61991A0050

++++

1. Tjenestemaend ° karriereforloeb ° vedtaegtens artikel 45, stk. 2 ° systematisk sondring mellem begreberne kategori og tjenestegruppe ° overgang fra sprogtjenesten til kategori A ° udvaelgelsesproeve en betingelse ° forskelsbehandling af tjenestemaend i sprogtjenesten ° foreligger ikke

(Tjenestemandsvedtaegten, art. 45, stk. 2)

2. Tjenestemaend ° soegsmaal ° retlig interesse ° anbringende om vaesentlige formelle mangler ° administrationens kompetence bundet ° afvisning af et saadant anbringende

(Tjenestemandsvedtaegten, art. 91)

1. Vedtaegtens artikel 45, stk. 2, indeholder en grundlaeggende regel, som modsvarer opdelingen af Faellesskabets ansatte i forskellige kategorier, som kraever saerlige kvalifikationer. Det fremgaar klart af forskellige bestemmelser i vedtaegten om tjenestemaendenes karriereforloeb og retsstilling, at disse er baseret paa en systematisk sondring mellem kategori og tjenestegruppe, idet en tjenestegruppe omfatter tjenestemaend, der udfoerer specielle hverv, som kraever saerlige kvalifikationer, hvilket goer det muligt at sikre dem et saerligt karriereforloeb under hensyn til disse saeregenheder. Denne sondring optraeder i artikel 45, stk. 2, hvoraf fremgaar, at overgang fra sprogtjenesten til kategori A kun kan finde sted, saafremt den paagaeldende tjenestemand har bestaaet en udvaelgelsesproeve. Denne bestemmelse levner ikke administrationen nogen skoensmaessig befoejelse til at anvende nogen anden fremgangsmaade.

Det foelger heraf, at den omstaendighed, at det er umuligt for en tjenestemand i sprogtjenesten at blive forflyttet uden udvaelgelsesproeve til en stilling i kategori A, ikke udgoer forskelsbehandling af tjenestemaendene i sprogtjenesten.

2. En tjenestemand har ikke retlig interesse i annullation paa grund af formmangler ved en afgoerelse i et tilfaelde, hvor administrationen ikke kan udoeve et skoen og er forpligtet til at handle som gjort.

Faktiske omstaendigheder

1 Elsa De Persio er tjenestemand i sprogtjenesten (LA5) og er placeret i oversaettelsestjenesten (GD IX.I.3) ved Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber (herefter benaevnt "Kommissionen") i Bruxelles. Hun har en universitetsuddannelse og en post-graduate uddannelse som jurist og flere aars erfaring som national tjenestemand ansat i en ikke-sproglig stilling.

2 Den 31. juli 1990 offentliggjorde Kommissionen i publikationen "Ledige stillinger", nr. 54, meddelelserne om ledige stillinger, KOM/1786/90 og KOM/1890/90, som begge vedroerte en stilling som fuldmaegtig i kategori A7/A4. Blandt de "mindstekvalifikationer, der kraevedes for at ansoege om forflyttelse", var naevnt, at ansoegeren skulle "tilhoere samme kategori/tjenestegruppe/stillingsgruppe" som den, den ledige stilling henhoerte under. Sagsoegeren indgav inden fristernes udloeb to ansoegninger til de naevnte stillinger.

3 Den 17. august 1990 blev der sendt en skrivelse underskrevet "efter bemyndigelse fra Mateo, chef for sektionen 'Generel Koordinering' ", af en tjenestemand i Generaldirektoratet for Personale og Administration, afdelingen for karriereforloeb, til sagsoegeren, hvorved denne fik svar paa sin ansoegning til de ledige stillinger KOM/1786/90 og KOM/1890/90. Svaret loed:

"Jeg beklager at maatte meddele Dem, at Deres ansoegning ikke kan komme i betragtning ved besaettelsen af ovennaevnte ledige stilling ved forflyttelse/forfremmelse [vedtaegtens artikel 29, stk. 1, litra a)] af foelgende grunde:

...

De tilhoerer ikke den kategori, der er omhandlet i opslaget om den ledige stilling."

Sagsoegeren fik kendskab til afgoerelsen om afvisning den 17. september 1990.

4 Sagsoegeren indbragte ved skrivelse af 16. november 1990, som blev registreret i Kommissionens Generalsekretariat den 20. november 1990 (nr. 303/90), inden for de ved artikel 90, stk. 2, foerste afsnit, andet led, i vedtaegten for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber (herefter benaevnt "vedtaegten") fastsatte frister en klage over denne afgoerelse. I sin klage paaberaabte hun sig to anbringender, nemlig ét om, at den tjenestemand, der havde afvist hendes ansoegning, ikke var kompetent til at goere det, og ét om, at vedtaegten hverken udtrykkeligt eller stiltiende udelukker, at tjenestemaend i sprogtjenesten kan overgaa uden udvaelgelsesproeve til stillinger i kategori A, som hun mente sig kvalificeret til.

