31986Y0925(01)

RAADETS RESOLUTIONaf 16. september 1986om nye energipolitiske maal for Faellesskabet frem til 1995 og konvergensen mellem medlemsstaternes politik(86/C 241/01)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER - som er bekendt med Kommissionens meddelelse af 13. december 1984 med titlen »Medlemsstaternes energi- politik: de vigtigste spoergsmaal i fremtiden« og det af Kommissionens tjenestegrene udfoerte arbejde med undersoegelsen »Energi 2000«, som er bekendt med Kommissionens meddelelse af 31. maj 1985 om Faellesskabets nye energimaalsaetninger, som er bekendt med de nylige meddelelser fra Kommissionen til Raadet om forskellige energivektorer, som er bekendt med udtalelsen fra Europa-Parlamentet (1) , som er bekendt med udtalelsen fra Det oekonomiske og sociale Udvalg (2) , som er bekendt med udtalelsen fra Det raadgivende udvalg for EKSF (3) , og som tager foelgende i betragtning: Raadets tidligere resolutioner af 17. december 1974 (4) og 9. juni 1980 (5) ; Raadets erklaering fra november 1983 om »energipolitikkens rolle i Faellesskabet«; sikker tilfoersel af energi i tilstraekkelige maengder og paa et tilfredsstillende oekonomisk grundlag er fortsat en uomgaengelig betingelse for at forfoelge de oekonomiske og sociale maalsaetninger for Faellesskabet og medlemsstaterne; paa grund af de begivenheder, som for tiden praeger energimarkedet, bestaar der fortsat vaesentlig usikkerhed med hensyn til de langsigtede perspektiver for udbud og efter- spoergsel; det er saaledes af afgoerende betydning, at de vaesentlige fremskridt, som hidtil er opnaaet i omstruktureringen af energioekonomien, fastholdes og om noedvendigt styrkes inden for Faellesskabet; for at naa dette maal maa der paa efterspoergselssiden foerst og fremmest sikres en bedre beherskelse af energiforbruget og en begraensning af oliens andel heraf, og paa udbudssiden en rimelig grad af afhaengighed af importeret energi, navnlig olie; erfaringen har vist, at den ramme, der er udstukket ved Faellesskabets maalsaetninger, har givet vigtige retningslinjer for samordningen og harmoniseringen af de enkelte landes energipolitik; disse maalsaetninger viser klart medlemsstaternes forbrugere, producenter og investorer samt tredjelande, at Faellesskabet og medlemsstaterne er fast besluttet paa at forbedre vilkaarene for deres energiforsyning; inden for energipolitikken spiller medlemsstaterne en vaesentlig rolle for, at markedskraefterne kan virke; det politiske engagement i forbindelse med Faellesskabets maalsaetninger kraever, at der sker en effektiv overvaagning af de enkelte medlemsstaters politik, og at der paa faellesskabsplan og i de enkelte lande indfoeres egnede foranstaltninger til at sikre deres gennemfoerelse; disse maalsaetninger, der er ambitioese, men tilstraekkelig smidige til, at der med dem kan tages hoejde for eventuelle aendringer af energimarkedet, udgoer vejledende retningslinjer for Faellesskabets foranstaltninger og medlemsstaternes politik, uden at de har karakter af instrumenter til stram styring; for at konkretisere begrebet faellesskabssolidaritet boer medlemsstaterne under hensyn til de enkelte landes saeregne energiforhold, og afhaengigt af deres saerlige muligheder og begraensninger, hver isaer goere en indsats, der i intensitet svarer til de oevrige landes indsats; paa grundlag af et regelmaessigt ajourfoert kendskab af passende omfang til medlemsstaternes energipolitik frem til 1995 boer Faellesskabet ud fra detaljerede rapporter fra Kommissionen kunne kontrollere overensstemmelsen mellem disse staters politik og Faellesskabets maalsaetninger samt undersoege, i hvor hoej grad disse maalsaetninger er gennemfoert paa faellesskabsniveau - 1. Understreger, at formaalet med enhver energipolitik er at goere det muligt for forbrugeren paa tilfredsstillende oekonomiske vilkaar at raade over tilstraekkelige og sikre energitilfoersler, hvorfor den er en af de afgoerende betingelser for konkurrencedygtige strukturer og for tilfredsstillende oekonomisk vaekst. 