Vælg de eksperimentelle funktioner, som du ønsker at prøve

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 62005TJ0043

    Dom afsagt af Retten i Første Instans (Tredje Afdeling) den 30. november 2006.
    Camper, SL mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM).
    EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket BROTHERS by CAMPER - ældre nationale figurmærker BROTHERS - afvisning - relativ registreringshindring - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94.
    Sag T-43/05.

    Samling af Afgørelser 2006 II-00095*

    ECLI-indikator: ECLI:EU:T:2006:370





    Rettens dom (Tredje Afdeling) af 30. november 2006 – Camper mod KHIM – JC (BROTHERS by CAMPER)

    (sag T-43/05)

    »EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-figurmærket BROTHERS by CAMPER – ældre nationale figurmærker BROTHERS – afvisning – relativ registreringshindring – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94«

    EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art [Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 86-88 og 91)

    Angående

    Sag anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 29. november 2004 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 170/2004-1) vedrørende en indsigelsessag mellem JC AB og Camper SL.

    Oplysninger vedrørende sagen:

    Ansøger om EF-varemærket:

    Camper, SL

    EF-varemærket, der søges registreret:

    Figurmærket BROTHERS by CAMPER for varer og tjenesteydelser i klasse 18, 25 og 39 – ansøgning nr. 1954601

    Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

    JC AB

    Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

    Det svenske, finske og danske firgurmærke BROTHERS for varer i klasse 25

    Indsigelsesafdelingens afgørelse:

    Indsigelsen forkastet, for så vidt den støttedes på den ældre svenske registrering; indsigelsen taget til følge for dele af de anfægtede varer, for så vidt den støttedes på den ældre danske og finske registrering

    Appelkammerets afgørelse:

    Afslag på klagen


    Konklusion

    1)

    Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

    2)

    Sagsøgeren bærer sine egne omkostninger og betaler Harmoniseringskontorets omkostninger.

    3)

    Intervenienten bærer sine egne omkostninger.

    Op