5 Sagsoegeren modtog ikke meddelelse om nogen afgoerelse vedroerende sin klage inden for den i vedtaegtens artikel 90, stk. 2, andet afsnit, fastsatte firemaanedersfrist, som udloeb den 21. marts 1991.

Retsforhandlinger

6 Paa denne baggrund har sagsoegeren ved staevning indleveret til Rettens Justitskontor den 22. juni 1991 anlagt denne sag med paastand om annullation af afgoerelsen af 17. august 1990 og den stiltiende afgoerelse om at afvise hendes klage. Den skriftlige forhandling er forloebet forskriftsmaessigt.

7 Paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgaaende bevisoptagelse og anmodet sagsoegte om at fremlaegge de to paagaeldende meddelelser om ledig stilling, som blev indleveret den 15. maj 1992.

8 Den mundtlige forhandling fandt sted den 4. juni 1992. Parterne afgav mundtlige indlaeg og besvarede spoergsmaal fra Retten.

Parternes paastande

9 Sagsoegeren har nedlagt foelgende paastande:

° Det fastslaas, at sagen kan antages til realitetsbehandling, og der gives dom efter sagsoegerens paastand.

° Afgoerelsen af 17. august 1990, som er underskrevet efter bemyndigelse fra chefen for sektionen "Generel Koordinering", samt den stiltiende afgoerelse om at afvise den klage, der blev registreret den 20. november 1990 under nr. 303/90, kendes ulovlige.

° Foelgelig annulleres de naevnte afgoerelser.

° Sagsoegte betaler sagens omkostninger.

Sagsoegte har nedlagt foelgende paastande:

° Frifindelse.

° Der traeffes afgoerelse om sagens omkostninger efter gaeldende bestemmelser.

Realiteten

10 Sagsoegeren har til stoette for sine paastande paaberaabt sig de to anbringender, der allerede blev fremfoert i hendes klage, nemlig ét om den manglende kompetence hos den tjenestemand, der havde afvist hendes ansoegning, og ét om fejlagtig fortolkning af vedtaegtens artikel 45, stk. 2, og forskelsbehandling af tjenestemaend i sprogtjenesten. I betragtning af Domstolens praksis, hvorefter en sagsoeger ikke har nogen retlig interesse i at kraeve annullation af en afgoerelse paa grund af formmangler i et tilfaelde, hvor forvaltningen ikke kan udoeve et skoen og er forpligtet til at handle som gjort (dom af 6.7.1983, sag 117/81, Geist mod Kommissionen, Sml. s. 2191, praemis 7; se ligeledes dom af 29.9.1976, sag 9/76, Morello mod Kommissionen, Sml. s. 1415, praemis 11), og i betragtning af, at Kommissionen haevder, at det netop var tilfaeldet, finder Retten det hensigtsmaessigt foerst at gennemgaa det andet anbringende, som vedroerer sagens realitet.

Anbringendet om fejlagtig fortolkning af vedtaegtens artikel 45, stk. 2, og om forskelsbehandling af tjenestemaend i sprogtjenesten

11 Indledningsvis bemaerkes, at vedtaegtens artikel 5 bestemmer:

"1. Stillingerne i henhold til denne vedtaegt inddeles i nedadstigende hierarkisk orden efter arten og betydningen af de opgaver, de svarer til, i fire kategorier, A, B, C og D.

...

2. Stillingerne for oversaettere og tolke sammenfattes i en saerlig sprogtjeneste, der betegnes med bogstaverne LA, omfattende seks loenklasser, der sidestilles med klasserne 3 til 8 i kategori A ..."

Vedtaegtens artikel 45, stk. 2, bestemmer:

"En tjenestemands overgang fra en tjenestegruppe eller kategori til en anden tjenestegruppe eller hoejere kategori, kan kun finde sted paa grundlag af en udvaelgelsesproeve."

12 Ifoelge Domstolens faste praksis kan overgang fra sprogtjenesten til en administrativ stilling i kategori A kun finde sted paa grundlag af en udvaelgelsesproeve, bl.a. under henvisning til vedtaegtens artikel 45, stk. 2 (jf. dom af 21.10.1986, forenede sager 269/84 og 292/84, Fabbro m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 2983, praemis 23, og af 9.7.1987, sag 279/85, Misset mod Raadet, Sml. s. 3187, praemis 13).

