51994IE0236

Udtalelse om afskaffelse af de retlige hindringer for ecu'ens anvendelse (94/C 133/12)

Det OEkonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 29. juni 1993 i henhold til forretningsordenens artikel 20, stk. 4, at fremsaette udtalelse om afskaffelse af de retlige hindringer for ecu'ens anvendelse.

Det forberedende arbejde henvistes til OESU's Sektion for OEkonomiske, Finansielle og Monetaere Spoergsmaal, som udpegede Klaus Meyer-Horn til ordfoerer. Sektionen vedtog sin udtalelse den 8. februar 1994.

Det OEkonomiske og Sociale Udvalg vedtog paa sin 313. plenarforsamling af 23. og 24. februar 1994, moedet den 23. februar 1994, enstemmigt foelgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. Kommissionen forelagde den 23. december 1992 Det Europaeiske Raad en hvidbog om afskaffelse af de retlige hindringer for ecu'ens anvendelse (1).

I hvidbogen opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til entydigt at give ecu'en retlig status som fremmed valuta og til at traeffe foranstaltninger:

- med hensyn til anvendelsen af ecu i privatretlige kontrakter (f.eks. betalingsklausuler i ecu),

- vedroerende domstolsafgoerelser, naermere bestemt retsplejelovgivningen,

- vedroerende virksomhedens organisation og styring (f.eks. prisskiltning og opgoerelse af balancen i ecu),

- samt vedroerende told og beskatning (f.eks. indbetaling af skat i ecu).

1.2. Som det fremgaar af hvidbogen, slaar Kommissionen ikke til lyd for EF-regulering, men overlader det til de enkelte medlemsstater, inden for deres egne retsrammer, at traeffe egnede foranstaltninger, der sikrer, at ingen forhindres i at anvende ecu paa grund af lovgivningen eller gaeldende praksis (pkt. 40).

1.3. Kommissionen minder i hvidbogen om,

- at Det Europaeiske Raad har udtalt, at en mere udbredt anvendelse af ecu'en boer nyde fremme (Dublin den 25. og 26. juni 1990), og

- at Det Europaeiske Monetaere Institut har til opgave at lette anvendelsen af ecu'en og at overvaage dens udvikling, herunder at tilse, at ecu-clearingsystemet fungerer smidigt (artikel 109 F, stk. 2).

1.3.1. En oeget anvendelse af ecu allerede i OEMU-overgangsfasen vil efter Kommissionens mening lette indfoerelsen af ecu som en selvstaendig, faelles valuta i Faellesskabet (artikel 109 L, stk. 4) i OEMU'ens 3. fase (pkt. 77).

1.3.2. Det er Kommissionens opfattelse, at overgangen til en faelles valuta vil vaere en meget kompliceret proces, som kraever forberedelse. Hvis borgerne, erhvervslivet og den offentlige administration uden lovgivningsmaessige hindringer paa forhaand kan goere sig deres erfaringer med brugen af ecu, vil det lette processen (pkt. 74).

1.4. I hvidbogen beskriver Kommissionen de forskellige typer af retlige hindringer for anvendelsen af ecu'en, ligesom den i et bilag paa 78 sider gennemgaar de forskellige hindringer opdelt paa type og land. Hvidbogen stoetter sig til en rundspoerge i kreditinstitutter og virksomheder og til resultaterne af en stort anlagt undersoegelse paa adskillige tusind sider, som afsluttedes sidst i 1991 (pkt. 16).

2. Generelle bemaerkninger

2.1. Ecu - status som fremmed valuta

2.1.1. Afskaffelse af de retlige hindringer er ikke i sig selv tilstraekkeligt til at fremme brugen af ecu. I fasen forud for Den OEkonomiske og Monetaere Union vil ecu'en fortsat vaere en kurvvaluta, som er behaeftet med en raekke ulemper og risici. Kommissionen goer med rette opmaerksom paa, at ecu'en i overgangsperioden ikke til enhver tid vil vaere den bedste transaktionsvaluta (pkt. 74). Der synes derfor at vaere behov for en tillidsskabende oplysning af offentligheden om den nuvaerende og fremtidige ecu (se ogsaa pkt. 2.3.2 nedenfor).

