RETTENS DOM
(Anden Afdeling)

12. september 2007

Sag T-250/04

Philippe Combescot

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – besættelse af stillingen som delegationschef i Colombia – afslag på ansøgning – annullationssøgsmål – manglende søgsmålsinteresse – erstatningssøgsmål«

Angående: Søgsmål med påstand dels om anerkendelse af, at afgørelsen om at udelukke sagsøgeren fra at deltage i udvælgelsesprøven til udnævnelse af en chef for Kommissionens delegation i Colombia er retsstridig, annullation af nævnte udvælgelsesprøve og annullation af afgørelsen om besættelse af den nævnte stilling, dels om betaling af erstatning for den skade, som sagsøgeren hævder at være blevet påført.

Udfald: Kommissionen betaler sagsøgeren, Philippe Combescot, et beløb på 3 000 EUR i erstatning med tillæg af renter. I øvrigt frifindes Kommissionen. Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af sagsøgerens omkostninger. Sagsøgeren bærer halvdelen af sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Retspleje – parternes repræsentation

2.      Tjenestemænd – klage – søgsmålsinteresse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

3.      Tjenestemænd – klage – erstatningssøgsmål, der er forbundet med et annullationssøgsmål

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

4.      Tjenestemænd – ledig stilling – besættelse af stillingen ved intern udvælgelsesprøve

5.      Tjenestemænd – ledig stilling – sammenligning af ansøgernes fortjenester

(Tjenestemandsvedtægten, art. 29, stk. 1)

6.      Tjenestemænd – institutionernes ansvar uden for kontraktforhold – betingelser

1.      De procesregler, som finder anvendelse for Retten, er ikke til hinder for, at en part udsteder en enkelt procesfuldmagt, som omfatter flere sager for Retten, i hvilke sagsøgeren vil deltage, og følgelig, at denne procesfuldmagt anvendes af den berørte repræsentant i forbindelse med flere søgsmål.

(jf. præmis 19)

2.      For at en pensioneret tjenestemand kan fortsætte et søgsmål med påstand om annullation af en beslutning truffet af ansættelsesmyndigheden, skal han bevare en personlig interesse i annullation af den anfægtede beslutning.

Dette er ikke tilfældet, såfremt søgsmålet vedrører annullation af en beslutning, hvorved sagsøgeren udelukkes fra en udvælgelsesprøve til besættelse af en stilling, hvilken stilling han ikke længere kan kræve udnævnelse til, da han efter sagsanlægget er blevet pensioneret og har opnået en permanent og fuldstændig invalidepension.

Sagsøgeren har dog fortsat interesse i at kræve, at der bliver truffet afgørelse om lovligheden af beslutningen om udelukkelse i forbindelse med en påstand om erstatning for den erhvervsmæssige, fysiske og psykiske skade, han mener at have lidt på grund af den berørte institutions adfærd.

(jf. præmis 28, 29 og 33)

Henvisning til: Retten, 13. december 1990, sag T-20/89, Moritz mod Kommissionen, Sml. II, s. 769, præmis 18; Retten, 15. februar 1995, sag T-112/94, Moat mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑A, s. 37, og II, s. 135, præmis 26; Retten, 29. maj 1997, sag T-6/96, Contargyris mod Rådet, Sml. Pers. I‑A, s. 119, og II, s. 357, præmis 32.

3.      Den regel, som følger af retspraksis, hvorefter afvisningen af en annullationspåstand indebærer afvisning af en erstatningspåstand, der er tæt forbundet til annullationspåstanden, har udtrykkeligt til formål at hindre, at en tjenestemand, som ikke rettidigt har anfægtet en beslutning, der indebærer et klagepunkt, truffet af ansættelsesmyndigheden, omgår denne frist ved at indgive et erstatningssøgsmål på grundlag af en påstand om, at beslutningen er ulovlig.

Følgelig er det ikke hensigten med denne regel, at den skal finde anvendelse i et tilfælde, hvor en tjenestemand rettidigt, i form af et annullationssøgsmål, har anfægtet en beslutning om udelukkelse fra en intern udvælgelsesprøve, såfremt annullationssøgsmålet først efter indleveringen af søgsmålet ikke længere kan antages til realitetsbehandling af årsager, som ikke kan tilskrives sagsøgeren, dvs. det forhold, at den pågældende er blevet pensioneret. Den omstændighed, at et erstatningssøgsmål antages til realitetsbehandling, har nemlig ikke den konsekvens, at sagsøgeren herved kan omgå en frist, som er knyttet til det forhold, at den pågældende ikke inden for fristerne har anlagt sag med påstand om annullation af den retsakt, han hævder er ulovlig.