2. Udtrykker tilfredshed med de resultater, Faellesskabet og medlemsstaterne har opnaaet i loebet af mere end ti aar i retning af en forbedring af energisituationen; disse resultater skyldes den fulgte politiks effektivitet. 3. Peger paa, at denne indsats, uanset de udsving, som energimarkedet i kortere perioder kan udsaettes for, maa opretholdes og om noedvendigt styrkes, i tiden frem til 1995 og videre med henblik paa at reducere risikoen for senere spaendinger paa energimarkedet, isaer oliemarkedet. 4. Erklaerer, at virkeliggoerelsen af de nedenfor opstillede horisontale og sektorbestemte energipolitiske maal forudsaetter, - at hver enkelt medlemsstat og Faellesskabet som saadant fortsat stoetter sig til en passende kombination af politiske foranstaltninger og markedskraefternes frie spil; -at medlemsstaterne laegger de naevnte maal til grund for udformningen af deres energipolitik og under hensyn til de enkelte landes saeregne energiforhold og afhaengigt af deres saerlige muligheder og begraensninger hver isaer goer en indsats, der i intensitet svarer til de oevrige landes indsats. 5. Er af den opfattelse, at Faellesskabet og medlemsstaterne i deres energipolitik boer tilstraebe at naa foelgende horisontale maal: a) sikrere forsyningsvilkaar og mindre risici for voldsomme prissvingninger i kraft af - udvikling af Faellesskabets energiressourcer paa oekonomisk tilfredsstillende betingelser, -geografisk spredning af Faellesskabets eksterne forsyningskilder, -passende fleksibilitet i energisystemerne, bl. a. udvikling af forbindelsesnet i det fornoedne omfang, -effektive beredskabsforanstaltninger, navnlig i oliesektoren, -en energisk politik for energibesparelser og rationel energiudnyttelse, -spredning mellem de forskellige energiformer; b) omkostningskontrol i forbindelse med ivaerksaettelsen af energipolitiske foranstaltninger; c) anvendelse i alle forbrugssektorer og for alle energiformer af de faellesskabsprincipper for prisdannelsen inden for energisektoren, som Raadet har godkendt; d) bedre integration, uden hindringer for samhandelen, af det indre energimarked med henblik paa at forbedre forsyningssikkerheden, nedbringe omkostningerne og styrke den oekonomiske konkurrenceevne; e) straeben efter afbalancerede loesninger for energi og miljoe ved anvendelse af den bedste oekonomisk forsvarlige, eksisterende teknologi og forbedring af energiudnyttelsen under hensyn til oensket om at begraense konkurrencefordrejning paa energimarkederne, ved hjaelp af en mere koordineret indsats paa miljoeomraadet i Faellesskabet; f) gennemfoerelse inden for de rette rammer og til fordel for mindre begunstigede omraader, herunder omraader med en lidet udviklet infrastruktur paa energiomraadet, af foranstaltninger, som er egnet til at forbedre Faellesskabets energibalance; g) rimelig differentieret videreudvikling af de teknologiske innovationer ved hjaelp af forskning, udvikling og demonstration samt ved en hurtig og passende udbredelse af resultaterne i hele Faellesskabet; h) udvikling paa energiomraadet af Faellesskabets forbindelser med tredjelande ved hjaelp af en samordnet holdning, navnlig paa grundlag af regelmaessige konsultationer mellem medlemsstaterne og Kommissionen. 