2.1.1.1. Afskaffelsen af de retlige hindringer for brugen af ecu er imidlertid et skridt i den rigtige retning. Ecu-valutaen skal jo indfoeres om foeje aar, og saa kan man ikke kort foer overgangen til slutfasen fortsat laegge retlige hindringer for dens forloeber, ecu-kurvvalutaen. I henhold til artikel 109 L, stk. 4, i traktaten om Den Europaeiske Union skal ecu'en indfoeres »hurtigt« efter indledningen af den 3. fase. I bestraebelserne for at fjerne de retlige hindringer for anvendelsen af ecu'en boer man imidlertid ikke gaa saa langt som til at give ecu'en status som lovligt betalingsmiddel allerede i overgangsfasen. Det ville vaere at gribe ind de nationale centralbankers autonomi, som de bibeholder ubeskaaret indtil indledningen af 3. fase. I overgangsfasen vil kompetencen og ansvaret for de lovlige betalingsmidler paa en medlemsstats territorium saaledes fortsat alene ligge hos den paagaeldende nationale centralbank.

2.1.1.2. Hvad angaar spoergsmaalet om afskaffelse af de retlige hindringer tager Kommissionen med rette udgangspunkt i, at ecu'en ikke i noget land er sat i omloeb som lovligt betalingsmiddel. (De ecu-moenter, der er udstedt i Belgien og Irland, er ikke lovlige betalingsmidler i egentlig forstand, men i virkeligheden moenter til samlerbrug) (pkt. 18). I nogle medlemsstater har ecu'en faaet retlig status som fremmed valuta: de jure (I, P, B, L, GR, F, E) eller de facto (DK, IRL, NL).

I Storbritannien findes der ganske vist ikke nogen speciel lovregulering vedroerende ecu'en, men den kan alligevel anvendes som valuta. I Tyskland betragtes ecu kun som regningsenhed. Den tyske forbundsbank har imidlertid meddelt (1), at kreditinstitutter i Tyskland kan foere konti og yde laan i ecu.

2.1.1.3. Hvis ecu'en i alle medlemsstater fik samme officielle status som fremmed valuta, ville en lang raekke hindringer for dens anvendelse vaere fjernet (pkt. 51). Dette raesonnement fra Kommissionens side er i og for sig rigtigt. Det er dog tvivlsomt, om det i sig selv vil vaere tilstraekkeligt til at oege brugen af ecu.

2.1.2. OEget anvendelse af ecu i overgangsfasen forudsaetter andet og mere end afskaffelse af de retlige hindringer. Naar der udvises tilbageholdenhed med at anvende ecu, skyldes det nemlig i foerste raekke de omkostninger og kursrisici, der knytter sig til omveksling af national valuta til ecu og af ecu til national valuta.

2.2. Kursrisici ved anvendelse af ecu

2.2.1. Lovregulering kan ikke fjerne de oekonomiske hindringer for anvendelsen af ecu.

2.2.1.1. AEndringerne i de enkelte valutaers ecu-omregningskurs siden august 1993, uroen paa valutamarkederne i efteraaret 1992 og sommeren 1993 samt finansministrenes og centralbankchefernes beslutning af 2. august 1993 om at udvide valutaernes udsvingsgraenser i EMS'ens valutakursmekanisme til 15 % over og under centralkursen er alle forhold, som har gjort risiciene ved anvendelse af ecu og anden fremmed valuta synlige for en bred offentlighed.

2.2.1.2. Kursrisiciene ved anvendelse af ecu og generelt af andre EU-landes valutaer kan foerst ventes nedbragt, naar der er opnaaet stoerre konvergens i de makrooekonomiske noegletal. I den nuvaerende situation med lavkonjunktur og massearbejdsloeshed er en oeget konvergens inden for en overskuelig tidshorisont kun mulig, hvis den tilsvarende politiske vilje er til stede. Det pointerer OESU i sin udtalelse om kravene til politikken i fasen forud for OEMU'en (2), hvor det understreger, at specielt foelgende tre rammevilkaar skal vaere opfyldt:

2.2.1.2.1. en bedre overordnet koordinering i EF-regi af de enkelte medlemsstaters oekonomiske politik;

2.2.1.2.2. en taet multilateral overvaagning fra EF-side af denne oekonomiske politik;

2.2.1.2.3. en indbyrdes afstemning af de enkelte EF-landes konvergens- og konjunkturstimuleringsprogrammer.

