kommende traktat. Turistsektoren fortjener en saadan prioritering, og den chance, der nu viser sig, maa straks gribes.

7. Konklusion

7.1. Turistsektoren i Europa adskiller sig positivt fra andre erhvervssektorer, idet den til stadighed skaber nye arbejdspladser. En vigtig del af EU's BNI indtjenes i denne sektor, som tilbyder en kombination af produkt og marked, der er meget varieret og tilgaengelig for en meget stor del af EU's befolkning. Den giver derfor et saerligt bidrag til EU-borgernes velfaerd.

7.2. Som tidligere bemaerket har Europa visse trumfkort paa verdensmarkedet, men trusler om endnu haardere konkurrence lurer i horisonten. Saaledes kan der forventes en yderligere liberalisering af markederne i servicesektoren, herunder turistsektoren, som foelge af den GATS-aftale (General Agreement on Trade in Services), der blev indgaaet som del af Marrakesh-aftalen af 15. april 1994. Dette betyder, at flere leverandoerer fra tredjelande faar adgang til det europaeiske marked, og at ikke-europaeiske investeringer i turistsektoren oeges, men ogsaa, at europaeiske investorer kan skaffe sig flere turistinteresser uden for Europa og dermed nedtone deres aktiviteter i Europa. Den verdensomspaendende konkurrence vil derfor tage til, med alt hvad det indebaerer af muligheder og risici.

Paa denne baggrund skal der formuleres en specifik EU-turistpolitik, samtidig med at rammebetingelserne opfyldes (saasom gennemfoerelsen af EU's indre marked, opbygningen af en oekonomisk og monetaer union med alle de fordele, der foelger af én moentenhed).

Det er paa nuvaerende tidspunkt for praetentioest at fastlaegge indholdet af denne politik. Men ud over at udsende et signal om europaeiske kulturvaerdier til omverdenen kunne den tage saa forskellige aspekter i betragtning som bevarelse af bestemte naturomraader og resterende kyststraekninger af europaeisk interesse (f.eks. gennem en EU-politik for fysisk planlaegning) og ivaerksaette foranstaltninger for at tilskynde enkeltpersoner og virksomheder til at iagttage hoeje bygge- miljoenormer.

7.3. OESU har ovenfor givet udtryk for sin skuffelse over EU's indsats for turismen i aarenes loeb. Trods de gode hensigter og bestraebelser fra alle parters side har foranstaltningerne, pengestoetten og projekterne vaeret lappeloesninger af meget begraenset omfang, skuffende gennemslagskraft og ikke tilstraekkeligt systematisk taenkt igennem.

Foruden afdelingen for turisme i GD XXIII, hvis stoerrelse og midler er staerkt begraensede, kommer mange andre GD'er i kontakt med sektoren via deres aktiviteter. Trods vanskelighederne kan der naeppe tales om nogen koordinering. Som eksempel kan naevnes moms-politikken, der giver medlemsstaterne mulighed for at vaelge en lav momstarif for hotelovernatninger og gerne ogsaa for restaurationsudgifter. Dette er vigtigere end nok saa mange subsidier!

Mange af OESU's tidligere udtrykte oensker er forblevet paa oenskestadiet, og Europa-Parlamentet noejes med i sine henstillinger at pege paa, hvad der burde vaere gjort for aar tilbage. Den europaeiske turistsektor er i staerk fart ved at miste sin andel af verdensmarkedet, og lappeloesninger som subsidier hist og her hjaelper ikke mere.

7.4. OESU's endelige konklusion maa derfor blive, at der skal tilvejebringes et retsgrundlag for turismen i en revideret traktat. OESU opfordrer derfor medlemsstaterne til at indfoeje et saadant retsgrundlag i en kommende traktat, saadan som industripolitikken har sit retsgrundlag i traktatens artikel 130!

Bruxelles, den 15. september 1994.

Susanne TIEMANN

Formand for

Det OEkonomiske og Sociale Udvalg

() EFT nr. L 231 af 13. 8. 1992, s. 26.

() EFT nr. C 49 af 24. 2. 1992.

() EP 206.166/fin, ordfoerer: Pam Cornelissen.

() KOM(94) 74 endelig udg., Bruxelles, 6. april 1994.

() KOM(93) 345 endelig udg., Bruxelles, den 1. september 1993.

() EFT nr. C 122 af 4. 5. 1994, s. 86.

() KOM(92) 23, 27. 3. 1992.

() Interessante overvejelser over dette emne findes i punkt 24 ff i kommissaer Bruce Millans notat til det uformelle raadsmoede mellem ministre med ansvar for fysisk planlaegning, Korfu, den 2. juni 1994: »Europa efter Maastricht«.

() SEK(92) 701 endelig udg., 27. 5. 1992.