° Parternes argumenter

13 Sagsoegeren har i det vaesentlige gjort gaeldende, at vedtaegten, saerlig dens artikel 45, stk. 2, korrekt fortolket ikke udelukker, at en tjenestemand overgaar fra sprogtjenesten til en administrativ stilling i kategori A. Sagsoegeren har hverken i sine skriftlige indlaeg eller under retsmoedet bestridt, at hendes argument er i strid med ovennaevnte retspraksis, men hun har gjort gaeldende, at denne retspraksis boer omstoedes. Hun finder, at LA-tjenesten blot er en del af kategori A, og at Domstolen i sine ovennaevnte domme gaar imod ordlyden af vedtaegtens artikel 5, stk. 1, hvorved tjenestemaend inddeles i fire kategorier: A, B, C og D. Alle tjenestemaend, og saaledes ogsaa lingvisterne, maa noedvendigvis hoere til en af disse fire kategorier. De sproglige funktioner er pr. definition "A"-funktioner, ikke mindst fordi lovgiver helt kunne have undladt at foeje bogstavet "A" til udtrykket "sprogtjenesten", da der ikke findes nogen sprogtjeneste "B", "C" eller "D".

14 I oevrigt indebaerer Domstolens fortolkning af vedtaegtens artikel 45, stk. 2, og artikel 98, stk. 2, en dobbelt forskelsbehandling af tjenestemaend i sprogtjenesten, dels fordi de er forpligtet til at bestaa en ny udvaelgelsesproeve for at faa adgang til stillingerne "uden for tjenestegrupperne" i kategori A, dels fordi tjenestemaend i den videnskabelige og tekniske tjenestegruppe uden at bestaa nogen udvaelgelsesproeve kan overgaa til kategori A. Hun har gjort gaeldende, at vedtaegtens bestemmelser boer nyfortolkes formaalsbestemt af Retten paa grundlag af forbuddet mod forskelsbehandling af tjenestemaend. Dog har sagsoegeren under retsmoedet erkendt, at hun ikke kan paaberaabe sig nye omstaendigheder, hvorved hendes situation adskiller sig fra situationen for de tjenestemaend, der var tale om i Domstolens tidligere domme om dette spoergsmaal.

15 Sagsoegte har vel udtrykt forstaaelse for det af sagsoegeren forfulgte maal, men paaberaabt sig ovennaevnte domme for med argumenter, der bygger paa den eksisterende positive ret, at stoette sin afvisning af sagsoegerens ansoegninger til de paagaeldende ledige stillinger i kategori A. Sagsoegte har anfoert, at selv om sagsoegerens udtrykkelige maal er at aendre Domstolens praksis, findes der ikke nye omstaendigheder i sagen, der berettiger til at omstoede en fast retspraksis.

° Rettens bemaerkninger

16 Det bemaerkes, at Domstolen i sin dom af 5. december 1974 (sag 176/73, Van Belle mod Raadet, Sml. s. 1361, praemis 21) har fastslaaet, at vedtaegtens artikel 45, stk. 2, indeholder en grundlaeggende regel, som modsvarer opdelingen af Faellesskabets ansatte i forskellige kategorier, som kraever saerlige kvalifikationer.

17 I sin ovennaevnte Fabbro-dom af 21. oktober 1986 har Domstolen udtalt, at begreberne "kategori" og "tjenestegruppe" i vedtaegten udgoer to adskilte begreber med praecis retlig betydning. Den har i detaljer analyseret de forskellige vedtaegtsbestemmelser om tjenestemaendenes karriereforloeb og retsstilling og konkluderet, at det klart fremgaar af disse bestemmelser, at der systematisk maa sondres mellem kategori og tjenestegruppe. Ved vedtaegten er der oprettet tjenestegrupper (sprogtjenesten og den videnskabelige eller tekniske tjeneste) for tjenestemaend, der udfoerer specielle hverv, der kraever saerlige kvalifikationer, hvilket goer det muligt at sikre dem et saerligt karriereforloeb under hensyn til disse saeregenheder. Sondringen mellem kategori og tjenestegruppe genfindes i artikel 45, stk. 2, hvoraf fremgaar, at overgang fra sprogtjenesten til kategori A kun kan finde sted paa grundlag af en udvaelgelsesproeve. Denne bestemmelse levner ikke administrationen nogen skoensmaessig befoejelse til at anvende nogen anden fremgangsmaade (dommens praemis 21-24).