2.2.2. Saa laenge forudsaetningerne i pkt. 2.2.1.2 ikke er opfyldt, skal man ikke forvente, at husholdningerne vil udvise oeget interesse for brug af ecu. Kommissionen goer derfor det rigtige, naar den undlader at foreslaa tiltag, der fremmer en forceret anvendelse af ecu. Det kunne nemlig foere til opskruede forventninger og efterfoelgende bristede illusioner, hvilket ville skade ecu'ens image. En saadan desillusionering kunne ogsaa give den faelles europaeiske moent med betegnelsen ecu, der skal indfoeres i OEMU'ens tredje fase, et daarligt stempel straks fra starten.

2.2.3. En fjernelse af de retlige hindringer for anvendelsen af ecu'en vil derfor inden for en overskuelig fremtid nok primaert komme virksomhederne i udlandsorienterede sektorer til gode. Ifoelge hvidbogen (pkt. 7) har den kommercielle anvendelse af ecu hidtil naeppe tegnet sig for mere end 1-2 % af EF-landenes udenrigshandel. Bestanden af ecu-laan udgjorde dog ikke mindre end ca. 200 milliarder ECU medio 1993, medens clearingerne i ecu-betalingssamkvemmet paa samme tidspunkt laa paa ca. 50 milliarder ECU dagligt.

2.2.4. Af voksende betydning er imidlertid anvendelsen af ecu i internationale organisationers clearingsystemer, f.eks. Eurocontrol (flyveledelse), Amadeus (flybillet- og hotelreservation) samt UIC, der anvender ecu i clearingen af betalingerne mellem de europaeiske jernbaneselskaber og af samme grund fastsaetter sine aarlige kilometertariffer i ecu. Ifoelge oplysninger fra databanken i Kommissionens Generaldirektorat II-D/2 andrager ecu-omsaetningen inden for disse clearingsystemer 2,15 milliarder ECU i Eurocontrols tilfaelde og 7,5 milliarder ECU i UIC's tilfaelde (3). I 1993 blev over 35 % af udgifterne paa EF-budgettet, der andrager ca. 70 milliarder ECU, afviklet i ecu (i 1987 knap 6 %).

2.3. Informering af offentligheden og tilliden til ecu'en

2.3.1. OESU henstiller, at hvidbogen om de retlige hindringer for anvendelsen af ecu'en foelges op, ved at de europaeiske borgere paa egnet maade og i et letfatteligt sprog informeres om overgangsfasen til Den OEkonomiske og Monetaere Union, der indledtes den 1. januar 1994 (1). Det kunne ske ved, at der udsendes foldere og pjecer, der giver svar paa de spoergsmaal, borgeren stiller sig, det vil navnlig sige:

2.3.1.1. OEMU'ens konsekvenser for almindelige menneskers hverdag;

2.3.1.2. fordele og risici ved anvendelse af ecu i overgangsfasen;

2.3.1.3. de praktiske foelgevirkninger af, at de nationale valutaer erstattes af en faelles EF-valuta, ecu'en, i 3. fase, specielt hvad angaar seddel- og moentomloebet, prisskiltning, bankkonti, udstedelse og indfrielse af vaerdipapirer samt bogfoering.

2.3.2. Det Europaeiske Monetaere Institut (EMI) boer tages med paa raad, naar Kommissionen forbereder ovenomtalte oplysningskampagne i samarbejde med de befoejede myndigheder i medlemsstaterne.

2.3.3. Det maa vaere et naturligt krav, at EMI underrettes om alle de foranstaltninger, medlemsstaterne overvejer at traeffe for at fjerne de retlige hindringer for brugen af ecu. Der taenkes navnlig paa tilsynsreglernes behandling af kreditinstitutters ecu-risici (se pkt. 3.1.2).

2.3.4. Offentligheden skal ogsaa informeres om de forskellige muligheder for anvendelse af ecu i overgangsfasen og alle de risici (se pkt. 2.2.2 og 3.1.7.3) men ogsaa fordele, der knytter sig hertil.