6. Fastsaetter for Faellesskabet som saadant foelgende sektorbestemte maal, der boer betragtes som vejledende retningslinjer for saa vidt angaar de kvantitative aspekter, og som vil kunne anvendes som en reference ved en gennemgang af, i hvor hoej grad der er overensstemmelse og sammenhaeng mellem medlemsstaternes energipolitik frem til 1995; a) en endnu mere effektiv energiudnyttelse i alle sektorer og en foranstaltning med henblik paa at finde konkrete muligheder for energibesparelser. Energiintensiteten (1) boer forbedres med mindst 20 % inden 1995; b) fastholdelse af nettoolieimporten fra tredjelande paa et rimeligt niveau gennem fortsaettelse af en politik, hvor olien soeges erstattet med andre energiformer, samt gennem fortsaettelse og i givet fald intensivering af efterforskning efter og produktion af olie i Faellesskabet, isaer i lovende omraader eller i omraader, der endnu ikke udnyttes. I 1995 boer olieforbruget vaere begraenset til ca. 40 % af energiforbruget, og nettoolieimporten boer saaledes fastholdes paa et niveau svarende til under en tredjedel af det samlede energiforbrug i Faellesskabet; c) fastholdelse af naturgassens andel i energibalancen paa grundlag af en politik, som skal tage sigte paa at sikre stabile og differentierede forsyningskilder samt paa at fortsaette og i givet fald intensivere efterforskning efter og produktion af naturgas i Faellesskabet; d) fortsaettelse af bestraebelserne paa at fremme forbruget af fast braendsel og paa at forbedre konkurrenceevnen inden for Faellesskabets produktionskapacitet paa dette omraade under hensyn til de nye muligheder, der aabner sig paa markedet, for anvendelser af fast braendsel som giver stoerre vaerditilvaekst. Fast braendsels andel i energiforbruget boer oeges; e) opretholdelse og intensivering af allerede trufne foranstaltninger for at nedbringe kulbrinters andel i elproduktionen mest muligt. I 1995 boer kulbrinters andel i elproduktionen vaere nedbragt til under 15 %. Under hensyn til kerneenergiens vaesentlige andel af Faellesskabets energiforsyning er der enighed om, at det ved passende foranstaltninger baseret paa de strengest taenkelige sikkerhedsnormer skal sikres, at alle aspekter af planlaegning, konstruktion og drift af nukleare anlaeg skal opfylde optimale sikkerhedskrav; f) fortsat udvikling af nye og vedvarende energikilder, herunder traditionel vandkraft, navnlig ved at fortsaette de igangvaerende bestraebelser og laegge oeget vaegt paa udbredelse af resultater og mangfoldiggoerelse af vellykkede projekter. De nye og vedvarende energikilders bidrag til erstatning af traditionelle braendselsformer boer foroeges betydeligt, saaledes at de kan spille en betydningsfuld rolle i den samlede energibalance. 7. Opfordrer Kommissionen til at forelaegge det henstillinger og forslag, som kan tjene til at styrke graden af overensstemmelse og sammenhaengen mellem medlemsstaternes energipolitik og fremme virkeliggoerelsen af Faellesskabets ovenfor anfoerte maal. 8. Anmoder medlemsstaterne om hvert aar at forelaegge Kommissionen alle relevante oplysninger om deres situation og deres prognoser paa energiomraadet og om saa hurtigt som muligt at meddele den enhver vaesentlig aendring i deres energipolitik. 9. Opfordrer Kommissionen til med cirka to aars mellemrum paa dens eget ansvar og i lyset af ovennaevnte oplysninger at forelaegge Raadet en detaljeret undersoegelse af fremskridt og problemer i hver enkelt medlemsstat og for Faellesskabet som helhed i forhold til de ovenfor anfoerte maal og retningslinjer. 10. Noterer sig, at de nuvaerende markedsforhold goer det noedvendigt med en fleksibel energipolitik, som bygger paa klare retningslinjer. 11. Anmoder Kommissionen om at foretage en fornyet gennemgang af ovennaevnte maal - i tilfaelde af varige strukturelle aendringer i markedsforholdene paa energiomraadet, -under alle omstaendigheder inden udloebet af en periode paa fem aar, og om noedvendigt at forelaegge nye langsigtede energipolitiske maal. (1) EFT nr. C 88 af 14. 4. 1986, s. 109.

(2) EFT nr. C 330 af 20. 12. 1985, s. 8.

(3) EFT nr. C 190 af 30. 7. 1985, s. 3.

(4) EFT nr. C 153 af 9. 7. 1975, s. 2.

(5) EFT nr. C 149 af 18. 6. 1980, s. 1.

(1) Forholdet mellem den endelige energiefterspoergsel og bruttonationalindkomsten.