18 Domstolen er naaet frem til samme konklusion i ovennaevnte dom i Misset-sagen af 9. juli 1987, hvori den har udtalt, at det arbejds- og kompetenceomraade, som er forbundet med stillinger i kategori A, er et andet end det, som er forbundet med stillinger i sprogtjenesten. Domstolen har heraf udledt, at tjenestemaend i sprogtjenesten ved en udvaelgelsesproeve, der saerligt afholdes med henblik paa at besaette stillinger i kategori A, efter den nuvaerende affattelse af vedtaegten skal godtgoere, at de har de noedvendige kvalifikationer til at udfoere de opgaver, der er forbundet med saadanne stillinger (dommens praemis 11). I oevrigt har Domstolen fastslaaet, at bestemmelsen, uanset baggrunden for artikel 45, stk. 2, sondrer mellem kategori A og tjenestegruppe LA saaledes, at overgang fra sprogtjenesten til en stilling i kategori A altid er udtryk for, at den paagaeldende tjenestemand forlader en tjenestegruppe med saerlige opgaver og overgaar til et arbejds- og kompetenceomraade henhoerende under kategori A, der kraever andre kvalifikationer end de rent sproglige. Domstolen har konkluderet, at overgang fra sprogtjenesten til en stilling i kategori A derfor kun kan finde sted paa grundlag af en udvaelgelsesproeve (dommens praemis 13).

19 Det fremgaar af ovenstaaende, navnlig af den saeregne karakter af det arbejde, der udfoeres henholdsvis af tjenestemaend i kategori A og LA, som Domstolen har fremhaevet i ovennaevnte Fabbro- og Misset-domme, at den omstaendighed, at det er umuligt for en tjenestemand i sprogtjenesten at blive forflyttet uden udvaelgelsesproeve til en stilling i kategori A, ikke udgoer en forskelsbehandling af tjenestemaendene i sprogtjenesten.

20 Efter den nuvaerende affattelse af vedtaegten, og da der ikke foreligger nye omstaendigheder, fastslaar Retten, at der ikke er nogen grund til at vaelge en anden loesning end den, Domstolen klart har givet udtryk for i sine ovennaevnte domme, hvori der tages stilling til principspoergsmaal, og hvoraf den seneste er afsagt saa sent som i 1987.

21 Det foelger heraf, at anbringendet om fejlagtig fortolkning af vedtaegtens artikel 45, stk. 2, og forskelsbehandling af tjenestemaend i sprogtjenesten ikke kan laegges til grund.

Anbringendet om manglende kompetence hos den tjenestemand, der afviste sagsoegerens ansoegning

° Parternes argumenter

22 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at afgoerelsen af 17. august 1990 om afvisning af hendes ansoegning til de ledige stillinger KOM/1786/90 og KOM/1890/90 er ulovlig, da den er truffet af en inkompetent myndighed. Chefen for sektionen "Generel Koordinering, Oversigt over Personale og Offentliggoerelse af Stillinger" havde ikke kompetence til at afvise hendes ansoegning, og det havde endnu mindre stedfortraederen for denne sektionschef. Det fremgaar af Kommissionens afgoerelse nr. 597 af 11. maj 1989, at en sektionschef, og endnu mindre en sektionschefs fuldmaegtig, ikke har nogen kompetence i denne forbindelse.

23 Kommissionen har gjort gaeldende dels, at det alene drejede sig om at fastslaa, at sagsoegerens ansoegning ikke kunne komme i betragtning, hvilket ikke indebaerer noget indgreb fra ansaettelsesmyndighedens side, dels, at en tjenestemand ikke kan paaberaabe sig en uregelmaessighed i den procedure, der har foert til vedtagelse af en anfaegtet afgoerelse, medmindre han kan bevise, at han uden denne uregelmaessighed kunne have befundet sig i en gunstigere situation. Det fremgaar imidlertid klart, at sagsoegerens ansoegning ikke gyldigt kunne tages i betragtning.

° Rettens bemaerkninger

24 Retten finder, at som allerede naevnt (praemis 10 ovenfor), savner en sagsoeger retlig interesse i at kraeve annullation af en afgoerelse paa grund af formmangler i et tilfaelde, hvor forvaltningen ikke kan udoeve et skoen og er forpligtet til at handle som gjort. Og det fremgaar af ovennaevnte Fabbro-dom (praemis 24), at vedtaegtens artikel 45, stk. 2, ikke giver institutionerne noget skoen til at tillade overgang fra sprogtjenesten til en administrativ stilling i kategori A under anvendelse af en anden fremgangsmaade end efter en udvaelgelsesproeve.

25 Derfor boer dette anbringende forkastes, uden at det er noedvendigt at behandle dets berettigelse, og sagsoegte boer derfor frifindes i det hele.

Sagens omkostninger

26 Ifoelge artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Ifoelge samme reglements artikel 88 baerer institutionerne imidlertid selv deres egne omkostninger i tvister mellem Faellesskaberne og deres ansatte.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Fjerde Afdeling)

1) Sagsoegte frifindes.

2) Hver part baerer sine omkostninger.