2.3.4.1. Til fordelene kunne man regne udsigten til, at kurvvalutaen ecu i henhold til artikel 109 L, stk. 4, omdannes til den selvstaendige og i sidste instans faelles EF-valuta ecu i forholdet 1:1 i 3. fase, medens det lige til overgangsfasens udgang forbliver uvist, til hvilken kurs de enkelte nationale valutaer omregnes til ecu. Ecu'en skulle altsaa, uanset at den i dag blot er en kurvvaluta, juridisk set overgaa til at blive en ecu i 3. OEMU-fases forstand. Investeres der f.eks. i overgangsfasen i ecu-obligationer (2) med en vis loebetid, sikrer man sig rente- og afdragsydelser i 3. fase i den fremtidige europaeiske valuta ecu i forholdet 1:1 til den aktuelle ecu.

2.3.4.2. En anden, ikke almindelig kendt fordel ligger deri, at ecu-kurvens valutasammensaetning i henhold til Maastricht-traktatens artikel 109 G »fastfryses« i 2. fase. Det vil sige, at de beloeb i de enkelte nationale valutaer, som ecu'en er sammensat af, ikke laengere aendres. Alt efter udviklingen i valutakurserne kan de enkelte valutaers vaegt (og dermed deres respektive procentandel i valutakurven) imidlertid aendre sig. Med andre ord: af de to hidtidige risici - dvs. risikoen for aendring af valutakurvens sammensaetning og risikoen for aendring i valutakurserne - er det kun valutakursrisikoen, der resterer. For markederne bliver det dermed gjort lettere at erhverve eller afhaende ecu-fordringer, idet de i de enkelte nationale valutaer erhverver eller afhaender de delbeloeb, der nu ligger fast i ecu-kurven (3).

2.3.4.3. I overgangsfasen finder kurvvalutaen ecu derudover anvendelse inden for strukturfondsomraadet, eftersom medlemsstaterne er forpligtede til at indbetale de bidrag til EF-budgettet, som tilfalder strukturfondene, i ecu, ligesom de udbetalinger fra EF-fondene, som skal kanaliseres ud til modtagerne i medlemsstaterne, skal ske i ecu. I takt med, at stadig flere overfoerselsbetalinger sker i ecu, stiger behovet for ecu og dermed mulighederne for at foretage clearinger. Det kunne maaske foere til, at der opstaar stoerre interesse i medlemsstaterne for at indroemme mulighed for skatteindbetalinger i ecu (jf. pkt. 3.3.2 og 3.3.3).

3. Bemaerkninger til de enkelte forslag

3.1. Ecu som betalingsmiddel, realkreditvaluta og i retsplejen

3.1.1. OESU stoetter Kommissionen i, at alle medlemsstater boer give ecu'en retlig status som fremmed valuta og udtrykkeligt sikre muligheden for (pkt. 49):

3.1.1.1. at der kan indgaas kontrakter i ecu (pkt. 50);

3.1.1.2. at der kan udstedes vaerdipapirer lydende paa ecu og indfries ecu-vaerdipapirer udstedt af tredjelande (pkt. 27 og 52), samt at disse papirer kan boersnoteres i ecu (pkt. 33);

3.1.1.3. at der kan foeres anfordrings- og kapitalbindingskonti i ecu, at indestaaendet kan forrentes i ecu, og at der kan bruges ecu i betalingstransaktioner (pkt. 53).

3.1.2. Det vil desuden vaere hensigtsmaessigt, hvis tilsynsreglerne tilpasses saaledes, at der ikke stilles strengere krav til bankers og forsikringsselskabers afdaekning af ecu-risici end til afdaekning af risici i andre fremmede valutaer (pkt. 54).

3.1.3. Endelig boer der i de enkelte medlemsstaters forskrifter om anvendelsen af ecu ikke laengere skelnes mellem, om betalingsaftalen er indgaaet mellem valutaindlaendinge, mellem valutaindlaendinge og valutaudlaendinge eller mellem valutaudlaendinge (pkt. 56).

3.1.4. Eksempler paa fjernelse af de retlige hindringer for ecu'ens anvendelse i pkt. 3.1.1.'s forstand er den belgiske lov af 12. juli 1991 (Moniteur Belge af 9. august 1991), den franske lov af 16. juli 1992 (Journal Officiel de la Republique Française af 18. juli 1992), samt den luxembourgske lov af 29. juli 1993.