(jf. præmis 38-40)

Henvisning til: Domstolen, 15. december 1966, sag 59/65, Schreckenberg mod Kommissionen, Sml. 1965-1968, s. 327; org.ref.: Rec. s. 785, på s. 797; Domstolen, 12. december 1967, sag 4/67, Collignon mod Kommissionen, Sml. 1965-1968, s. 415; org.ref.: s. 469, på s. 480; Domstolen, 22. oktober 1975, sag 9/75, Meyer-Burckhardt mod Kommissionen, Sml. s. 1171, præmis 11; Domstolen, 7. oktober 1987, sag 401/85, Schina mod Kommissionen, Sml. s. 3911, præmis 10 og 13; Domstolen, 14. februar 1989, sag 346/87, Bossi mod Kommissionen, Sml. s. 303, præmis 31 og 34; Retten, 6. april 2006, sag T-309/03, Camós Grau mod Kommissionen, Sml. II, s. 1173, præmis 76.

4.      Meddelelser til personalet, som ikke udgør interne retningslinjer, som en institution skal overholde, men blot er uforbindende hørings-, oplysnings- eller forberedende dokumenter, kan ikke gøres gældende af institutionen over for en tjenestemand som begrundelse for anvendelse af et heri fastsat krav for deltagelsen i en intern udvælgelsesprøve.

På denne baggrund er en beslutning, hvorved en tjenestemand udelukkes fra en intern udvælgelsesprøve med henblik på besættelse af en midlertidig ledende stilling, og som er begrundet i, at et krav, der fremgår af et internt forberedende dokument, og som ikke er fastsat i gældende regler eller i stillingsopslaget, ikke er overholdt, ulovlig.

(jf. præmis 59, 64 og 66)

5.      Det tilkommer ansættelsesmyndigheden at vurdere, om en ansøger opfylder kravene i et stillingsopslag, og denne vurdering kan kun anfægtes, såfremt der foreligger en åbenbar fejl. Når ansøgere til en stilling ifølge stillingsopslaget skal have en supplerende faglig erfaring på områder, der er relevante for den pågældende stilling, tilkommer det ansættelsesmyndigheden at vurdere, hvorvidt den supplerende erfaring er relevant for den pågældende stilling.

(jf. præmis 71)

Henvisning til: Domstolen, 4. juli 1989, sag 198/87, Kerzmann mod Revisionsretten, Sml. s. 2083.

6.      Fællesskabets ansvar uden for kontraktforhold forudsætter, ud over at den adfærd, institutionen foreholdes, skal være retsstridig, at sagsøgeren har lidt et reelt tab, og at der er årsagsforbindelse mellem den pågældende adfærd og tabet.

En sådan årsagssammenhæng foreligger i princippet, hvis der kan fremlægges bevis for, at der med sikkerhed består en direkte forbindelse mellem den fejl, som den pågældende fællesskabsinstitution har begået, og det påståede tab.

I det særlige tilfælde af en udvælgelsesprøve, er den krævede grad af sikkerhed for, at der består en årsagssammenhæng, opfyldt, når en fællesskabsinstitutions fejl med sikkerhed har medført, at en person er blevet frataget ikke nødvendigvis tildelingen af den omhandlede stilling, hvilket den pågældende aldrig ville kunne bevise at have haft ret til, men en reel chance for at blive udnævnt til stillingen, med den følge, at den pågældende har lidt et økonomisk tab i form af tabt arbejdsfortjeneste. Når det under omstændigheder som i den foreliggende sag forekommer højst sandsynligt, at en overholdelse af reglerne ville have ført til, at den pågældende fællesskabsinstitution havde tildelt den pågældende stillingen, kan den teoretiske usikkerhed om, hvilket udfald en normal ansættelsesprocedure ville have haft, ikke være til hinder for, at der ydes erstatning for det reelle økonomiske tab, som den berørte har lidt ved at være berøvet retten til at deltage i udvælgelsesprøven til stillingen, som han ville have haft gode chancer for at få.

(jf. præmis 92, 95 og 96)

Henvisning til: Retten, 9. februar 1994, sag T-82/91, Latham mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 15, og II, s. 61, præmis 72; Retten, 24. april 2001, sag T-172/00, Pierard mod Kommissionen, Sml. Pers I-A, s. 91, og II, s. 429, præmis 34; Retten, 5. oktober 2004, sag T-45/01, Sanders m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 3315, præmis 149 og 150; Retten, 5. oktober 2004, sag T-144/02, Eagle m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 3381, præmis 148 og 149; Retten, 9. november 2004, sag T-116/03, Montalto mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 339, og II, s. 1541, præmis 125.