3.1.4.1. Ifoelge den belgiske lov - der aendrer artikel 3 i en lov af 30. december 1885 (!) - kan beloeb i offentlige dokumenter og forvaltningsakter angives ikke alene i belgiske franc men ogsaa i ecu eller i en af de 24 OECD-medlemsstaters valutaer.

3.1.4.2. Den paagaeldende franske lov drejer sig om fremme og skattebegunstigelse af opsparing i aktier. Ifoelge lovens artikel 14 kan forpligtelser udtrykkes i ecu. Foer denne bestemmelse blev indsat, kunne aftaler mellem valutaindlaendinge om en betaling i fremmed valuta, som ikke havde baggrund i en graenseoverskridende forretning, blive kendt ugyldig.

Loven aendrer intet ved, at franske franc fortsat er det eneste lovlige betalingsmiddel. Anvendelsen af lovens mulighed for at bruge ecu er imidlertid betinget af forudgaaende enighed mellem aftalens parter. Paa den betingelse vil der ogsaa blive mulighed for, at de offentlige myndigheder kan anvende ecu, f.eks. i forbindelse med skatteudskrivning og offentlig laaneoptagelse (artikel 37 i det franske finanslovsforslag for 1993) (pkt. 44).

3.1.5. De i pkt. 3.1.4 naevnte belgiske og franske love er skridt i den rigtige retning. Der er imidlertid et problem i nogle medlemsstaters lovgivning, som de ikke loeser; i nogle tilfaelde - isaer paa auktioner og i forbindelse med ejendomshandler - er der saaledes fastsat et krav om betaling i kontanter, dvs. med pengesedler, hvorfor betaling ikke kan ske med »kontopenge«, dvs. med en fordring i form af en check eller en overfoersel. Da ecu ikke er i omloeb som kontante penge i noget EF-land (jf. pkt. 2.1.1.1), indebaerer selv en lovgivningsmaessig ligestilling af ecu'en med fremmed valuta, at ecu'en kun kan anvendes i praksis, hvis betaling med kontopenge er tilladt, dvs. hvis der kan udstedes en fordring paa et ecu-bankindestaaende.

3.1.5.1. I den europaeiske konvention om fremmed valuta af 11. december 1967 skelnes der (i artikel 5 i bilaget) heller ikke mellem kontante penge og kontopenge. Lovgivningen og retspraksis i mange lande tillader imidlertid fortsat ikke, at kontopenge anvendes paa linje med kontante penge -med mindre aftalens parter udtrykkeligt har indgaaet aftale herom. Det betyder, at betalingsforpligtelser indgaaet i ecu i en raekke tilfaelde ikke kan opfyldes og da slet ikke tvangsfuldbyrdes ved domstolene.

3.1.5.2. Det ville derfor vaere et hensigtsmaessigt skridt paa vejen mod fjernelse af de retlige hindringer for ecu'ens anvendelse, hvis lovgiveren generelt ligestillede betaling med kontopenge med betaling i kontanter. I praksis kan der imidlertid endnu i dag i nogle medlemsstater stilles krav om, at betalingen sker i kontanter, hvis kreditor forlanger det, eller hvis der ikke er enighed mellem parterne. I betragtning af, at anvendelsen af kontantmidler er i tilbagegang, og at der er sat ind med lovgivning til bekaempelse af hvidvaskning af penge, synes et saadant krav ganske enkelt indhentet af tiden.

3.1.6. Det maa sikres, at retsplejereglerne er saaledes udformet, at domme og afgoerelser om betalingsforpligtelser kan fastsaettes og tvangsfuldbyrdes i ecu, i det omfang parterne har indgaaet aftale om betaling i ecu. Tvangsfuldbyrdelse boer ogsaa udtrykkeligt kunne tage form af pantsaettelse af indestaaender paa ecu-konti. Udgifterne i forbindelse med eventuel omveksling af ecu til national valuta boer baeres af debitor (pkt. 21, 59, 60). Omvekslingen boer ske til den omregningskurs, der gaelder den dag, kendelsen afsiges (en saadan regel findes f.eks. i artikel 1018 og artikel 1650 i den belgiske Code Judiciaire).

3.1.7. Et andet omraade for anvendelse af ecu vedroerer den retlige mulighed for at prioritere fast ejendom i ecu og optage realkreditlaan i ecu. Ovennaevnte belgiske lov af 12. juli 1991 indeholder faktisk en bestemmelse (artikel 3), der muliggoer dette, og den fastsaetter ogsaa regler for omregning af ecu-prioriteter til national valuta.

De aendringer, der er sket i omvekslingsforholdet mellem ecu og national valuta siden efteraaret 1992, har vist, at ecu-prioriteter i tilfaelde, hvor den nationale valuta falder i kurs over for ecu'en, kan rumme store risici for debitor. Laantageren boer derfor goeres opmaerksom paa de risici, der knytter sig til ecu-prioriteter og ecu-realkreditlaan.

3.1.7.1. Realkreditlaan og andre laan i ecu er i de senere aar blevet tilbudt til betydeligt lavere rente end tilsvarende laan i national valuta. Den omstaendighed, at nogle valutaer siden efteraaret 1992 er faldet i vaerdi i forhold til ecu, har betydet, at laantagere siden da har maattet betale stoerre ydelser -afdrags- og renteydelser - i national valuta paa deres ecu-laan. Ulempen for laantageren ved denne ekstrabyrde kan vaere langt stoerre end fordelen ved den lavere rentesats - i hvert fald i tilfaelde, hvor laantageren ikke har nogen indtaegter i ecu og derfor maa betale sine ydelser paa ecu-laanet med national valuta.

3.1.7.2. En anden ofte overset ulempe relaterer til optagelsen af en foersteprioritet i ecu i tilfaelde, hvor den nationale valuta falder i vaerdi i forhold til ecu'en. Regnet i national valuta kan vaerdien af ecu-foersteprioriteten nemlig indsnaevre frivaerdien i den faste ejendom saa meget, at der ikke laengere er plads til en efterstaaende prioritet.

3.1.7.3. De i pkt. 3.1.7.1 og 3.1.7.2 beskrevne risici ved ecu-prioriteter og ecu-laan er et eksempel paa de skuffelser, som specielt private husholdninger kan komme ud for i forbindelse med anvendelse af ecu i overgangsperioden. Det er en grund mere til at stoette Kommissionen i, at privates anvendelse af ecu inden 3. fase ikke boer fremmes paa en forceret maade (se pkt. 2.2.2).

3.2. Selskabskapital, fakturering og balancefoering i ecu

3.2.1. I traad med de overvejelser, der goeres i hvidbogen, boer medlemsstaterne indroemme erhvervslivet mulighed for:

3.2.1.1. at stifte, forhoeje eller nedsaette selskabskapitalen i ecu (pkt. 19, 32, 63);

3.2.1.2. at fastsaette og skilte med priser i ecu, og tilsvarende - forudsat kunden er indforstaaet hermed - fakturere direkte i ecu (pkt. 29, 64);

3.2.1.3. at foretage den samlede bogfoering i ecu og at fremlaegge aarsregnskabet og alle balancer i ecu (pkt. 34, 63).

3.2.2. Medlemsstaterne kunne i foerste omgang noejes med at indroemme virksomheder med graenseoverskridende aktiviteter de i pkt. 3.2.1 naevnte muligheder (pkt. 66). Den i pkt. 3.2.1.1 naevnte mulighed boer, naar den én gang er indfoert, kaedes sammen med den i pkt. 3.2.1.3 naevnte mulighed, og den boer af virksomhederne ikke kun benyttes for et eller to regnskabsaar.

3.2.3. Den i pkt. 3.2.1.2 naevnte mulighed goer adskillige virksomheder allerede nu af egen drift brug af, frem for alt detailhandels- og postordrevirksomheder og virksomheder i turistbranchen, saasom hoteller og restauranter. Specielt i graenseomraader, i turistcentre og i internationale hotelkaeder letter prisangivelse i ecu sammenligningen af priser. For at daemme op for falske forventninger maa det imidlertid tilses,

3.2.3.1. at prisfastsaettelsen i ecu loebende ajourfoeres i forhold til ecu-kursudviklingen,

3.2.3.2. at priser angivet i ecu ikke afrundes for meget opad,

3.2.3.3. at det under alle omstaendigheder paa en klar og synlig maade angives, hvilken omregningskurs der er anvendt i forbindelse prisskiltningen i ecu.

3.2.4. Selskaber, som fremlaegger deres beretninger og balancer med beloebene angivet i ecu og i andre valutaer, skal have pligt til klart at angive, hvilket kursforhold ecu/national valuta, der er lagt til grund.

3.3. Told og beskatning i ecu

3.3.1. Den told, der opkraeves ved EF's ydre graenser, tilflyder umiddelbart EF's budget, der er opstillet i ecu. Det vil derfor vaere fornuftigt, om EF-toldkodeksen aendres saaledes, at (pkt. 71) det sikres:

3.3.1.1. at toldvaerdien ogsaa kan udtrykkes i ecu;

3.3.1.2. at der kan optages en ecu-rubrik i toldformularerne;

3.3.1.3. at told kan indbetales i ecu.

3.3.2. Det maa forventes, at mange multinationale selskaber vil goere brug af den i pkt. 3.2.1.3 naevnte mulighed for at gaa over til at foere deres samlede regnskab i ecu. Det ville desuden vaere logisk at give virksomheder, der benytter sig heraf, mulighed for ogsaa at faa foretaget skatteligningen i ecu og for at indbetale skatterne i ecu (pkt. 36, 69). I modsat fald skulle de skatter, der beroerer de enkelte regnskabsposter, hvor udgifterne og indtaegterne ellers udelukkende sker i ecu, betales i national valuta. Da betaling af skat i ecu er begraenset til det umiddelbare mellemvaerende mellem virksomhed og stat, ville det ikke forudsaette, at ecu'en goeres til almindeligt lovligt betalingsmiddel, som der er pligt for kreditor til at acceptere.

3.3.3. I Frankrig og Nederlandene er der allerede nu mulighed for at indbetale skat i ecu. Private husholdninger, som modtager indkomster i ecu, kan ogsaa goere brug af denne mulighed. Betaling af skat i ecu er dog primaert af interesse for selskaber, hvis indkomster i ecu overstiger deres omkostninger i ecu. Det gaelder navnlig i tilfaelde, hvor ecu'en i regnskabsaarets loeb er faldet i vaerdi i forhold til den nationale valuta, og hvor et selskabsoverskud i ecu ellers maatte balancefoeres med et kurstab.

3.3.4. I tilfaelde, hvor der for medlemsstaterne opstaar et behov for ecu til daekning af overfoerselsbetalingerne i ecu til EF-budgettet, vil skatteindbetaling i ecu tillige vaere i de statslige myndigheders interesse.

3.4. Ecu'en i EF-retten

3.4.1. Det ville vaere hensigtsmaessigt, om der i EF-retten systematisk og udtrykkeligt blev taget hoejde for anvendelsen af ecu.

3.4.2. Det gaelder navnlig forslagene til direktiv, forordning og afgoerelse (som i oejeblikket droeftes med henblik paa senere vedtagelse) paa omraaderne forsikring, bankvaesen, fondsboerser og selskabsret, herunder specielt statutten for henholdsvis det europaeiske selskab, det europaeiske andelsselskab, det europaeiske gensidige selskab samt europaeiske oekonomiske firmagrupper (EOEFG) (pkt. 76).

3.4.3. Det boer ogsaa vaere muligt at anvende ecu i forbindelse med offentlige indkoebsaftaler, der er undergivet EF-regulering.

Bryssel, den 23. februar 1994.

Susanne TIEMANN

Formand for

Det oekonomiske og sociale Udvalg

(1) SEK(92) 2472 endelig udg.

(2) F.eks. meddelelse nr. 1002/90 af 5. 1. 1990.

(3) Se OESU's tillaegsudtalelse om »Kravene til politikken i fasen forud for OEMU«, EFT nr. C 34 af 2. 2. 1994, s. 25.

(4) Se European Economy, supplement A nr. 4/93.

(5) EFT nr. C 34 af 2. 2. 1994, s. 25.

(6) Ultimo 1992 havde alene Den Europaeiske Investeringsbank ydet laan denomineret i ecu til et samlet beloeb af 13,4 milliarder ECU.

(7) Se bilaget, der viser aendringerne i ecu-kurvens sammensaetning (oplysningerne stammer fra Europa-Kommissionens GD II D).